3606-17

Beskrivelse:

Behandlingsbehov er en følge af grundlidelsen, parodontitis. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der var til klinisk undersøgelse den 14. august 2009. I den forbindelse blev der foretaget registrering af tandkødslommernes dybde og det fremgår, at der var blødning ved berøring af tandkødet. Der blev herefter foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensning af tænderne -2,3+,8-,7- og -3. Den 2. marts 2010 blev der foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensning af tænderne 3+,8-,7- og -2. Ifølge journalen fra den 1. april 2011 ønskede patienten ikke undersøgelse pga. økonomi, men der blev foretaget tandrensning. Tanden -2 var vokset en smule ud af kæben og blev reduceret i højden til et niveau, som dens nabotænder. Tanden blev fikseret til nabotænderne med plast og der blev foretaget tandrodsrensning. Den 3. oktober 2011 blev der igen foretaget tandrensning og tandrodsrensning af tanden -2. Det blev noteret, at der havde været tandbyld ved tanden, men den var forsvundet efter en længere periode. Patienten blev anbefalet at få foretaget en undersøgelse snarest og blev informeret om, at tandkødslommerne var blevet dybere og der var tab af tandbærende fæste. Den 18. oktober 2011 blev tanden -2 trukket ud på grund af fuldstændig tab af tandbærende fæste. Den 6. marts 2012 blev der foretaget klinisk undersøgelse samt registrering af tandkødslommernes dybde. Ifølge journalen var der blødning ved sondering af tandkødet og patienten var holdt op med at ryge. Den 13. marts 2012 blev der foretaget almindelig parodontalbehandling samt tandrodsrensning af tænderne 8+,4+,3+,1+,+4,+7 samt 8-,7-,6-,3-. Den 5. marts 2013 var der hævelse og betændelses-udførselsgang ud for tanden 4+. Tandkødslommen var 9-10 mm dyb og tanden var løs af 1. grad. Patienten blev informeret om, at hun vil miste tanden. Det blev desuden noteret, at patienten røg og blev anbefalet at holde op med rygningen. Der blev foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensning af tænderne 8+,3+,+3 samt tænderne 8-,7-,4- og 3-. Den 3. februar 2014 blev der foretaget klinisk undersøgelse, hvor det blev konstateret, at tanden 1+ havde flyttet sig. Patienten blev informeret om, at rygestop var en forudsæt-ning for et godt behandlingsresultat ved parodontosebehandling og operativ parodontose-behandling. Desuden blev der udleveret et behandlingsoverslag. Den 1. juni 2015 blev der foretaget parodontalundersøgelse samt registrering af tandkødslommernes dybde. Tanden 1+ havde en tandbyld og behandlingsplanen skulle revideres. Ifølge journalen havde patienten ikke økonomi til at få foretaget alle behandlingerne på en gang, men ønskede det vigtigste lavet først. Patienten blev informeret om status vedrørende parodontosen og der blev aftalt tid til parodontalbehandling snarest. Det blev desuden noteret, at patienten havde fået afslag fra kommunen vedrørende tilskud til behandling og patienten havde derfor tabt modet. Der var derfor ikke blevet iværksat behandling. Den 2. juni 2015 blev der foretaget tandrodsrensning af tanden 1+ og den 17. juni 2015 blev der foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensning af tænderne 6+,4+,3+,1+,+4,+7 samt 7-,6-,4-,3-,1-,-1,-3,-7. Den 30. september 2015 blev der igen foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensning af tænderne 6+,4+,3+,1+,+4,+7 samt 7-,6-,4-,3-,1-,-1,-3,-7. Den 8. juni 2016 blev der foretaget udvidet tandrensning og patienten blev informeret om, at hun led af aggressiv parodontose og at der var sket en udvikling på trods af god mundhygiejne. Desuden blev der informeret om, at prognosen for heling og bevaring af tænderne på sigt var dårlig og at tobaksrygning havde en meget negativ effekt på heling og udvikling af parodontose. Røntgen viste, at tanden 1+ havde fuldstændig tab af fæste i kæben. Den 10. juni 2016 blev patienten kontaktet telefonisk med information om, at tanden 1+ var så dårlig, at det ikke var muligt at foretage en kirurgisk parodontosebehandling af tanden. Ifølge journalen blev patienten skuffet og vred, da hun ikke syntes, at hun var blevet informeret om, hvor fremskreden parodontosen var. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 13. juni 2016 journaliseret, at der var tandkødslommer med en dybde på mere end 5 mm samt blødning ved sondering. Det blev videre journaliseret, at patientens mundhygiejne var nogenlunde og der skulle foretaget parodontosebehandling, eventuelt kombineret med kirurgisk parodontosebehandling. Røntgen viste et generelt fæstetab på ca. 25%, dog større ved tænderne 4+,1+,+1 og +4. Den 22. juni 2016 blev det noteret, at der var dyb parodontose ved tænderne 6+,4+,3+,1+,+1,+3,+7 samt 7-,6-,4-,3-,1-,-1,-3,-8. Desuden var der let parodontose ved tænderne +2,+4 og 5-,2-,-5,-6. Ifølge journalen var prognosen nedsat på grund af tobaksrygning og patientens egen daglige indsats med mund-hygiejnen havde også indflydelse på behandlingsresultatet. Den 28. juni 2016 blev det noteret, at patienten var holdt op med at ryge 3 dage tidligere og der blev foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensning af tænderne 6+,4+,3+,1+,+1.+3,+7 samt 7-,6-,4-,-1,-3,-5,-6,-8. Den 27. september 2016 var patientens mundhygiejne blevet forbedret, men patienten havde røget lidt. Patienten var dog stoppet igen. Det blev konstateret, at der var en stor forbedring af parodontoselidelsen og der blev foretaget tandrodsrensning af tænderne 6+,4+,3+,1+,+1,+3,+7 samt 7-,4-,-1,-3,-8. Den 25. oktober 2016 blev det noteret, at tænderne 1+1 ikke kunne bevares og skulle erstattes med implantater eller bro. Prognosen for brobehandling var dog bedst. Den 27. oktober 2016 blev det noteret, at patienten ønskede behandling med bro og ville henvende sig, når hun var klar til behandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte over at miste så vigtige tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. marts 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægerne. I den forbindelse er der lagt vægt på, at patienten regelmæssigt har konsulteret tandlægen samt det foreliggende journalmateriale fra periode 2009 til 2016.

Tryg fandt herefter, at det fremgår, at der i perioden er foretaget dybdemåling af tandkødslommerne med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv med systematiske intervaller. Der er flere gange blevet udført parodontosebehandling med rensning af rodoverfladerne. Endvidere er der ved flere lejligheder indført notat om patientens tobaksforbrug og patienten er blevet anbefalet rygestop. I den forbindelse er patienten blevet forklaret sammenhæng mellem parodontose og tobaksrygning.

Tryg fandt videre, at i forbindelse med tandlægeskiftet i 2009 blev der foretaget måling af tandkødslommerne. Af målingen ses det, at flere af tænderne havde sygeligt fordybede tandkødslommer på 5 mm eller derover.

Tryg fandt endvidere, at den nu nødvendige behandling indebærer en udvidet tandrensning med rensning af rodoverfladerne muligvis kombineret med kirurgisk parodontosebehandling med henblik på eliminering af de fordybede tandkødslommer. Det er betingelsesløst for et godt behandlingsresultat, at hjemmetandplejen er optimal og et eventuelt tobaksforbrug nedsættes eller ophører. Tilstedeværelsen af bakterier på tandfladerne, tobaksrygning, familiær forekomst, almene sygdomme, medicinindtagelse og flere andre faktorer er alle medvirkende årsager til udvikling af parodontose, der har en kompliceret årsag og udvikling. Det betyder, at det forhold, at en tand angribes af parodontose, ikke i sig selv udgør en erstatningsberettigende skade.

Tryg fandt derfor, at behandlingen hos tandlægerne ikke har medført, at patienten har fået parodontose og heller ikke et øget behov for parodontalbehandling i forhold til, hvad patienten skulle have haft under alle omstændigheder. Der er dermed ikke sket en skade og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. marts 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte behandling er årsagen til patientens nuværende behandlingsbehov. I den forbindelse finder nævnet, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.