Skip to content

3656-17

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Diverse tandbehandling og efterfølgende bidfunktionsgener. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Diverse tandbehandling og efterfølgende bidfunktionsgener. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig kvinde, der var til undersøgelse hos tandlægen første gang den 2. august 2004. I den forbindelse blev der konstateret et større behandlingsbehov, herunder behandling af flere tænder med fyldninger, rodbehandling samt kroner og broer. Der blev derfor indledt diverse behandling. Den 8. december 2004 blev det noteret, at der skulle tages højde for patientens bidhøjde og den 12. januar 2005 blev det noteret, at der skulle foretages bidhævning på 2 mm. Den 27. januar 2005 blev der monteret en bro til erstatning af tanden 2+ samt kroner på tænderne 6-6. Desuden blev der foretaget beslibning og korrektion af biddet. Den 7. februar 2005 blev der igen foretaget beslibning af biddet svarende til tanden -5. Den 1. juli 2005 blev der monteret en bro til erstatning af tænderne +4,5 og biddet blev kontrolleret. Den 23. oktober 2006 blev 6+ beslebet og der blev lavet plastopbygning af 4-. Den 4. februar 2008 blev tanden 6+ trukket ud og den 15. november 2010 blev der lavet en ny krone på -6. Den 23. maj 2011 blev tanden -7 rodbehandlet og den 18. december 2013 blev tanden 7—trukket ud. Desuden er der i perioden foretaget diverse fyldninger med plast. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor hun blev set den første gang den 6. maj 2015. I den forbindelse klagede patienten over det dybt bid samt påbidning i ganen af underkæbens fortænder. Den 18. maj 2015 blev det noteret, at patienten havde en givende underkæbe, et stort overbid med læbefang samt et dybt bid med påbidning i ganen. Patienten blev derfor henvist til sygehuset med henblik på at gennemgå en kombineret tandretnings- og kæbeoperationsbehandling. Det blev desuden noteret, at der i forbindelse med behandlingen skulle fremstilles flere nye kroner/ broer og at patienten selv skulle afholde udgiften til disse. Patienten var herefter til undersøgelse på sygehuset den 11. juni 2015, hvor det blev konstateret, at patienten havde en vækstbetinget kæbeanormali. Der var tale om en vigende underkæbe samt et dybt bid. Det blev konkluderet, at der var indikation for en kombineret tandretnings- og kæbeoperationsbehandling. Den 18. august 2015 blev det notereret, at der var indikation for behandling på grund af den medførte kæbeafvigelse med stort overbid samt dybt bid. Der skulle foretages tandretning samt kæbeoperation af underkæben og sideregionerne i over- og underkæben skulle behandles med nye restaureringer efterfølgende, som patienten selv skulle betale for. Ifølge journalen af 11. september 2015 fra den nye tandlæge skulle tænderne 5+,6-,5-,4-,-4,-5,-6 behandles med nye kroner. Den 12. oktober 2015 blev der indledt tandretningsbehandling og den 29. februar blev det noteret, at patienten havde konstateret, at spændingerne i nakken var aftaget, siden tandretningsbehandlingens startede. Den 1. april 2016 blev det noteret, at patienten havde mindre hovedpine. Ifølge journalen fra den 23. maj 2016 havde patienten mange nakkespændinger og havde været til behandling hos fysioterapeut.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til reetablering af kroner og justering af korrekt bid samt godtgørelse for svie og kroniske smerter. Desuden søges om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt diverse smertestillende medicin og behandling hos fysioterapeut og massør.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. marts 2017 traf Tryg afgørelse om, at sagen er forældet i henhold til lov om patientforsikring § 19, stk. 2.

Tryg fandt, at skaden er forårsaget senest den 1. juli 2005 og at patientens anmeldelse er modtaget af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg den 1. november 2016. Patienten henvendte sig i 2004 til tandlægen med et betydeligt behandlingsbehov. Der blev foretaget behandling af flere tænder med fyldninger, rodbehandling samt kronebehandling i underkæben og broer i begge sider af overkæben. Patienten blev færdigbehandlet ved montering af den sidste bro den 1. juli 2005. Der blev herefter foretaget almindelig, vedligeholdende tandbehandling med fyldninger indtil patienten skiftede tandlæge i 2015. Ny tandlæge konstaterede, at patienten havde en medfødt kæbefejl (kæbeanormali) i form af stort overbid, dybt bid samt læbefang. Patienten blev henvist til behandling i hospitalsregi, hvor en kombineret tandretnings- og kæbeoperationsbehandling blev indledt. Det er noteret, at der efter afslutningen af behandlingen skulle foretages behandling med nye restaureringer i sideregionerne.

Tryg fandt herefter, at patienten afsluttede den sidste behandling med kroner og broer den 1. juli 2005. Skaden er derfor forårsaget mere end 10 år, før patienten anmeldte sit erstatningskrav til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg. Den 10-årige forældelsesfrist er en absolut frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor skaden er forårsaget. Der kan ikke ses bort fra den 10-årige forældelsesfrist, selv om patienten eventuelt først har fået kendskab til skaden senere i forløbet.

Patientens sag kan derfor ikke behandles.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 29. marts 2017 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at skaden er forårsaget senest den 1. juli 2005, og at patientens skadesanmeldelse fandt sted den 1. november 2016.

Patienten har i sin ankeskrivelse blandt andet anført, at hun først fandt ud af, at der var sket en fejlbehandling, da hun skiftede tandlæge. I den forbindelse mener patientens nye tandlæge, at patienten har ret til erstatning, når klagen indgives senest 3 år fra det tidspunkt, hvor hun blev klar over fejlbehandlingen.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle krav efter reglerne i lov om patientforsikring senest 10 år efter, at skaden er forårsaget. Behandlingen med fast protetik blev udført i perioden frem til 1. juli 2005, og patientens skadesanmeldelse blev modtaget den 1. november 2016. Sagen er derfor forældet, som Tryg har anført i sin afgørelse.

Den 10-årige forældelsesfrist er en absolut frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor skaden skete. Det bemærkes i den forbindelse, at ukendskab til love og retsregler og også ukendskab til, at der er sket en skade i forbindelse med behandlingen, er uden betydning for forældelsesfristen.