3460-16

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende behov for anden behandling. Ikke en skade i lovens forstand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig kvinde, der den 7. november 2012 fik fremstillet en bro med tænderne +3 og +6 som bærende bropiller og med +4,5 som mellemled. Tanden +3 blev i den forbindelse forsynet med en støbt opbygning. Den 13. november 2015 blev der registreret en mindre afbrækning af porcelæn svarende til tanden +5. Ved undersøgelse den 24. februar 2016 var broen løsnet fra bropilletanden +3, men sad fast på bropilletanden +6. Den 14. marts 2016 var broen knækket mellem tænderne +5 og +6. Tanden +3 blev behandlet med en ny opbygning og krone den 7. juni 2016. Samme dag blev der registreret betændelse ved tanden +6 og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden den 10. juni 2016.

Patienten søger nu om erstatning for en ny fire-leddet bro til 20.000 kr.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. november 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at selv om behandlingen med bro fra tanden +3 til tanden +6 muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny bro, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt videre, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 15. november 2016.

Nævnet finder, at den behandling, der efterfølgende er blevet udført, svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at der blev lavet en anden behandling, har ikke medført en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår patientens krav om tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise patienten til at gøre sit eventuelle krav gældende over for den behandlende tandlæge. Ved uenighed herom skal nævnet henvise patienten til at gøre sit eventuelle krav gældende over for Regionstandlægenævnet, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil.