3717-17

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende fraktur af tand. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig mand, der fik indledt rodbehandling af tanden -6 den 13. februar 2017 på grund af smerter efter fyldningsbehandling. Kanalerne blev udrenset og tanden blev lukket med en midlertidig fyldning. Patienten havde fortsat smerter den 15. februar 2017 og tanden -7 blev behandlet med en plastfyldning på grund af en infraktion. Da patienten fortsat havde smerter den 16. februar 2017 blev rodkanalerne i tanden -6 igen skyllet og tanden lukket med en midlertidig fyldning. Den 20. marts 2017 blev der lokaliseret en fjerde rodkanal i tanden -6, som blev udrenset. Tanden blev herefter igen lukket med en midlertidig fyldning. Den 5. april 2017 blev der konstateret en gennemgående revne i tanden -6 og patienten blev anbefalet udtrækning af tanden samt erstatning heraf med implantat. Patienten henvendte sig herefter hos en anden tandlæge den 6. april 2017, som ved et kirurgisk indgreb fjernede tanden -6. Ifølge journalen fra den 10. og 11. april 2017 havde patienten eftersmerter og der er efterfølgende fortsat notater om smerter fra tanden -7.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden -6 med implantat og for udgifterne til behandling af tanden -7. Desuden søges der om refundering af afholdte udgifter på grund af fejlbehandling samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. september 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden -6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at tænder, som rodbehandles, svækkes som følge af opluknings-kaviteten og dermed har en risiko for fraktur. Rodbehandlede tænder behandles derfor med en omsluttende restaurering, som ”låser” tyggeknuderne sammen. I den forbindelse fandt Tryg, at erfaren specialiststandard havde været, at der i forbindelse med rodbehandlingen var instrueret i varsomt brug af tanden -6 og en aflastning af tyggeknuderne og/eller fremstilling af et omsluttende tæt provisorium, f.eks. en stålkrone eller en ionkrone. Efter en optimal rodbehandling af tanden havde erfaren specialiststandard været at fremstille en stiftopbygning og en kronerestaurering med en tæt og kraftigt omsluttende ringgreb. Herved var tanden -6 med overvejende sandsynlighed ikke knækket og efterfølgende mistet.

Tryg fandt derfor, at patienten er berettiget til erstatning for rimelige udgifter til udtagning af tanden og efterfølgende implantatbehandling til erstatning for den mistede tand. Der vil dog været fradrag for sparede udgifter til rodbehandling af fire rodkanaler, stiftopbygning og krone, da patienten ville have haft disse udgifter for at kunne bevare tanden på lang sigt, hvis skaden ikke var sket. Der fratrækkes således skønsmæssigt 11.500 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 7. september 2017, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at tanden flækkede, inden rodbehandlingen kunne afsluttes. Det fremgår endvidere af de kliniske fotos, at der var infraktion i tanden forud for opstart af rodbehandlingen, og at tandlægen havde foretaget aflastende beslibning af tanden.

Nævnet finder derfor, at det er overvejende sandsynligt, at tanden -6 mistes som følge af grundlidelsen infraktioner og ikke den udførte rodbehandling. Behandlingen har således været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Den af Tryg tilkendte ret til erstatning bortfalder derfor.