Skip to content

3592-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Behandlingsbehov er en følge af grundlidelsen, caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behandlingsbehov er en følge af grundlidelsen, caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 39-årig kvinde, der har fået foretaget undersøgelser hver 6-7 måned fra 1996 til 2005. I den forbindelse blev tanden +6 rodfyldt den 1. december 1998 og røntgenfotograferet. Den 30. maj 2005 blev der konstateret caries i bagfladen på tanden +5, som derfor blev behandlet med en amalgamfyldning. Den 18. august 2005 henvendte patienten sig akut, da inderfladen på tanden +6 var knækket af. Der blev derfor lavet en delkrone i plast på tanden den 22. august 2005. Den 5. december 2005 meldte patienten afbud. Den 18. juni 2007 var tanden 7+ knækket og havde dyb caries. Tanden blev derfor restaureret med plast. Den 30. april 2008 blev det noteret, at der var brud på yderfladen på tanden +6, som blev restaureret med plast. Den 5. august 2008 havde patienten tabt plasten i tanden +6, som derfor blev behandlet med en pålægskrone i plast. Den 28. september 2009 henvendte patienten sig akut og der blev konstateret dyb caries i tanden 5+’s bagudvendende flade. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden +5, som blev rodfyldt og behandlet med en plastfyldning i den tygge- og bagudvendende flade den 7. december 2009. Tanden blev tillige røntgenfoto-graferet. Den 17. juni 2010 var den inderste tyggeknude af tanden 6+ knækket af og blev erstattet med plast. Den 2. august 2010 blev der foretaget undersøgelse uden konstatering af caries. Den 5. januar 2011 var inderfladen af tanden 5+ knækket af og blev restaureret med plast. Desuden blev patienten anbefalet kronebehandling af tanden senere. Den 14. februar 2011 blev der konstateret caries i tænderne 7+ og -7. Tænderne blev derfor behandlet med plast den 7. marts 2011. Ifølge journalen var hullet i tanden -7 dybt, og sammenbidsrøntgen før behandlingen fandtes at vise caries i tænderne 7+ og -7 og ellers sundhed. Den 11. april 2011 blev tanden 5+ restaureret med plast efter brud af yderfladen. Den 22. september 2011 blev der konstateret akut rodspidsbetændelse ved tanden 5+, og der blev ordineret antibiotikum. I den forbindelse blev der foreslået en fornyelse af rodfyldningen eller en kirurgisk rodbehandling. Efterfølgende var der i oktober/november 2011 gentagne tilfælde af opblussen af rodspidsbetændelsen med dannelse af afløbskanal. Den 4. januar 2012 blev tanden 7- behandlet akut med plast. Den 9. januar 2012 blev der indledt en fornyet rodbehandling af tanden 5+, og den 20. februar 2012 blev patienten henvist til en kirurgisk rodbehandling. Ifølge journalen fravalgte patienten at få tanden fjernet og rekonstrueret med implantatbåret krone på grund af prisen. Den 16. marts 2012 foretog en specialtandlæge en kirurgisk rodbehandling af tanden 5+. Der blev herefter isat hæftestifter i tanden 5+ den 11. april 2012 og tanden blev forsynet med en plastkrone. Den 11. juli 2012 henvendte patienten sig akut med brud af tanden 6+, som blev restaureret med plast. Desuden blev tanden 7+ restaureret med plast på grund af en afbrækket yderflade. Den 1. maj 2013 blev tanden 6+ behandlet med plast. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge den 12. august 2015. Her blev tanden -7 behandlet med en plastfyldning og der blev taget storrøntgen. Den 26. august 2015 blev tanden 5+ fjernet og der blev isat implantat i regio 5+ den 13. januar 2016, hvorefter der blev monteret en krone den 6. april 2016. Patienten søgte herefter en anden tandklinik den 24. juni 2016, hvor tanden 7+ blev røntgenfotograferet og der blev ordineret penicillin for infektion i mundhulen. Den 27. juni 2016 blev der konstateret rodspidsbetændelse på tanden 7+. Den 13. juli 2016 blev der taget sammenbidsrøntgen, som fandtes at vise caries i tænderne 7+,6+,4+,+7 og -7. Desuden blev der konstateret behandlingskrævende defekte restaureringer i tænderne +5,+6 og -6 og der blev planlagt fjernelse af tanden 7+ på grund af hullet.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling i form af implantat for en tand og 8 andre, der skal skiftes og have lavet nye fyldninger.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. marts 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos to forskellige tandlæger.

For tanden 5+ fandt Tryg, at Codan i afgørelse af 30. december 2016 har anerkendt at dække tabet af tanden 5+. Patienten er således kompenseret for dette tab og der er dermed ikke sket en erstatningsberettigende skade i forhold til den anmeldelse, Tryg behandler.

Tryg fandt, at der er foretaget undersøgelser af tænderne 7+,6+,4+,+5,+6,+7,-6 og -7 hver 6-7 måned fra 1996 til 2005 hos den ene af tandlægerne og at undersøgelserne herefter er uregelmæssige og med store pauser imellem, samt at behandlingen hos den anden tandlæge stoppede i 2012/2013.

Tryg fandt videre, at det nuværende behandlingsbehov skulle vurderes ud fra sammenbidsrøntgen fra den 12. januar 2001 og fra den 7. marts 2011, da man her får det mest objektive mål for patientens tænders restaureringsgrad og dermed svækkelsesgrad.

Tryg fandt herefter, at røntgen fra 2011 viser tænderne 7+,6+,+6,+7 og -6 med store fyldninger og dermed en svækkelse, der nødvendiggør kronebehandling. Derudover er tanden +6 rodbehandlet den 1. december 1998 og dermed ekstra svækket. Sammenbidsrøntgen fra ny tandlæge fra den 13. juli 2016 viser tænderne 7+,6+,+6,+7 og -6 med store fyldninger og store svækkelser, men fortsat absolut bevaringsmulige med kronebehandling, hvilket også gælder tanden 7+, som er planlagt fjernet. Ganske vist viser røntgen fra den 24. juli 2016 tanden 7+ uden det meste af tandkronen, men med bevaret bagflad og resttandsubstans i niveau med tandhalsen. Rodkomplekset er desuden solidt funderet i knogle. Tryg fandt derfor, at tanden er bevaringsmulig og bør bevares med en kronebehandling, hvilket er et minimum seksten år gammelt behov.

Tryg fandt desuden, at tænderne 4+,+5 og -7 med overvejende sandsynlighed kan behandles med fyldninger og eventuelt kronebehandling af tanden +5. Tanden +5 er af disse den mest svækkede. På røntgen fra 2001 ses tanden +5 med 40% af tandkronen i plast svarende til den fremadvendende flade. Den 30. maj 2005 blev der ved undersøgelsen fundet hul i bagfladen på tanden +5, som blev amalgamfyldt. Tanden +5 er herefter ikke behandlet siden. Det betyder, at tandens utætte restaurering er elleve år gammel og at dens svækkelse er uændret elleve år gammelt. Tandens behandlingsbehov er dermed uændret og der er derfor tale om udskudt behandling uanset valg af behandlingstype.

På den baggrund fandt Tryg, at der ikke er sket en forværret tandstatus vedrørende tænderne 7+,6+,4+,+5,+6,+7,-6 og -7 og dermed heller ikke et forøget behandlingsbehov. Der er således tale om behandling af tændernes grundlidelse, som muligvis er udskudt for nogle af tænderne. Der er dermed ikke sket en skade, som berettiget til erstatning.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægerne.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 27. marts 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at patientens nuværende behandlingsbehov er en følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf, og at behandlingsbehovet således ikke skyldes mangelfuld diagnostik eller behandling. Det forhold, at behandlingen ikke er blevet udført tidligere, har ikke medført en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Hvis patienten ønsker, at der skal tages stilling til, om udtrækning af to øvrige tænder er en skade i lovens forstand, skal der indgives en særskilt anmeldelse herom til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.