Skip to content

3573-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Tandregulering og efterfølgende gener. Forældelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse men med en ændret begrundelse.

Tandregulering og efterfølgende gener. Forældelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse men med en ændret begrundelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 23-årig kvinde, der i perioden fra maj 2005 og frem til november 2007 er blevet behandlet med tandregulering med fast apparatur på grund af dybt bid, ganepåbidning og læbefang ved regio 1+1. Det opnåede resultatet blev fastholdt med retentionstråde og kontinuerligt kontrolleret. Ved kontrol den 10. januar 2012 klagede patienten over, at sammenbiddet føltes ændret og at der havde været knæk fra begge kæbeled i et års tid. Det blev noteret, at okklusionen var uændret og gabebevægelsen var normal, men tydeligt lidt anstrengt og der var et lille reciprokt knæk i begge siders kæbeled. Den 11. september 2012 blev det noteret, at okklusionen holdt fint.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter til bidskinne samt for konsultationer og ny tandreguleringsproces, som hun skal havde. Desuden søges om godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. december 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at patientens kæbeledsproblemer optræder 4-5 år efter den aktive reguleringsbehandling er afsluttet. Årsagen kan skyldes underkæbens sene vækstmønster eller uforklarlige forandringer i kæbeleddet, herunder med årsag i patientens grundlidelse.

Codan fandt dermed, at der ikke foreligger bevis for, at patientens bidfunktionelle symptomer skyldes den udførte tandregulering. Der er således ikke sket en skade omfattet af loven og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 5. december 2016, men med en ændret begrundelse herfor.

Ifølge lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1 forældes eventuelle krav 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have haft kendskab til skaden. Det fremgår af journalen fra den 10. januar 2012, at patienten har oplyst, at hun havde problemer med at tygge sammen og at såkaldte ”klik”/knæk i kæbeleddene allerede forekom her.

Nævnet finder derfor, at patienten senest den 10. januar 2012 fik kendskab til/eller burde havde fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en erstatningsberettigende skade. 3-års fristen løb derfor fra dette tidspunkt og var derfor udløbet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 1. december 2015. Sagen er derfor forældet.

Det bemærkes, at ukendskab til lov og retsregler samt eventuel manglende information om muligheden for anmeldelse ikke suspenderer forældelsesfristen.