3605-17

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende behov for rodbehandling. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig mand, der den 11. september 2008 fik foretaget beslibning af tænderne 6+,4+,3+ og 1+ med henblik på fremstilling af en 6-leddet bro som erstatning af tænderne 5+ og 2+. Der blev taget aftryk til bro og udleveret en midlertidig protese. Den 6. oktober 2008 blev der cementeret en bro. Efterfølgende er der ikke indført yderligere notater i journalen om den cementeret bro hos den behand-lende tandlæge. Den 25. april 2016 konstaterede ny tandlæge, at der var utilstrækkelig kanttilslutning på tænderne 6+ og 4+. Patienten havde desuden tiltagende symptomer fra tanden 4+ og blev informeret om, at tanden muligvis skulle rodbehandles. Desuden blev patienten informeret om, at symptomerne sandsynligvis skyldtes en skade på nerven som følge af beslibningen i forbindelse med brobehandlingen i 2008. Den 29. april 2016 var broen løs ved tanden 6+ og patienten blev anbefalet deling af broen. Broen blev derfor delt mellem tænderne 4+ og 3+ og tanden 4+ blev rodbehandlet. Efterfølgende blev tænderne 6+ og 4+ genopbygget med plast den 9. maj 2016 og den 19. maj blev en ny treleddet bro regio 6+ til 4+ cementeret.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udgifterne til deling af seks-leddet bro, rodbehandling af to tænder m.m. samt etablering af tre-leddet bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. marts 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, er selv om der i foråret 2016 opstod behov for rodbehandling af tanden 4+, og at dette muligvis skyldes beslibningen i 2008, så sker det i 10-12% af alle beslibninger, at tanden efterfølgende udvikler betændelse i tandnerven. Dette skyldes således ikke behandlingen eller mangel på samme, men derimod forhold ved selve tænderne. I den forbindelse er der især lagt vægt på, at der hverken i journalmaterialet eller på røntgenbillederne er tegn på, at der er tilkommet caries som følge af den utilstrækkelige kanttilslutning.

Tryg fandt videre, at det forhold, at patienten skal have foretaget en ny brobehandling, ikke i sig selv har medført en skade i form af en forringelse af tandstatus. Behandlingen kan således laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny bro på tænderne 6+ til 4+, uden at det vil have en negativ påvirkning af hans tænder eller forringelse af tandstatus. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand, men derimod alene et formuetab. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 22. marts 2017.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at behovet for rodbehandling allerede var tilstede ved den oprindelige brobehandling. Der er således tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at den behandling, der nu skal laves, svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været lavet. Det forhold, at der blev lavet en anden behandling oprindeligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.