3707-17

Beskrivelse:

Behov for ny implantat- og protesebehandling inkl. knogleopbygning. Omgørelse. TSAN tiltådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der den 19. oktober 2015 fik isat implantater i regio 4+,1+,+1 og +4. Ifølge journalen blev det konstateret, at kæbekammen var smal og at knoglekvaliteten ikke var optimal. Der blev desuden taget kontrolrøntgen, som viste fin position af implantaterne. Den 11. januar 2016 blev der taget aftryk til helprotese til overkæben. Ved behandling den 24. januar 2016 blev tandopstillingen prøvet, men var ikke tilfredsstillende. Der blev derfor foretaget en ny prøvelse af tandopstillingen den 31. januar 2016, som da fandtes at være tilfredsstillende. Den 23. februar 2016 blev protesen udleveret og ifølge journalen fra den 14. marts 2016 sad protesen godt fast, men stabiliteten var tvivlsom. Den 31. marts 2016 blev patienten set grundet smerter og ømhed fra højre side af overkæben. Der blev konstateret pusflod fra implantaterne 5+ og 2+ (4+ og 1+?). Ifølge journalen fra den 4. maj 2016 var patienten utilfreds med protesens æstetik og at protesen vippede ved afbidning. Stabiliteten fandtes at være mindre god og der blev fremstillet en ny protese, som blev udleveret den 30. maj 2016. Den 6. juni 2016 blev der monteret matricer og patricer på implantaterne 2+ og +2 (1+ og +1?) for at forbedre retentionen. Patienten oplyste pr. mail den 13. juni 2016, at hun oplevede frygtelige smerter. Den 15. juni 2016 blev det noteret, at patienten oplevede ømhed ved implantatet 1+, som desuden var løs og kunne tages ud med fingrene. Patienten henvendte sig igen den 18. juli 2016 med smerter og hævelse ved regio 1+, men implantatet var ikke løs. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise tab af knogle. Den 10. august 2016 viste røntgen tab af knogle ved implantat +4. Efterfølgende var patienten til en udvidet diagnostisk grundundersøgelse hos anden tandlæge den 14. december 2016, hvor det blev konstateret, at patienten havde mistet 2 implantater og der var betændelse ved implantatet +3 (+4?). Der blev derfor foretaget rensning af implantatet. Den 22. juni 2017 blev patienten set af en kæbekirurg, som konstaterede stort knoglesvind af overkæben. Der var derfor behov for knoglerekonstruktion. Patienten blev desuden gjort opmærksom på vigtigheden af at stoppe med rygning, da det var en betingelse for succesfuld behandling.

Patienten søger nu om erstatning for transport- og medicinudgifter, ødelagte ferier, evt. merudgifter for at for omgjort behandling, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. august 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten den 19. oktober 2015 fik installeret 4 implantater i overkæben. Disse skulle bære en helprotese. I marts 2016 var der pusflod fra implantaterne i højre side af overkæben og i juni 2016 måtte implantatet regio +1 fjernes. Efterfølgende blev 2 andre implantater fjernet, så der er 1 implantat tilbage. Der er konstateret knogletab omkring implantaterne, hvilket er udviklet meget hurtigt efter implantatinstallationen (fra oktober 2015 til juni 2016).

Tryg fandt derfor, at komplikationen med tab af knogle med overvejende sandsynlighed skyldes forhold ved selve implantatbehandlingen og ikke som følge af forsømmelig opfølgende diagnostik og/eller behandling af implantaterne.

Tryg fandt videre, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få nye implantater, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. august 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at de udførte implantat- og protesebehandlinger inkl. knogleopbygning kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.