3689-17

Beskrivelse:

Nuværende gener er ikke en følge af mangelfuld tandregulering. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 22-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 26. september 200 og frem til den 24. juni 2013 regelmæssigt har været til tandeftersyn i den kommunale tandpleje. Den 26. september 2007 var patienten til visitation af sin tandstilling med henblik på vurdering af bøjlebehandlingstilbud. I den forbindelse blev der konstateret en tandstillingsafvigelse i form af overbid samt manglende overlap af overkæbens og underkæbens fortænder (åbent bid), men ifølge journalen gav disse tandstillingsfejl ikke anledning til funktionsmæssige gener, hvorfor patienten ikke fik tilbudt tandreguleringsbehandling. Ved et regelmæssigt tandeftersyn den 8. februar 2013 klagede patienten over ømhed ved kindtænderne, når hun vågnede op. Der blev derfor fremstillet en blød aflastningsskinne med det formål at forsøge at afhjælpe ømheden. Den 24. juni 2013 blev patienten afsluttet i den kommunale tandpleje, da hun fyldte 18 år i september 2013. I den forbindelse blev der ikke noteret om muskulære gener eller om tandstillingen.

Patienten søger nu om erstatning for den manglende tandregulering og om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. juli 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 8. februar 2013 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at patienten muligvis havde et krav for manglende tandreguleringsbehandling.

I den forbindelse lagde Tryg vægt på, at patienten den 8. februar 2013 klagede over ømhed ved kindtænderne, når hun vågnede.

Forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at den manglende behandling muligvis har medført en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Patientens anmeldelse er først modtaget den 29. april 2017, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med manglende behandling muligvis var sket en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I den forbindelse oplyste Tryg, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Tryg fandt videre, at det ikke med overvejende sandsynlighed kan antages, at patientens nuværende problemer (spændingshovedpine og tandreguleringsbehov) er en negativ konsekvens af det manglende tandreguleringstilbud i den kommunale tandpleje. Tandstillingen ændrer sig livslangt, og det kan derfor ikke på det foreliggende grundlag antages, at der har været indikation for at tilbyde tandreguleringsbehandling, da patienten blev undersøgt i den kommunale tandpleje.

Yderligere oplyses det, at der ikke forekommer videnskabelig dokumentation for, at regulering af tandstillingsfejl med sikkerhed kan afhjælpe spændingshovedpine og muskelsmerter. Derfor kan patientens nuværende symptomer i form af spændings-hovedpine og muskelsmerter ikke med sikkerhed tilskrives patientens tandstillings-afvigelse. Samtidig kan det dog heller ikke afvises, at en tandreguleringsbehandling vil kunne forbedre tyggefunktionen, hvilket indirekte kan indvirke på tyggemusklerne. Det nuværende behov for tandreguleringsbehandling vurderes endvidere ikke at være mere kompliceret på nuværende tidspunkt, end hvis behandlingen var foretaget tidligere i den kommunale tandpleje.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 27. juli 2017, men med en anden begrundelse.

Indledningsvis finder nævnet, at sagen ikke er forældet, idet patienten ikke med overvejende sandsynlighed vidste eller burde vide den 8. februar 2013, at der eventuelt var sket en skade.

Nævnet finder herefter, at det ikke er overvejende sandsynligt, at patientens nuværende gener er en følge af eventuel mangelfuld tandregulering. Der foreligger derfor ikke en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.