Skip to content

3623-17

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende fistel til følge og behov for implantatbehandling. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Implantatbehandling med efterfølgende fistel til følge og behov for implantatbehandling. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig mand, der den 4. juli 2012 fik taget røntgenbilleder i forbindelse med en behandlingsplanlægning. Ifølge journalen havde patienten tidligere fået konstateret parodontose og røg dagligt cigaretter samt havde diabetes. Det blev planlagt at erstatte tænderne fra 5+ til +5 samt tænderne 7,6,2,1-1,2,6 med implantater. Tænderne 4+ og +4 skulle forinden da trækkes ud, da de ikke var bevaringsværdige grundet parodontose og der skulle laves en ekstensionsbro i overkæben. Tænderne 4+ og +4 blev derfor trukket ud den 9. august 2012 på grund af omfattende parodontose og tanden 7- blev trukket ud den 16. august 2012. Den 6. november 2012 blev der indsat implantater i regio 5,4+4,5 og 7,6,4,3-1,2,6. Den 14. november 2012 blev trådene fjernet og der fandtes pæn heling. Den 10. juni 2013 blev implantatkronerne og broerne cementeret og tænderne 8-,4- og -7 blev behandlet for parodontose. Den 10. oktober 2013 blev der igen foretaget parodontosebehandling og patienten blev anbefalet at stoppe med rygning, da tobak havde en skadelig indflydelse på parodontosen. Igen den 29. april 2014 blev der foretaget parodontosebehandling og der blev ordineret antibiotika som supplement. Den 6. maj 2014 viste en 3D-scanning en fistel ved implantat regio +5, således at der var hul til kæbehulen. Implantatet blev derfor udtaget den 18. juni 2014, hvor der samtidig blev foretaget en knogleopbygning med membran og kunstig knogle i kæbehulen for at lukke fistlen. Der blev igen ordineret antibiotika. Den 27. juni 2014 blev det konstateret, at den indsatte membran var blevet blottet. Der blev derfor igen ordineret antibiotika og såret blev oprenset og lukket med sting. Den 10. november 2014 blev der igen foretaget parodontosebehandling og den 18. november 2014 blev der i hospitalsregi foretaget en operativ lukning af fistlen. I forbind-else med en aftrykstagning til protese blev der i april 2015 konstateret et sår ved tanden 4+. Efterfølgende undersøgelser viste, at såret var godartet og protesebehandling blev iværksat. En aftagelig delprotese blev herefter udleveret den 11. maj 2015. Den 9. juni 2015 blev tanden +2, der var løs på grund af parodontose, fastgjort til tænderne 3+ og 1+. Ifølge journalen havde patienten problemer med at bruge protesen i overkæben. Ved 1-års kontrol i hospitalsregi den 5. november 205 blev det konstateret, at fistlen var lukket. Der blev i den forbindelse taget et fuldkæberøntgenbillede, som viste, at implantaterne 4+ og +4 havde kontakt til tænderne 3+ og +3. Den 18. november 2015 blev der planlagt fremstilling af en helprotese til overkæben med udtagning af resttænderne. Efterfølgende ønskede patienten alligevel ikke denne behandling og implantat +4 blev i stedet klargjort til en ny krone, som blev cementeret den 1. februar 2016.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling, da tandkødet er skadet som følge af behandlingen. Desuden søges der om tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. april 2017 traf Tryg afgørelse om en foreløbig erstatning samt stillingtagen til patientens behandling i underkæben.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandling hos tandlægen for så vidt angår behandlingen af underkæben.

Tryg fandt, at patienten den 6. november 2012 fik isat implantater i regio 7,6,4,3-1,2,6. Den 10. juni 2013 blev implantatkronerne/ broerne monteret og tænderne 8,4-7 blev behandlet for parodontose. Patienten blev efterfølgende oplyst om bl.a. tobaks indvirkning på parodontose og patienten fik foretaget parodontosebehandling. Ifølge patienten skal implantaterne nu udskiftes.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få nye implantater, uden at det vil have en negativ påvirkning af hanstænder eller forringelse af tandstatus. Med dette menes, at implantaterne i underkæben, hvis nødvendigt, kan tages ud, hvorefter der vil komme en naturlig indvækst af knogle svarende til hullet efter implantaterne. Efter en naturlig opheling vil eventuelle nye implantater kunne isættes.

Det forhold, at patienten skal havde foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand, men alene et økonomisk tab. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tryg fandt videre, at regning på 999 kr. kan dækkes, da den er en følge af den anerkendte behandlingsskade. Hertil kommer renter på 17 kr. For så vidt angår tre øvrige regninger omhandler disse behandling af parodontose, hvilket ikke er en følge af den skadesudbedrende behandling. Disse regninger dækkes derfor ikke.

Tryg fandt endvidere, at der kan tilkendes 2.661,47 kr. i erstatning for afholdte kørselsudgifter samt skønsmæssigt 100 kr. i erstatning for afholdte medicinudgifter. Hertil kommer renter på 60,50 kr.

Tryg fandt i forhold til indsendt behandlingsoverslag, at udgifterne til fjernelse af tænderne 3+3 kan dækkes samt efterfølgende behandling med implantat og abutments/ kroner. Ligeledes dækkes udgiften til en midlertidig protese i overkæben på maksimalt 4.000 kr. For så vidt angår udgiften til udtagning af 2,1+1,2, udtagning af implantater 5,4+, knogleopbygning ved 4+4 kan udgifterne ikke dækkes, da der er tale om behandling af selve grundlidelsen og ikke den anerkendte skade. Udgifterne til parodontose dækkes ligeledes ikke, da der er tale om behandling af grundlidelsen parodontose og ikke behandlingen eller mangel på samme hos tandlægen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 27. april 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen i underkæben kan laves om under samme forudsæt-ninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at udgiften til udtagning af 2,1+1,2, udtagning af implantater 5,4+, knogleopbygning ved 4+4 ikke kan erstattes, da der er tale om behandling af selve grundlidelsen og ikke den anerkendte skade.

Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om erstatningens størrelse og omfang.

For så vidt angår patientens krav om tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise patienten til at gøre sit eventuelle krav gældende over for den behandlende tandlæge. Ved uenighed herom skal nævnet henvise patienten til at gøre sit eventuelle krav gældende over for Regionstandlægenævnet, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at der gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor de påklagede behandlinger blev udført. Det betyder, at Regionstandlægenævnet skal have modtaget patientens anmeldelse senest den 5. november 2017.