Skip to content

3602-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Behov for ny tandreguleringsbehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny tandreguleringsbehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 18-årig kvinde, der den 27. juli 2010 fik konstateret pladsmangel i overkæben, specielt manglede der plads til tænderne 3+3. Der skulle derfor skabes plads til tænderne 3+3, som herefter skulle føres ned på plads. Den 20. december 2010 blev der derfor indledt behandling med fast bøjle og den 30. november 2011 blev behandlingen afsluttet. Patienten overgik herefter til behandling med apparatur for at opretholde det opnåede resultat. Ifølge journalen fra den 19. juni 2013 var patienten generet af et mellemrum mellem fortænderne i overkæben. Det blev noteret, at man kunne behandle dette med en ny aftagelig bøjle og ved manglende resultat med en fast bøjle. Patienten fik herefter udleveret en ny bøje den 25. september 2013. Ifølge journalen fra den 28. maj 2014 blev patienten tilbudt en fornyet tandretningsbehandling med fastbøjle, idet der ud over placeringen af tænderne 1+1 kunne konstateres manglende plads til tænderne i underkæbefronten. Den 1. oktober 2014 blev det noteret, at patienten var tilfreds med placeringen af tænderne 1+1, men patienten følte, at de flyttede sig, når hun tog pladen af. Den 15. april 2015 blev det konstateret, at bøjlen ikke længere passede og ifølge journalen skyldtes det, at den ikke havde været anvendt i en periode. Den 25. august 2016 blev det noteret, at patienten ikke var tilfreds med resultatet af tandretningsbehandlingen, og den 4. september 2016 blev det noteret, at der blev orienteret om forløbet i sagen. Der ønskes en orientering om mulighederne for behandling (i privat praksis).

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. marts 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandplejen.

Tryg fandt, at det fremgår af journalen, at der er foretaget tandretningsbehandling med etablering af plads til tænderne 3+ og +3. Det er den 28. maj 2014 noteret, at patienten var blevet tilbudt en fornyet behandling. Det er den 1. oktober 2014 noteret, at patienten var tilfreds med placeringen af tænderne 1+1, men at patienten havde en fornemmelse af, at tænderne flyttede sig. Der er herudover ingen notater omkring drøftelser om en ny behandling, før det den 25. august 2016 blev noteret, at patienten ikke var tilfreds med det opnåede resultat.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at udføre selve tandretningsbehandlingen, da der var pladsmangel i overkæben. Da man havde opnået det ønskede tandstillingsresultat, skiftede man behandling til en vedligeholdende behandling. Da patienten oplyste, at hun var generet af mellemrummet mellem de to fortænder, blev hun tilbudt behandling for dette i form af både aftagelig- og fast bøjle. Det fremgår, at patienten ikke tog imod behandlingstilbuddet om en fornyet behandling med fast bøjle.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en fornyet tandretningsbehandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand, men er alene et formuetab.

Tryg fandt derfor, at patienten ikke er berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. marts 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen med tandregulering kan ske under samme forudsætninger som forud for den oprindelige tandreguleringsbehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

I øvrigt bemærkes det, at et eventuelt krav i anledning af, at patienten nu skal bære udgiften til tandregulering – en udgift som muligvis kunne være afholdt af den kommunale tandpleje – må rettes til Fakse kommune. Hvis patienten ønsker en stillingtagen til, om den udførte behandling har været mangelfuld/ kritisabel, henvises der til at rette henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.