Skip to content

3562-17

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Andet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der den 5. august 2014 fik cementeret en MK krone på tanden +6. Patienten henvendte sig den 24. august 2014 til Tandlægevagten på grund af smerter efter fjernelse af tanden +7. I den forbindelse blev det vurderet, at røntgen viste betændelsestegn på rodspidsen af tanden +6 samt en dårlig pasform af kronen på tanden. Der blev herefter ordineret antibiotika. Den 23. september 2014 blev der indledt rodbehandling af tanden, som ikke lykkedes på grund af tilkalket kanaler. Den 30. oktober 2014 henvendte patienten sig med stærke smerter ved regio +6 og på grund af tilkalkede kanaler samt furkaturinvolvering under forsøget på rodbehandling blev tanden trukket ud samme dag. Der planlægges herefter rekonstruktion af tanden +6 med en implantatbåret krone.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantat samt for 3 ugers sygemelding.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. januar 2017 traf Codan afgørelse om, at sagen ikke kan genoptages i henhold til lov om erstatningsansvar § 11.

Codan fandt på baggrund af det nyeste materiale i sagen, at den opståede infektion og bihulebetændelse ikke skyldes tandlægebehandlingen den 23. september 2014. Betingelserne for at genoptage sagen er derfor desværre ikke opfyldt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 6. januar 2017, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at den skadesudbedrende behandling ikke er lykkedes på grund af implantatets manglende indheling i knoglen.

Nævnet finder derfor, at der kan tilkendes en godtgørelse for tab af tand +6 på 4.000 kr. i henhold til gældende praksis, idet tab af en tand ikke berettiger til godtgørelse for varigt mén jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel.