3657-17

Beskrivelse:

Knækket rodstift med efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 74-årig kvinde, der blev henvist til behandling med henblik på implantatbehandling i overkæben. Tandlægen fandt imidlertid, at der ikke kunne anbefales implantatbehandling på grund af kæbehulernes størrelse. Tænderne 5,4,3,2,1-1,2 og -5 blev herefter behandlet med plast og tanden -4 blev slebet i perioden fra den 21. januar 2014 til den 10. marts 2014. Den 6. maj 2014 blev tanden 2+ trukket ud på grund af parodontose og tænderne 3,1+1,3 blev klargjort til teleskopkroner. Tanden 4+ blev trukket ud den 16. juni 2014 på grund af parodontose. Desuden blev tandopstillingen til protesen kontrolleret og godkendt af patienten. Den 27. juni 2014 blev teleskopkronerne 3,1+1,3 cementeret og der blev udleveret en aftagelig delprotese. Den 3. juli 2014 blev protesen kontrolleret. Patienten henvendte sig igen den 12. januar 2015 på grund af tabt teleskopkrone 3+ som følge af knækket tandsubstans. Teleskopkronen blev recementeret og der blev taget aftryk til en bidskinne til aflastning af biddet. Ifølge journalen sov patienten uden protesen og der var tydelig tegn på bruxisme. Den 16. januar 2015 var kronen på tanden 3+ igen tabt og blev recementeret. Bidskinnen blev herefter udleveret den 26. januar 2015. Patienten henvendte sig igen den 18. februar 2017, da protesetanden 3+ var knækket af. Der blev repareret med plast som nødløsning, indtil patienten kunne undvære protesen til fornyet reparation. Den 17. april 2015 blev tanden +3, som var fraktureret, rodbehandlet. Den 8. juni 2015 blev der cementeret en støbt stiftopbygning på tanden +3, hvorefter protesen ikke gik helt på plads. Patienten blev i den forbindelse informeret om, at der kunne gå lidt tid, før dette kunne forventes. En ny bidskinne blev tilpasset og udleveret den 3. juli 2015. Den 10. august 2015 blev teleskopkronen på +3 recementeret på stiftopbygningen. Den 13. juni 2016 henvendte patienten sig igen, da tanden 3+ var knækket og en del af tand-substansen stadig sad i teleskopkronen. Patienten blev informeret om behandlingsmulighederne og patienten ønskede at overvejende rodbehandling med henblik på at få en opbygning under den eksisterende teleskopkrone. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 14. september 2016 rodbehandlede tanden 3+ og forsynede tanden med en støbt stiftopbygning den 30. september 2016. Den 26. oktober 2016 kontaktede patienten igen tandlægen, da opbygningen i tanden +3 var knækket. I forbindelse med udboring til stift den 23. november 2016 skete der en parietal perforation i tanden +3.  Efterfølgende har patienten fået en ny aftagelige delprotese.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling hos ny tandlæge.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. april 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden +3 som følge af behandlingen med støbt opbygning hos tandlægen.

Tryg fandt, at teleskopproteser overfører bidkræfterne til teleskopkronerne. Hvis en delprotese fastholdes med en retentions mekanisme f.eks. et Locator attachement, er der i dette indbygget en bevægelighed, således at bidkræfterne overføres med mindre bidning og kraft.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at tanden +3 den 8. juni 2015 var blevet klargjort til en ny konuskrone med et kraftigt og sikkert ringgreb efter den støbte opbygning var monteret, eller at tanden +3 var blevet forsynet med en stiftrodkappe med en retentionsmekanisme f.eks. et Locator attachment. Herved er det overvejende sandsynligt, at rodstiften ikke var knækket og tab af tanden +3 kunne være undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne til udtagning af tanden +3 og efterfølgende implantat og attachment til erstatning for tanden +3.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade ved behandlingen med aftagelig delprotese og bidskinne. At behandling ikke er en succes, er ikke det samme som, at der er sket en skade. Behandlingen med aftagelig delprotese og bidskinne har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny protese, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke er påført en skade på tanden 3+ som følge af behandlingens hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at behandlingen med teleskopkroner indebærer, at teleskopkronerne og inderdelene i den aftagelig protese har så tæt kontakt, at protesen ikke løsnes. Dette forhold betyder, at tyggekræfterne overføres til tandsubstansen under kronerne. Frakturen af tandsubstansen skyldes med overvejende sandsynlighed patientens naturlige bidkræfter, tandpres eller anden belastning.

Tryg fandt derfor, at frakturen af tanden 3+ ikke er en skade, men en forventelig bivirkning til behandlingen. Den efterfølgende nødvendig rodbehandling af tanden 3+ er også en konsekvens af tændernes grundlidelse, reduceret tandsæt. Der er derfor ikke tale om en skade, men en følge af grundlidelsen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for tanden 3+ efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. april 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden 3+ mistes som følge af grundlidelsen i form af et reduceret tandsæt, hvorved der sker en forøget belastning af de tilbageblevne tænder, og ikke som følge af den udførte behandling med delprotese og bidskinne.

For så vidt angår behandlingen med protese og bidskinne finder nævnet, at der er tale om behandlinger, der ikke er lykkedes. Det forhold, at en behandling ikke lykkes, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade vedrørende behandlingen af +3 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens omfang.