Skip to content

3499-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Behov for ny implantat- og kronebehandling inkl. knogleopbygning. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny implantat- og kronebehandling inkl. knogleopbygning. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig mand, der blev henvist til tandlægen den 8. oktober 2010 for isættelse af implantat til erstatning for tanden 4+, som var knækket. Tanden blev derfor fjernet den 9. november 2010 i mange stykker og det blev noteret, at tanden var blød og sammenvokset med knoglen. Der blev straks isat et implantat med opnået urokkelighed og en knoglemangel omkring implantatets øverste del på ca. 1 mm. Den 9. december 2010 blev det konstateret, at der var god heling med let rødme omkring implantatet. Den 25. februar 2011 var implantatet fastvokset og med sunde tandkøds-forhold. Herefter blev behandlingen fortsat af anden tandlæge, som den 14. marts 2011 tog aftryk til krone. Den 28. marts 2011 blev MK-kronen cementeret på en forbindelsesdel i implantatet. Den 26. september 2011 blev der registreret fordybede tandkøds-lommer ved tanden 4+. Der blev derfor foretaget en dybderensning af tandkødslommen (tandrodsrensning) samt givet instruktion i brug af tandtråd. Desuden blev der taget røntgenbillede. Klinikken blev herefter solgt den 31. december 2011 og patienten fortsatte hos en ny tandlæge, hvor området ved implantatet regio 4+ blev røntgen-fotograferet den 12. januar 2012. Den 23. oktober 2014 blev der registreret en tandkøds-lomme på 5-6 mm ved implantatet regio 4+. Der blev igen taget røntgen. Den 12. maj 2015 henvendte patienten sig på grund af problemer med renholdelse ved implantatet 4+ og da han havde bemærket en grim lugt fra tandtråden. Den 18. juni 2015 blev der generelt noteret dyb parodontose og betændelse ved implantatet. Implantatet var fastsiddende og der blev foretaget tandrodsrensning af regio 4+. Desuden blev de tidligere røntgenbilleder rekvireret. Den 8. juli 2015 var pussmagen forsvundet og tandkødslommen var reduceret. Der var intet pus og patienten blev instrueret i brugen af flaskerenser børster ved implantatet, Den 29. oktober 2015 blev noteret, at tanden 5+ havde fæstetab og pus og ved implantatet regio 4+ var knoglen nedbrudt. Den 3. november 2015 blev der taget røntgen, som fandtes at vise en knogledefekt ved regio 4+ og der var fordybede tandkødslomme med pus. Der blev derfor ordineret antibiotika. Ifølge journalen fra den 1. december 2015 var den kirurgiske behandling af betændelsen ved regio 4+ blevet aflyst og implantatet skulle i stedet fjernes. Den 29. februar 2016 blev der igen taget røntgen samt registreret forværring af tandkødslommen, som blev behandlet. Den 29. marts 2016 blev implantatet fjernet, og det blev noteret, at der var aftryksfiber/ tandtråd omkring implantatet. Den 13. maj 2016 henvendte patienten sig igen, da der var noget, der generede efter fjernelsen af implantatet. I den forbindelse blev der fjernet, hvad der lignede rodsekvester med guttaperca. Der planlægges knogleopbygning samt nyt implantat regio 4+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til nyt implantat og krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. august 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatning-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at røntgenbilledet fra 2010 af den knækkede tand 4+ viser roden af tanden i knoglen med en tragtformet defekt på den fremadvendende side mod tanden 3+. Implantatet er sat ned i denne defekt straks efter, tanden 4+ blev fjernet den 15. november 2010 uden forudgående heling og knogleopbygning. Knoglen er ikke helet ind til kontakt med implantatet og derfor er implantatet født med en omgivende tragtformet knoglemangel. Desuden viser røntgenbillederne fra 25. februar 2011 og 14. marts 2011, hvor aftrykket til kronen blev taget, at implantatet har knogletab forbi fjerde gevindtråd på den bagudvendende side og overvejende sandsynligt lidt mere på den fremadvendende side, svarende til ca. 40% af implantatlængden.

Tryg fandt derfor, at det betyder, at implantatet som udgangspunkt var svækket af knoglemangel allerede før kronefremstillingen i 2011.

Tryg fandt videre, at den fordybede tandkødslomme med overvejende sandsynlighed har været til stede, fra implantatet blev isat, men bare ikke synlig, fordi slimhinden efter implantatisættelsen heler pænt omkring implantatet.

Tryg fandt desuden, at de usunde forhold, altså knoglemanglen og den fordybede tandkødslomme om implantatet, blev mere udtalte efter kronemonteringen, da hygiejnemuligheden ændres fra, at området var fuldt tilgængeligt, fordi der var hul i tandrækken og uhindret adgang for tandbørste og naturlig rensning, til at det dybt placerede implantat nu skal renses med tandtråd og flaskerenserbørste.

Tryg fandt videre, at røntgenbilledet fra den 29. februar 2016 viser et mere udtalt knoglesvind, fordi det nu ikke længere er meget smalt og tragtformet langs implantatets overflade, men mere vandret, dog til samme niveau som 2. marts 2011.

Tryg skønnede derfor ud fra røntgenbillederne, at implantatet med overvejende sandsynlighed blev installeret i en tragtformet knogledefekt og at denne defekt ikke kunne hele op og ind til implantatet. Dette skyldes, at defekten har været for stor og derfor ville en forudgående knogleopbygning af området efter fjernelsen af 4+ have skabt knogleforhold med intakt form og karakter, som overvejende sandsynligt ville have gjort implantatisættelsen forudsigeligt vellykket, fordi implantatet ville have været helt omgivet og indlejret i sund knogle fra starten.

Tryg fandt videre, at den knogleopbygning, der nu skal foretages, med overvejende sandsynlighed er identisk med den, som skulle have været foretaget i november 2010. Denne behandling er derfor behandling af knoglemangel forårsaget af sygdomsforløbet op til, at tanden 4+ knækkede, fordi knoglemanglen var en realitet allerede ved implantatisættelsen. Knogleopbygningen er derfor behandling af den grundlidelse, som patienten blev behandlet for i 2010 og 2011. Behandling, som er en følge af den grundlidelse, som patienten blev behandlet for, dækkes ikke.

Tryg fandt herefter, at isættelsen af et nyt implantat og kronemontering på det foreliggende grundlag kan laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få isat nyt implantat og kronemontering, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning som følge af behandlingen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udført behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlæge-nævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. august 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantat- og kronebehandlingen regio 4+ kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

I den forbindelse bemærkes det, at røntgenbilleder fra 2015-2016 viser, at knogleniveauet er identisk med det knogleniveau, der var forud for behandlingen i 2011. Det vil sige, at der oprindeligt skulle have været foretaget knogleopbygning, og der er således alene tale om udskudt behandling. Udskudt behandling er ligeledes ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.