Skip to content

3462-16

Skadetype: Skade på krone
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Kirurgi - Operativ fjernelse af tand

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af tand med efterfølgende tab af tænder til følge. TSAN hjemviste sagen til Tryg med henblik på fornyet vurdering af mangelsansvaret.

Operativ fjernelse af tand med efterfølgende tab af tænder til følge. TSAN hjemviste sagen til Tryg med henblik på fornyet vurdering af mangelsansvaret.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig kvinde, der den 24. februar 2015 blev undersøgt, efter at hun havde mistet en tilbageværende mælketand 03+. Der blev taget røntgen med en kommentar om, at 3+ lå tæt på 4+. Muligheden for fjernelse af tanden 3+ samt erstatning heraf i form af implantat eller smileprotese blev herefter drøftet. Den 13. marts 2015 blev tanden 3+ fjernet ved et operativt indgreb og under antibiotikadække. På grund af manglende knogle i området, hvor tandkronen 3+ var placeret mod kæbens yderside, blev der påbegyndt knogleopbygning med Bio-oss. Patienten henvendte sig igen den 20. april 2015, hvor der blev konstateret tegn på betændelse i form af ømhed og hævelse. Der blev skyllet med saltvand og ordineret penicillin. Den 10. august 2015 blev der konstateret et stort fæstetab ved tanden 4+, som var let løsnet. Den 19. august 2015 blev der isat et implantat regio 3+, hvor der samtidig blev fundet et kraftigt fæstetab ved tanden 4+. Den 6. november 2015 blev implantatet regio 3+ blotlagt, men på grund af blødning kunne der ikke tages aftryk. Der blev derfor taget aftryk til kronen den 10. november 2015, som blev kasseret den 2. december 2015, da kronekanten kunne ses. Den 18. december 2015 blev mellemstykket på implantatet beslebet og der blev igen taget aftryk til en krone. Kronen blev herefter cementeret på implantatet regio 3+ den 16. januar 2016. Desuden blev tanden 4+ fastgjort til tanden 5+ på grund af løsning som følge af knogletabet. Ifølge journalen var patienten utilfreds med det æstetiske resultat af regio 3+ og med løsning af tanden 4+. Patienten henvendte sig derfor hos en anden tandlæge den 18. februar 2016 og den 24. februar 2016 blev der foretaget en scanning af området fra tanden 4+ ti l tanden 2+. I den forbindelse blev det konstateret, at knoglen på den fremadvendende side af tanden 4+ var nedbrudt til rodspidsen og knoglen på den bagudvendende side af roden på tanden 2+ var nedbrudt i halv længde. Det blev derfor planlagt at fjerne implantatkronen regio 3+ og efter 6 uger at fjerne selve implantatet. Det blev vurderet, at det kunne være nødvendigt at fjerne tanden 4+. Efter 12 uger kunne man igen vurdere muligheden for knogleopbygning samt isættelse af et eller to implantater i regio 4,3+. Den 3. marts 2016 blev kronen og forbindelsesdelen regio 3+ fjernet og der var efterfølgende fin heling af tandkødet. Den 17. marts 2016 fik patienten udleveret en midlertidig protese.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. juli 2016 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er påført en skade som følge af behandlingen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbilleder fra den 24. februar 2015 viser, at tanden 3+ lå tæt på tanden 4+, der var kun lidt plads mellem tænderne 4+ og 2+ og der var knoglemangel ved tanden 4+. Desuden sås tanden 2+ som værende kortrodet og med en tynd knoglemanchet. Ved operativ fjernelse af tanden 3+ blev der lagt et snit løbende fra tanden 4+ til tanden 2+, hvorefter tanden 3+ blev fjernet i flere stykker. Der blev i forbindelse med indgrebet påbegyndt behandling i form af knogleopbygning. Der tilstødte efterfølgende betændelse og implantatet måtte fjernes. Tænderne 4+ og 2+ blev desuden løsnet.

Tryg fandt videre, at den erfarne specialist forud for fjernelse af tanden 3+ på baggrund af tandens placering og manglende afstand mellem tænderne 4+ og 2+ ville have taget flere røntgenundersøgelser af området i form af storrøntgen og eventuelt suppleret med kontaktrøntgen og CBCT-scanning. Hvis disse undersøgelser var blevet udført, kunne man kortlægge området bedst muligt, hvorved en videre behandlingsplanlægning kunne ske på et sikkert grundlag.

Hvis en operativ fjernelse af tanden 3+ var blevet valgt på baggrund af omhyggelige forudgående undersøgelser, ville den erfarne specialist endvidere have tilsikret en tilstrækkelig stor åbning af området, hvorefter tanden 3+ kunne fjernes på ganesiden, dels fordi knoglen her er særdeles solid og dels for at skåne området omkring tænderne 4+ og 2+, hvor der i forvejen var konstateret knogletab. Ved fjernelse af tanden ville den erfarne specialist desuden sikre, at der i forbindelse med knogleopbygning blev etableret forhold, hvorved såret kunne lukkes helt, hvorved risikoen for infektion reduceres.

Tryg fandt således, at hvis erfaren specialiststandard var blevet fulgt i forbindelse med behandlingen den 13. marts 2015, havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at tænderne 4+ og 2+ var løsnet.

Tryg fandt derfor, at der kan tilkendes erstatning for udgifterne til den skadesudbed-rende behandling af tanden 3+, fjernelse af tanden 4+ og udbedrende behandling af dette samt udbedrende behandling i forhold til tanden 2+, såfremt denne mistes med årsag i skaden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Ved brev af 24. juni 2016 meddelte Tryg tandlægen, at Tryg gjorde mangelsansvar gældende med henvisning til, at den udførte tandbehandling den 13. marts 2015 i form af fjernelse af tanden 3+ og efterfølgende rekonstruktion ikke havde været efter gældende faglig praksis. Tryg opgjorde udgifterne til omgørelse til 35.000 kr., som efter udført skadesudbedrende behandling og betalt erstatning til patienten ville blive opkrævet hos tandlægen, hvis han ikke inden 14 dage var fremkommet med indsigelser.

Den 14. juli 2016 traf Tryg afgørelse i patientens erstatningssag.

Ved brev af 7. oktober 2016 opkrævede Tryg med henvisning til brevet af 24. juni 2016 omgørelsesudgiften på 35.000 kr. hos tandlægen.

Efter korrespondance mellem tandlægen og Tryg ankede tandlægen ved e-mail af 6. december 2016 Trygs mangelsafgørelse, som han anførte var modtaget den 19. oktober 2016.

Ved brev af 20. februar 2017 meddelte Tryg i anledning af tandlægens anke, at Tryg fastholdt sin afgørelse af 24. juni/14. juli 2016.

I anledning af Trygs bemærkninger af 20. februar 2017 fremkom tandlægen med et yderligere indlæg til Tandskadeankenævnet, dateret den 10. marts 2017.

Under de således anførte omstændigheder finder Tandskadeankenævnet det rigtigst, at sagen hjemvises til Tryg med henblik på, at Tryg træffer en ny afgørelse vedrørende spørgsmålet om mangelsansvar, således at de indsigelser og synspunkter, som tandlægen er fremkommet med efter den 24. juni 2016 kan blive vurderet og indgå i afgørelsen.