3677-17

Beskrivelse:

Behov for ny behandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig mand, der den 19. maj 2005 fik fjernet tanden 3+ samt oprenset for en cyste af anden tandlæge. Ifølge journalen manglede der knogle svarende til et hulrum på 15 x 20 millimeter. Den 2. marts 2006 blev der noteret markant tab af kæbeknoglen svarende til tanden 3+ og der blev isat implantat samt foretaget knogleopbygning. Ved kontrol den 15. februar 2007 blev der igen registreret tab af knogle omkring implantatet, og der blev udført en supplerende opbygning af knoglen. Den 5. juli 2007 blev der igen noteret tab af knogle og tandkød. Der blev herefter isat abutment og krone på implantatet, som blev cementeret den 30. august 2007. Patienten var herefter til undersøgelser hos den behandlende tandlæge i 2010, 2013, 2014, 2015 og i 2016, hvor der den 15. juli 2016 blev konstateret tab af knogle omkring implantatet 3+. Den 25. august 2016 konstaterede anden tandlæge, at implantatet sås med tabt knogle svarende til næsten hele længden og ved et kirurgisk indgreb den 6. september 2016 blev implantatet udtaget. Desuden blev der renset op til ren knogle. Den 20. oktober 2016 blev der igen foretaget genopbygning af knoglen svarende til tanden 3+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til nyt implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. juli 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patientens grundlidelse består i tab af tanden 3+ med tilhørende tab af tandknogle. Der blev forsøgt behandling med kombineret vandret og lodret genopbygning af knogle. En sådan behandling har ikke en forudsigelig prognose og ofte opløses knogleopbygningen gennem årene. I den aktuelle sag var knoglen allerede opløst på det tidspunkt, da der blev behandlet med krone på implantatet den 30. august 2007.

Tryg fandt derfor, at der således er tale om manglende succes med en behandling, hvilket ikke er en skade.

Tryg fandt videre, at det ikke er sandsynligt, at tidligere diagnostik af opløsningen af knogle, som jo allerede blev konstateret i 2007, ved undersøgelserne i 2010, 2013 eller 2015 kunne have ændret behandlingens prognose.

Tryg fandt endvidere, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger, som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få ny knogleopbygning, implantat og krone, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægerne.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. juli 2017.                    

Nævnet finder, at behandlingen hos tandlægen har været bedst mulig under de givne forhold. Patientens manglende fremmøde hos tandlægen har hindret udførelsen af regelmæssig relevant kontrol af et eventuelt knogletab.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.