3558-17

Beskrivelse:

Behandling med fyldning med efterfølgende nerveskade til følge og facialis parese. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig mand, der den 28. april 2015 havde smerter i tanden 8+. Det blev derfor aftalt at fjerne tanden samme dag på grund af omfattende caries i tanden og efter anlæggelse af lokalbedøvelse Scandonest og Mepivacain blev tanden fjernet uden komplikationerne. Ifølge journalen kontaktede tandlægen patienten den 29. april 2015 for at høre, om smerterne var forsvundet. Det blev noteret, at patienten havde det godt. Den 21. maj 2015 blev tanden +6 behandlet med en plastfyldning under anvendelse af lokalbedøvelsesmidlet Scandonest og Mepivacain. Den 18. juni 2015 blev tanden +5 behandlet med en plastfyldning, ligeledes under anvendelse af lokalbedøvelsesmidlet Scandonest og Mepivacain. Den 25. juni 2015 blev det journaliseret, at patienten siden weekenden havde haft problemer i højre side, først hang overlæben og følelsesløshed og siden dobbbeltsyn. Patienten blev informeret om facialis parese og henvist til egen læge. Den 26. juni 2015 blev patienten undersøgt af en neurolog, som fandt, at der var tale om en facialis parese (Bell’s parese) uden sammenhæng med tandudtrækning eller lokalbedøvelse. Patienten blev ifølge journalen informeret herom. Desuden blev det journaliseret, at der var bevaret sensibilitet for smerte, berøring og temperatur. Den 30. juni 2015 var patienten til kontrol hos neurologen og ifølge journalen var der sket bedring. Der ville dog være tale om et langvarigt forløb. Den 13. januar 2016 blev det journaliseret, at der var god remission af højresidig ansigtslammelse, men de sensoriske gener på venstre kind og hele højre ansigt er uændret. Der er endvidere uændret dobbeltsyn.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. december 2016 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Codan fandt, at den udførte behandling af tænderne +5,6 samt lokalbedøvelsen er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Codan fandt videre, at der ikke er tale om en skade som følge af en apparaturfejl eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt imidlertid, at skaden i form af ændring af føleevnen i venstre kind med overvejende sandsynlighed er en følge af lokalbedøvelsen, hvorved der er sket en negativ påvirkning af nerven.

Codan fandt videre, at generne forekommer i mindre end 2% af behandlingerne og er alvorlig i forhold til såvel den udførte behandling som den forudbestående lidelse. Dermed er såvel kravet om alvor som kravet om sjældenhed opfyldt og komplikationen i form af ændring af føleevnen i venstre kind ligger ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle i forbindelse med den udførte tandbehandling. Der er derfor sket en skade omfattet af lovens § 20, stk. 1, nr. 4.

Codan fandt desuden, at der ikke er sammenhæng mellem den udførte behandling med fjernelse af tanden 8+ og den opståede faciale parese (Bell’s parese). Der kan derfor ikke tilkendes erstatning herfor.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 19. december 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Ligesom Codan finder nævnet, at det på baggrund af de foreliggende journaler ikke er overvejende sandsynligt, at facialis parese i højre side er en følge af den udførte tandbehandling. I den forbindelse bemærkes, at facialis parese ofte forekommer uden forklaring.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade vedrørende facialis parese i højre side, men at der er sket en erstatningsberettigende skade i form af ændret føleevne i venstre kind i henhold til lov om klage- og erstatnings-adgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.