Skip to content

3520-17

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Åbning til nervehulrum

Beskrivelse:

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig mand, der den 26. april 2011 fik indledt rodbehandling af tanden +6 hos en tandlæge i Sverige på grund af akut tandpine. Den 6. maj 2011 blev det noteret, at tandnerven var delvis død og det måtte opgives at få adgang til rodkanalen i den forreste, ydre rod trods omfattende forsøg. Desuden blev der foretaget en forsegling af kanalindgangen med kalkholdigt materiale samt cement henover. Patienten blev informeret om, at prognosen var uforudsigelig. Den 17. maj 2011 blev tanden rodfyldt i tre rodkanaler og tanden blev restaureret med plast. Den 2. maj 2013 blev tanden behandlet med plast i tre flader. Patienten opsøgte en ny tandlæge den 10. april 2015, som noterede, at tanden +6 var knækket omkring en uge tidligere efter tygning på et hårdt emne i en ost. Tanden blev beskrevet med en meget stor længdegående plastfyldning, som var knækket. Røntgen fandtes at vise rodbetændelse. Der blev derfor indledt revision af den tidligere rodbehandling den 24. april 2015. I den forbindelse blev der fundet en revne i tandkronens bund fra den forreste, ydre rodkomponent til den indre. Tanden blev midlertidigt aflukket og patienten blev anbefalet en rekonstruktion med implantatbåren krone. Efterfølgende blev den brækkede tand anmeldt og patienten fik tilkendt udgiften til en plastrestaurering. Den 24. august 2015 var patienten til undersøgelse og den 11. september 2015 noterede tandlægen, at patienten ønskede tanden rodbehandlet. Tandlægen fandt blødning under fyldningen, som ifølge tandlægen var foreneligt med en punktering af tandkronens bund sket under rodbehandlingen tidligere.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. oktober 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at forseglingen af tanden +6 kunne ses på et af røntgenbillederne fra den 6. maj 2011 placeret i den halvdel af den forreste, ydre rodkomponents start, som var nærmest rodens delingspunkt. Fyldningen var rund og forseglede en punktering mod rodens delingspunkt. Under denne kunne ses et mørkt borespor, som var en fejlboring, men også et forsøg på at finde rodkanalindgangen.

Codan fandt videre, at på det første røntgenbillede fra den 10. april 2015 ses samme fyldning i rodens delingspunkt og tab af tandbærende knogle imellem rødderne.

Codan fandt derfor, at der er sket en skævboring allerede under rodbehandlingen i Malmø den 6. maj 2011, da det dokumenteres på røntgenbillederne.

Det fremgår af KEL § 19, stk. 1, at der kan ydes erstatning efter loven, hvis behandlingen er udført her i landet. Da behandlingen er udført i Sverige, er den dermed ikke omfattet af loven. Der er dermed ikke sket en skade omfattet af loven og patienten er ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 24. oktober 2016, men med en ændret begrundelse herfor.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra juli 2013 viser tanden +6 med et meget stort substanstab. Tanden var derfor ikke bevaringsværdig som følge af grundlidelsen, da der ikke kunne opnås et passende ringgreb om tandkronen. Tabet af tanden er derfor en følge af grundlidelsen i form af en svækket tand og ikke en følge af en eventuel perforation.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.