Skip to content

3674-17

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Åbning til nervehulrum

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig kvinde, der den 23. september 2014 fik tanden 6- præpareret til krone. Der blev derfor cementeret en helkeramisk krone den 20. oktober 2014. Den 9. september 2015 havde patienten smerter fra tanden +7, som var perkussionsøm. Der blev derfor indledt rodbehandling samme dag med anvendelse af et desinficerende materiale og en midlertidig aflukning. Den 28. september 2015 blev tanden +7 rodfyldt og der blev taget et kontrolrøntgenbillede. Den 7. marts 2016 henvendte patienten sig med en tabt krone på tanden 6-. Det blev konstateret, at der var en meget ringe mængde tandsubstans og patienten blev anbefalet rodbehandling af tanden for indsættelse af støbt opbygning og fremstilling af ny krone under garanti. Desuden fandtes røntgen at vise intet abnormt ved tanden +7. Patienten opsøgte den 14. juni 2016 en anden tandlæge for second opinion vedrørende tanden +7. I den forbindelse blev det noteret, at rodbehandlingen var i orden og at tanden havde en infraktion distalt. Kronebehandling af tanden kunne derfor komme på tale. Ligeledes det blev noteret, at der var risiko for, at tanden kunne flække og dermed skulle trækkes ud. Den 13. juni 2016 henvendte patienten sig for behandling af fraktur +7. Det blev konstateret, at tanden ikke var bevaringsværdig, hvorfor den blev trukket ud den 27. juni 2016. Den 8. august 2016 blev der indledt rodbehandling af tanden 6-. I forbindelse hermed skete der en parietal perforation, som blev bekræftet ved røntgen. Tanden fandtes herefter at være ikke bevaringsværdig, hvorfor den blev trukket ud samme dag.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til to implantater samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. april 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden 6- i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af skævboring af tanden 6- som følge behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen fra den 8. august 2016 dokumenterer en stor gennembrydning mellem tandens rødder. Erfaren specialiststandard havde været, at man havde sikret en skånsom og forsigtig åbning af nervekammeret eventuelt suppleret med røntgen undervejs. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået gennembrydningen af nervekammerets bund og at tanden derved mistes.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til implantatbehandling. Tryg fandt dog, at patienten med denne erstatning har sparet udgifter til en ny krone og støbt opbygning. Umiddelbart før skaden skete, havde patienten fået oplyst, at der skulle ske en omgørelse af kronen på tanden 6- og at tanden samtidig havde behov for en støbt opbygning. Der fratrækkes derfor skønsmæssigt 7.000 kr. i erstatningen. Hvorvidt der skulle have været foretaget en omgørelse af kronen på tanden 6- under garantien er et forhold mellem patienten og den skadevoldende tandlæge.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tanden +7 hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var fagligt anerkendt grundlag for at foretage rodbehandling af tanden +7 den 9. september 2015. Ud fra røntgenbilledet fra den 28. september 2015 ses tanden at være rodfyldt til tandrøddernes afslutning og tanden blev forsynet med en plastisk fyldning i en observationsperiode. Patienten fik hos anden tandlæge den 14. april 2016 oplyst, at der var risiko for fraktur af tanden på grund af infraktioner i tanden.

Tryg fandt derfor, at det er forhold hos patienten selv (grundlidelse), at der skete revner i tanden, som er årsag til, at tanden mistes og ikke som følge af en behandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for tab af tanden +7.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. april 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden +7 mistes som følge af grundlidelsen i form af infraktioner og ikke som følge af den udførte tandbehandling.

Nævnet finder videre, at tanden 6- under alle omstændigheder skulle have været behandlet med en opbygning og en ny krone for at være bevaret på længere sigt. Der kan alene ydes erstatning for udgifter, der er en følge af skaden og dermed ikke for udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Desuden tiltrædes fradragets størrelse på 7.000 kr.

Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden 6- i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Hvis patienten ønsker, at der skal tages stilling til, om tandlægen skal tilbagebetale honoraret for den udførte kronebehandling af tanden 6-, har patienten mulighed for at indbringe sagen til Regionstandlægenævnet.

Erstatningens størrelse fastsættes af Tryg på grundlag af det behandlingsforslag, Tryg har anmodet patienten om at indsende.