Skip to content

3587-17

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries samt udskudt behandling. Erstatningens størrelse og omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries samt udskudt behandling. Erstatningens størrelse og omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 49-årig kvinde, der med regelmæssige og korte intervaller har været til kliniske undersøgelser og parodontal diagnostik i perioden fra den 4. februar 2010 og frem til den 6. september 2016 hos tandlægen. Den 11. februar 2010 blev der diagnosticeret behov for parodontal kirurgisk behandling ved tænderne -4,5,6,7.  Der blev derfor udført en kirurgisk behandling heraf den 16. marts 2010. Der blev udført kontrol den 25. maj 2010, hvor der blev journaliseret generelle forbedringer i tandkødslommernes dybde. I perioden frem til den 14. november 2012 blev der med 3-4 måneders intervaller foretaget kontrol af den parodontale situation. Ved disse kontroller blev tænderne -4,-6,6+,+6,+7,7- og 6- dybderenset flere gange. Der blev foretaget vurdering af tandkødslommerne, påvist plak samt instrueret i mundhygiejne ved alle kontroller. Den 10. maj 2012 blev det anbefalet at rense tænderne grundigt under dække af antibiotika, men ifølge journalen ønskede patienten at tænke over dette. Den 14. november 2012 havde patienten smerter fra tænderne +5,6,7 og der blev iværksat behandling med penicillin. Desuden blev det anbefalet at foretage rodbehandling af tænderne +5,6 samt gennemføre en parodontalbehandling. Ifølge journalen ønskede patienten at overveje dette. Der blev samme dag taget røntgen af tænderne +5,6. Ved den opfølgende kontrol den 26. november 2012 blev det noteret igen, at patienten fortsat overvejende parodontalbehandling. Desuden blev det noteret, at patienten ønskede en henholdende behandling. Behandlingen af tænderne +6,7 blev udskudt til februar 2013 og der blev aftalt tid til behandling af tanden -5. Der blev herefter udført en udvidet parodontalbehandling og tanden +6 blev rodrenset. Den 19. december 2012 blev tanden  -5 renboret på grund af caries, som var dyb og patienten blev ifølge journalen informeret om, at der kunne blive behov for rodbehandling af tanden -5. Det blev igen noteret, at patienten fortsat ønskede en egentlig parodontalbehandling med kirurgi udskudt. Den 20. december 2012 blev tanden -5 behandlet med en fyldning. I perioden frem til den 15. januar 2015 blev der med 3-4 månedlige intervaller udført parodontal diagnostik med tandrodsrensninger. Den 15. januar 2015 var der stadig pocher, 4-5 mm. og der blev udført tandrodsrensning af +5,6 og -5,6. Den 13. maj 2015 blev det noteret, at der var caries i tænderne 6+,+1,+4 og +5, som skulle observeres og der blev udført tandrods-rensning af tænderne 4+,6+ og +6. Den 30. august 2016 havde patienten smerter i tanden +6 og på grund af knoglefortætninger i knoglen omkring tænderne +5 og +6 blev patienten henvist til en øre-, næse- og halslæge for en nærmere undersøgelse. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der den 3. november 2016 blev diagnosticeret behov for rodbehandling af tænderne 7+,6+,+6 og -5. Tænderne blev derfor rodbehandlet i perioden fra 3. november til 13. december 2016. Desuden blev tænderne 5+, +7 samt 6- behandlet med plastiske fyldninger i samme periode og det blev noteret, at der kunne blive behov for rodbehandling af tanden 6-. I øvrigt blev der foretaget parodontalundersøgelse og diagnostik den 7. december 2016, hvor tænderne 7+,6+,+6,+7 og -7 havde dybe tandkødslommer og ellers en fin marginal status. Den 15. december 2016 blev der foretaget tandrodsrensning af tænderne 7+ og -7. Desuden er det blevet stillet i udsigt, at der skal laves kirurgisk parodontalbehandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne forbundet med genopretning af tandsættet, herunder, rodbehandlinger, kronebehandling samt eventuel tandtab.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. februar 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af behov for rod- og kronebehandling af tænderne 7+ og 6+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at oversigtsrøntgen dateret den 15. januar 2015 viser behandlingskrævende caries i tænderne 7+,6+,5+,6-. Der er i journalen samme dag anført caries, som skulle observeres i tænderne 6+,+1, +4 og +5. Der er ikke anført behandlingskrævende caries og heller ikke anført diagnostiske eller terapeutiske overvejelser vedrørende tænderne 7+,6+,5+,6- og +7. Tænderne behandles ikke for caries i perioden frem til den 30. august 2016.

Tryg fandt herefter, at for så vidt angår tænderne 6-,5+ og -7 er der tale om gennemførelse af udskudt behandling, hvortil der ikke kan ydes erstatning. Der er derimod sket skader vedrørende tænderne 7+ og 6+, da rettidig iværksat diagnostik og behandling den 15. januar 2015 ville have betydet, at tænderne 7+ og 6+ med overvejende sandsynlighed kunne være renboret og forsynet med velpassende plastiske fyldninger. Tænderne er nu rodbehandlede og skal forsynes med kroner, hvilket kunne være undgået ved rettidig behandling. Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til rod- og kronebehandling af tænderne 7+ og 6+.

Tryg fandt videre, at journalen dokumenterer, at der med regelmæssige intervaller er udført parodontal diagnostik med måling af tandkødslommernes dybde, påvisning af plak og instruktion i bedre mundhygiejne. Der er gentagne gange opfordret til gennemførelse af kirurgisk parodontalbehandling. Der blev frem til tandlægeskift med intervaller på 3-4 måneder gennemført behandling med tandrodsrensninger og denne behandling fortsatte hos ny tandlæge.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen dateret den 14. november 2012 sammenholdt med panoramarøntgen dateret den 29. september 2016 viser ingen forskel i knogle-niveau. Der er dermed ikke sket en parodontalskade og der kan ikke ydes erstatning til behandling af parodontoseprocessen.

Tryg fandt desuden, at røntgen af 14. november 2012 viser tanden +6 med behov for rodbehandling. Tanden -5 blev behandlet for dyb caries den 19. december 2012 og ifølge journalen kunne der udvikles behov for rodbehandling.

Tryg fandt derfor, at rodbehandlingen af tænderne +6 og 5- hos ny tandlæge er gennemførelse af udskudt behandling og der kan ikke ydes erstatning til en sådan behandling.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. februar 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen af +6 og -5 svarer til den behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført. Der er således tale om udskudt behandling, der ikke er en skade i lovens forstand.

For så vidt angår den udførte parodontosebehandling finder nævnet, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder, idet tandlægen har udført relevant behandling.

I øvrigt finder nævnet, at det øvrige behov for tandbehandling svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at behandlingen ikke er blevet udført tidligere, har ikke medført en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der alene er sket en erstatningsberettigende skade  i forbindelse med tænderne 7,6+ i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens omfang.