Skip to content

3536-17

Skadetype: Manglende diagnostik - Canser
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik

Beskrivelse:

Ikke mangelfuld diagnostik og behandling af tungecancer. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Ikke mangelfuld diagnostik og behandling af tungecancer. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en mand, der på tidspunktet for den udførte behandling var 63 år. Patienten havde regelmæssigt gået til undersøgelse to gange om året og ved undersøgelsen den 20. oktober 2014 blev der noteret observation for begyndende caries i 11 tænder, inkl. tænderne -4 og -8. Der blev herefter udført en tandrensning af alle tænderne. Den 3. november 2014 var plastfyldningen i tanden -1 tabt, hvorfor der blev lavet en ny fyldning. Den 23. april 2015 blev der fundet behandlingskrævende caries i tanden -3 og tænderne blev renset. Den 4. maj 2015 blev tanden -3 behandlet med en fyldning. Den 15. juni 2015 var kronen knækket af tanden +1 og der blev indledt rodbehandling af tanden. Den 25. juni 2015 henvendte patienten sig hos egen læge, hvor det blev vurderet, at der var et cancerlignende sår på venstre side af tungen. Patienten blev derfor henvist akut til en øre-næse-hals læge. Ved øre-næse-halslægen den 26. juni 2015 blev det noteret, at patienten havde oplevet smerter i venstre side af munden på gummer og tungen igennem 3-4 uger samt udstrålende smerter i venstre øre. Der fandtes at være mistanke om tungecancer, hvorfor patienten blev omfattet af kræftpakkeforløb med akut tid. Den 30. juni 2015 var patienten til undersøgelse på hospitalet, hvor der blev taget tre vævsprøver og patienten blev henvist til scanning. Ifølge journalen havde patienten oplevet smerter i venstre side af tungen i nogle måneder. Den 8. juli 2015 var patienten til samtale på øre-næse-halsafdelingen på sygehuset, hvor han fik diagnosen tungecancer med en svulst i tungen på en størrelse af 3 gange 2 cm med indvækst i tungebasis og muligvis i forreste ganebue. Samme dag var patienten til forundersøgelse på onkologisk ambulatorium, hvor der blev lavet en behandlingsplan. Patienten blev henvist til kæbekirurgisk akut ambulatorium for fokussanering før strålebehandling af planocellulært carcinom på venstre side af tungen. Ifølge journalen oplyste patienten, at han regelmæssigt gik til tandlæge og ikke havde bemærket nogen smerter fra tænderne, men der var rigtig mange smerter fra karcinomet. Ved undersøgelsen blev der konstateret rodspidsbetændelse på tanden +7 samt en rodrest på tanden 7-. Det blev derfor besluttet at fjerne begge tænder, hvilket skete den 13. juli 2015. Efterfølgende modtog patienten kurativt intenderet kemo/strålebehandling. Den 18. august 2015 blev patienten indlagt akut på grund af dårlig almen tilstand. Der blev derfor startet antibiotisk behandling for dobbeltsidig lungebetændelse. Den 19. august 2015 havde patienten besværet vejrtrækning og den 20. august 2015 blev der påbegyndt respiratorbehandling. Den 12. september 2015 afgik patienten ved døden som følge af en infektion.

Patientens ægtefælle søger nu om erstatning, da hun mener, at hun har mistet sin mand som følge af, at hans tungecancer ikke blev opdaget tidligere af tandlægen.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. november 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at behandlingen hos tandlægerne er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at patienten har gået til regelmæssige tandlægeundersøgelser og der ikke ved undersøgelserne den 20. oktober 2014 eller den 23. april 2015 har været noget fund af slimhindeforandringer i journalen. Desuden er der ikke gjort notater om symptomer eller om tungeforandringer den 20. oktober 2014 eller den 23. april 2015, hvorfor det er overvejende sandsynligt, at der ingen forandringer var.

Tryg har på baggrund af journalen fået udarbejdet en uvildig vurdering fra en speciallæge i onkologi, som vurderer, at væksthastigheden i cancertumor almindeligvis vil stige med tiden og den del af tumor kan være slimhindedækket. Patientens tumor var med overvejende sandsynlighed tilstede allerede ved undersøgelsen den 20. oktober 2014 eller den 23. april 2015, men det vurderes ikke overvejende sandsynligt, at tumoren var synlig allerede den 20. oktober 2014 eller den 23. april 2015 ved en almindelig tandundersøgelse.

Tryg fandt videre, at der ikke er foretaget undersøgelse ved tandbehandlingerne den 4. maj og den 15. juni 2015 men blot behandlet. Derfor er denne periode ikke ansvarspådragende hvad angår undersøgelse og diagnostik, fordi der er tale om behandlingsseancer.

Tryg fandt det derfor overvejende sandsynligt, at tungecanceren ikke var synlig ved undersøgelsen den 20. oktober 2014 eller den 23. april 2015. Dermed er der fra tandlægens side ikke sket manglende eller forsinket diagnostik af tungecanceren.

Trygs samlede vurdering er derfor, at patienten mistes som en følge af en infektion, som opstod under indlæggelsen fra den 18. august 2015. Der kan derfor ikke ydes erstatning efter KEL.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. november 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder på baggrund af den af Tryg indhentede speciallægeerklæring, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tumoren var synlig ved undersøgelserne den 20. oktober 2014 og/eller den 23. april 2015.

Nævnet finder videre, at der ved de efterfølgende konsultationer hos tandlægen alene har været tale om behandlende konsultationer og ikke konsultationer med henblik på undersøgelse og diagnostik. Behandlingen hos tandlægen har derfor været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.