3681-17

Beskrivelse:

Behov for behandling er en følge af grundlidelse og den nødvendige behandling heraf. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der den 12. januar 2010 fik konstateret caries i tanden 7-. Tanden 7- blev derfor samme dag behandlet med plast. Den 9. december 2010 var fyldningen tabt, og der blev ilagt en ny fyldning. Den 3. december 2013 blev der lavet plastfyldninger i tænderne 7- og 6- og den 4. februar 2014 blev fyldningen i tanden 6- skiftet på grund af kuldefølsomhed og tyggesmerter. Den 6. oktober 2014 blev tænderne 7- og 6- igen behandlet med plastfyldninger og den 14. oktober 2014 blev tanden 6- igen behandlet med en plastfyldning.

Patienten søger nu om erstatning for reparation af de to ødelagte tænder, herunder for påsættelse af krone på begge tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. maj 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at tænderne 7- og 6- var slidte efter års funktion og at de i 2010 og 2014 blev forsynet med plastiske fyldninger. Der blev i perioden behandlet med plastiske fyldninger i flere omgange med begrænset holdbarhed. Efter afgørelsen i Regionstandlægenævnet har der fundet tilbagebetaling sted.

Tryg fandt herefter, at tænderne 7- og 6- allerede i 2014 kunne være behandlet med andre materialer end plast f.eks. indlæg eller kroner. Tænderne kan på samme forudsætninger behandles nu med indlæg eller kroner i andre materialer end plast. Behandlingen med plastfyldninger har dermed ikke haft negative konsekvenser for patientens tandstatus. Der er derfor tale om, at en udskudt behandling gennemføres nu og der er dermed ikke sket en behandlingsskade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. maj 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen af tænderne 7- og 6- kan udføres under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at der blev udført en anden behandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand idet der nu kan udføres den behandling, der oprindeligt burde være udført.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.