Skip to content

3699-17

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Brobehandling med efterfølgende rodfraktur og tab af tand til følge. TAN ændrede Trygs afgørelse.

Brobehandling med efterfølgende rodfraktur og tab af tand til følge. TAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der den 12. oktober 2012 fik recementeret en provisorisk bro fra tanden 6+ til tanden 3+. Ifølge journalen blev patienten informeret om, at hun straks skulle henvende sig, hvis broen føltes løs. Den 7. november 2012 blev broen korrigeret i sammenbid og det blev noteret, at broen sad fast på begge bropiller. Den 20. februar 2013 blev broen afmonteret og korrigeret under mellemleddet ved regio 4+, hvilket igen skete den 13. marts 2013. Broen blev herefter recementeret midlertidigt og patienten blev informeret om, at hun skulle være opmærksom på, om broen løsnede sig og henvende sig selv ved den mindste mistanke herom. Den 15. april 2013 blev der lagt nyt porcelæn under broen, som blev cementeret midlertidigt. Patienten henvendte sig den 16. april 2013, da broen var faldet af. Broen blev herefter cementeret midlertidigt. Den 12. marts 2014 blev broen afmonteret og der blev konstateret caries i tænderne 6+ og 3+. Ved renexcavering blev der konstateret dyb caries ved 3+ med involvering af nerven. Der var derfor behov for rodbehandling af tanden 3+ og patienten blev informeret om, at der skulle fremstilles en ny bro, som vil være uden omkostninger for patienten. Der blev herefter indledt rodbehandling af tanden 3+ den 21. marts 2014 og den 31. marts 2014 blev tanden opbygget med en rodkanalforankret stiftopbygning. Broen blev herefter endelig cementeret den 19. maj 2014. Ved kontrol af brobehandlingen den 4. juli 2014 blev det noteret, at broen fungerede godt og at patienten var begyndt at tygge i højre side. Patienten var dog utilfreds med det samlede behandlingsforløb vedrørende broen. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge i december 2014 og den 17. januar 2017 konstaterede ny tandlæge, at broen var løsnet på tanden 3+. Den 25. januar 2017 blev der taget røntgen af tanden 6+, som ikke fandtes at vise sygdomstegn. Der blev tillige taget røntgen af tanden 3+, som fandtes at vise tegn på brud af roden samt dyb caries. Det blev derfor vurderet, at tanden 3+ ikke kunne reddes. Den 24. februar 2017 blev det noteret, at broen sad fint på trods af rodfraktur og caries i tanden 3+. Den 8. marts og igen den 29 marts 2017 blev broen recementeret.

Patienten søger nu om erstatning for, at der er sket skade på den ene tand som følge af behandlingen.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. juli 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbilledet af 25. januar 2017 dokumenterer, at den rodkanalforankrede stiftopbygning i tanden 3+ ses korrekt dimensioneret og placeret centralt i rodkanalen. Desuden viser røntgenbilledet, at der var tegn på brud på roden og et dybt hul i tanden 3+. Derudover blev tanden 3+ rodbehandlet den 21. marts 2014 på grund af hul. Rodbehandlede tænder er sprøde og har en betydelig risiko for at knække.

Tryg fandt herefter, at udboringen i tanden 3+, som var nødvendig for at gennemføre rodbehandlingen og den nødvendige stiftindsættelse, svækkede tanden yderligere og øgede risikoen for, at tanden 3+ knækkede.

Tryg fandt derfor, at den opståede rodfraktur på tanden 3+ og tabet af tanden 3+/ broen fra tanden 6+ til tanden 3+ med overvejende sandsynlighed er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket tanden 3+ på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen, hul, i form af rodbehandling og den nødvendige stiftindsættelse.

Tryg fandt herefter, at behandlingen med opbygning og bro derfor er udført efter erfaren specialiststandard. Tabet af tanden 3+ og dermed broen ved tanden 3+ til tanden 6+ har dermed årsag i grundlidelsen hul og den nødvendige behandling heraf og ikke tandlægens behandling.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 24. juli 2017, som anført nedenfor.

Nævnet finder på baggrund af røntgen af 31. marts 2014 samt foto af broen dateret den 7. februar 2017, at brobehandlingen ikke har været udført bedst muligt. Bedst mulig behandling havde tilsagt, at der var sikret tilstrækkeligt ringgreb på 3+ samt anvendt en støbt opbygning med tilstrækkelig stiftlængde og tykkelse. Tabet af broen samt bropillen 3+ er derfor med overvejende sandsynlighed en følge af den udførte brobehandling i 2014.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.