Skip to content

3554-17

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling og efterfølgende gener. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Tandreguleringsbehandling og efterfølgende gener. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 23-årig kvinde, der modtog tandregulering i perioden fra februar 2006 til april 2010 som følge af overbid og dybt bid med ganepåbidning. I perioden fra oktober 2006 til oktober 2007 blev der udført behandling med fast apparatur og i forbindelse hermed blev tanden -2 fjernet i maj 2007. Efterfølgende blev der udført behandling med retentionsapparatur. I februar 2014 henvendte patienten sig til en privat specialtandlæge i forbindelse med, at retentionspladen i overkæben var gået i stykker, og hun følte, at hun ikke kunne undvære denne. Den 22. april 2014 blev patienten undersøgt, og det blev noteret, at patienten mærkede recidiv. Der fandtes indikation for indledningsvis bidskinnebehandling. Desuden ville en orto-kirurgisk behandling være nødvendigt for at stabilisere biddet. Der blev derfor indledt behandling med bidskinne den 9. oktober 2014, hvor det blev noteret, at patienten ikke havde haft hovedpine siden sidst.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. november 2016 traf Codan afgørelse om, at patienten ikke var berettiget til godtgørelse for varigt mén.

Codan fandt på baggrund af indhentet journal, at patienten har en kæbeledsdysfunktion, men patienten har ikke en reduceret gabeevne eller et kosmetisk skæmmende bid. Patienten er derfor ikke berettiget til méngodtgørelse efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.1.3.1.

Codan fandt videre, at patienten har fået fjernet en lille tand i underkæbens front i forbindelse med tandreguleringsbehandlingen – den er ikke mistet.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke var berettiget til anden erstatning og/eller godtgørelse

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvis bemærkes, at nævnet, der har pligt til at træffe en materielt rigtig afgørelse, også kan ændre en tidligere upåklaget delafgørelse om ansvar til skade for patienten.

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke med overvejende sandsynlighed er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Codans afgørelse af 18. december 2015, som anført nedenfor.

Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er registreret symptomer fra muskler eller kæbeled, før længe efter tandreguleringsbehandlingen. Der er ikke fundet ”forkert bid” hos den seneste tandreguleringsspecialist.

I øvrigt bemærkes det, at henvendelse til specialtandlægen i ortodonti i første omgang skete på baggrund af, at en bøjle til fastholdes af tandreguleringsresultatet var gået i stykker og skulle erstattes – og ikke som følge af symptomer fra patienten.

Det følger af det, der er anført ovenfor, at Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 18. december 2015, og at nævnet endvidere ophæver Codans efterfølgende afgørelse af 22. november 2016.