3522-17

Beskrivelse:

Isættelse af implantat med efterfølgende nerveskade til følge. Godtgørelse for varigt mén samt helbredelsesudgifter. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig mand, der den 7. april 2015 fik installereret et implantat i regio 4-. Ifølge journalen var kæbekammen meget smal regio 3-, hvorfor implantatet blev placeret i regio 4-. Desuden blev det noteret, at hullet, hvor hagenerven trådte ud af kæben, ikke kunne erkendes peroperativt, men at røntgen efterfølgende viste tæt relation mellem implantatet og hagenerven. Ifølge journalen fra den 9. april 2015 havde patienten smerter i højre side. Patienten henvendte sig igen den 13. april 2015, da han fortsat havde smerter. Det blev noteret, at patienten havde en brændende fornemmelse i læben, men nogen følelse. Patienten blev informeret om, at der var sket en skade på nerven. Implantatet blev derfor taget ud den 20. april 2015. Den 30. april 2015 havde patienten stadig en brændende fornemmelse og stærke jag 5-6 gange om dagen.

Patienten søger nu om erstatning for nerveskade, inkl. medicinudgifter og sygdom som følge af skaden samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. oktober 2016 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 48.741 kr. i godtgørelse samt renter heraf på 430,58 kr.

Codan fandt, at implantatet er blevet installeret lige der, hvor hagenerven træder ud af kæben og hvor patienten har fået føleforstyrrelse. I den forbindelse har Codan vurderet på røntgen, at der ikke ses nogen skade på selve kæbeknoglen og/eller andet væv.

Codan fandt videre, at den foretagne neurosensoriske undersøgelse viser, at der er sket påvirkning af nervus alveolaris svarende til hagenerven i højre side. Patienten angiver sit sensibilitetstab til VAS = 7 og føleforstyrrelsens påvirkning af livskvalitet i forbindelse med privatliv angives til VAS = 7. Ved undersøgelsen er der konstateret et funktionstab svarende til nedsat følsomhed og patienten oplever neurogent ubehag i form af snurrende, prikkende og sovende fornemmelse. Ved sensibilitetstesten konstateres det, at patienten ikke kan mærke fjerlet berøring, prikberøring, varme, kulde og patienten kan ikke mærke forskellen mellem berøring med en spids eller stumpgenstand. Patientens to-punkts diskrimination er 20 mm i den side, hvor føleforstyrrelsen er og 10 mm i kontrolsiden. Patienten har ikke udfyldt det fremsendte OHIP-skema.

På den baggrund fandt Codan, at føleforstyrrelsen kan karakteriseres som værende væsentlig. Patienten er derfor som udgangspunkt berettiget til et mén på 5% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.1.

Codan fandt imidlertid, at da patienten ikke kan mærke fjerlet berøring, prik, varme, kulde og forskellen mellem berøring med en spids eller stumpgenstand, berettiger patientens gener til en forhøjelse af méngraden til 8%.

Efter aldersreduktion udgør den endelige méngodtgørelse 48.741 kr. Hertil kommer renter på 430,58 kr.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning og/eller godtgørelse i henhold til erstatningsansvarsloven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 25. oktober 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.1. vurderes væsentlige føleforstyrrelser ved nerveskader som den foreliggende til 5-10% mén. På grundlag af resultatet af den neurosensoriske undersøgelse er udgangspunktet, at méngraden fastsættes til 5%. Nævnet er enig med Codan i, at de beskrevne gener har en sådan karakter og omfang, at dette udgangspunkt kan fraviges, således at méngraden forhøjes til 8%. En méngrad på 10% vil normalt forudsætte, at den neurosensoriske undersøgelse viser en højere grad af følenedsættelse, end tilfældet er her.

For så vidt angår behov for knogleopbygning finder nævnet, at der oprindeligt var behov for knogleopbygning. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgiften hertil, da patienten under alle omstændigheder skulle have afholdt udgiften hertil. Der kan alene tilkendes erstatning for udgifter, der er en følge af den anerkendte skade og ikke for udgifter, som De skulle have afholdt under alle omstændigheder.

Nævnet finder videre, at der ikke foreligger dokumentation for udgifter til medicin som følge af den anerkendte skade. Hvis patienten fremsender dokumentation for medicin til Codan, vil Codan herefter træffe afgørelse om eventuel erstatning for afholdte medicinudgifter.

Nævnet tiltræder derfor med forbehold for mulig erstatning for medicinudgifter Codans afgørelse om erstatningens størrelse og omfang.