3507-17

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig mand, der den 20. november 2008 fik indsat et implantat regio 6+. Ved telefonisk kontakt dagen efter oplyste patienten, at der ikke havde været smerter eller hævelse. Ifølge journalen fra den 3. december 2008 blev det noteret, at patientens mundhygiejne var god uden belægninger. Den 16. januar 2009 blev der monteret et abutment på implantatet samt en metal-keramisk krone. Patienten blev i den forbindelse informeret og instrueret i brugen af mellemrumstandbørster ved implantatet. Den 25. maj 2010 blev det noteret, at patienten ikke brugte mellemrums-tandbørster ved implantat hver dag og patienten blev igen anbefalet og instrueret i brugen heraf. Ved de efterfølgende undersøgelser blev der ikke journaliseret forhold ved implantatet. Den 14. januar 2016 var patienten til undersøgelse hos en ny tandlæge, hvor man konstaterede en tandkødslomme og/eller betændelse ved implantatet regio 6+. Den 10. februar 2016 blev betændelsen behandlet og det blev noteret, at der muligvis skulle foretages en kirurgisk behandling af betændelsen. Prognosen for implantatet blev vurderet til at være tvivlsom. Den 20. april 2016 var der fortsat kraftig blødning ved 7,6+ og patienten blev igen anbefalet kirurgisk behandling. Den 26. april 2016 blev det noteret, at patienten ikke ønskede kirurgisk behandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantat, ekstra ordinær tandrensning samt parodontose. Desuden søges om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. november 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er blevet påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at selv om der eventuelt er fundet knogletab og at en betændelsestilstand muligvis vil medføre, at implantatet skal fjernes, så kan behandlingen med implantat på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få et nyt implantat, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Tryg fandt videre, at udviklingen af parodontose skyldes forhold ved patienten selv og ikke behandlingen hos tandlægen. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at betændelse omkring et implantat godt kan opstå uden en samtidig tilstedeværelse af parodontose. Der er ikke i perioden fra oktober 2011 til november 2015 journaliseret forhold vedrør-ende parodontose, hvorfor det er vurderingen, at man ikke på et tidligere tidspunkt kunne have diagnosticeret parodontosen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller om-gørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. november 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantatbehandlingen regio 6+ kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige implantatbehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at parodontosen er en følge af forhold ved patienten selv og ikke den udførte implantatbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.