Skip to content

3665-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Af tandstillingsfejl

Beskrivelse:

Behov for tandreguleringsbehandling. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for tandreguleringsbehandling. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 21-årig kvinde, der den 12. august 2009 fik foretaget ortodontisk visitation. I den forbindelse fandt man ikke anledning til at tilbyde tandreguleringsbehandling, da tændernes stilling og anatomiske forhold ikke opfyldte kriterierne fra Sundhedsstyrelsen. Der blev herefter årligt ført tilsyn uden notater om tandstilling eller tandslid. I 2012 skiftede patienten til en ny tandlæge, som noterede forhold vedrørende ændringer i tandstillingen Ved eftersyn den 20. december 2012 blev der indført ingen ændringer vedrørende de okklusionsmæssige forhold. Ved eftersyn den 23. december 2013 blev det noteret, at den kliniske undersøgelse viste ingen ændringer.  Den 14. januar 2016 var patienten hos en specialtandlæge med henblik på en revurdering af de tandstillingsmæssige forhold. Ifølge journalen fandt man klar indikation for behandling med tandregulering på grund af slid og dybt bid. I den forbindelse blev der taget røntgen og fotos og der blev påbegyndt et tandreguleringsforløb mod egen betaling.

Patienten søger nu om erstatning for manglende tandretning i skoletandplejen.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. april 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandplejen.

Tryg fandt, at selv om det af journalmaterialet fremgår, at man ikke har foretaget den bedst mulige opfølgning på tandstillingen og forandringerne hertil, så er tandstillingen ikke blevet forværret som følge af behandlingen eller mangel på samme hos tandplejen.

Tryg fandt således, at selv om man burde have foretaget løbende kontrol af tandstillingsudviklingen og henvise til en specialist ved konstatering af tandstillingsfejl, så har forsinkelsen af den relevante behandling i form af tandregulering ikke i sig selv medført nogle negative fysiske konsekvenser for patientens tænder. Der er således tale om en udskudt behandling.

Trug fandt, at selv om behandlingen hos tandplejen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få foretaget en tandreguleringsbehandling, uden at det have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand, da der er tale om behandling af selve grundlidelsen. Selvom patienten nu står med en væsentlig udgift, som eventuelt kunne have været undgået, hvis hun var blevet viderehenvist inden det fyldte 18. år, så er der alene tale om et formuetab, som ikke i sig selv udgør en skade.

Tryg fandt derfor, at patienten ikke er berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandplejen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 4. april 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den nuværende tandreguleringsbehandling kan ske under samme forudsætninger som tidligere. Behandlingen svarer således til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført, og der er derfor alene tale om udskudt behandling, hvilket ikke i sig selv udgør en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at et eventuelt slid må betragtes som alderssvarende.

Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigede skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

I øvrigt bemærkes det, at et eventuelt krav i anledning af, at patienten nu skal bære udgiften til tandregulering – en udgift som muligvis kunne være afholdt af den kommunale tandpleje – må rettes til Egedal kommune. Hvis patienten ønsker en stillingtagen til, om den udførte behandling har været mangelfuld/ kritisabel, henvises der til at rette henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.