3593-17

Beskrivelse:

Behov for nye rodbehandlinger. En behandling, der ikke er lykkedes. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig kvinde, der den 13. oktober 2008 skulle have rodbehandlet tanden -6 på grund af betændelse. Tanden blev rodfyldt den 12. november 2008. Den 16. maj 2011 henvendte patienten sig igen og ifølge journalen viste røntgen betændelse ved tandens rødder. Patienten blev derfor henvist til en special-tandlæge for kirurgisk rodbehandling, som blev foretaget den 30. august 2011. Efterfølgende blev der taget røntgen. Den 1. januar 2012 blev der taget kontrolrøntgen og det blev noteret, at tandens fremadvendende tandrødder skulle observeres. Den 22. april 2014 blev det noteret, at der var manglende heling omkring tandens fremadvendende rod og patienten blev henvist til en fornyet kirurgisk rodbehandling. Der blev derfor foretaget en kirurgisk revision den 14. maj 2014, hvor der tillige blev udtømt en cyste og taget kontrolrøntgen. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, hvor der den 26. august 2016 blev diagnosticeret behov for fornyet behandling af tanden. Tanden blev derfor efterfølgende rodbehandlet igen og der er stillet endnu en kirurgisk rodbehandling i udsigt.

Patienten søger nu om erstatning for de hidtidige og fremadrettede udgifter til behandling af tanden -6.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. januar 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægerne.

Tryg fandt, at tanden -6 ses på røntgen den 30. august 2011 med aflukning af alle tandens tre rodkanaler. Røntgen taget efter behandlingen den 14. maj 2014 viser aflukning af tandens fremadvendende rødder. Der er ikke i journalen beskrevet procedurer eller symptomer, som kan indikerer, at der under behandlingerne er sket en skade.

Tryg fandt videre, at selv om patienten har gennemgået op til flere rodbehandlinger, er de udførte rodbehandlinger og kirurgiske rodbehandlinger udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Tryg fandt endvidere, at selv om behandlingerne muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en fornyet rodbehandling og kronebehandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. januar 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at rodbehandlingerne kan laves om under samme forudsætning som forud for den oprindelige rodbehandling. Det forhold, at en rodbehandling ikke lykkes, er ikke en skade i lovens forstand.

Hvis der senere opstår behov for en kirurgisk rodbehandling, finder nævnet, at dette har årsag i grundlidelsen rodspidsbetændelse og ikke den udførte rodbehandling eller mangler ved behandlingen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.