Skip to content

3723-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbehandling inkl. knogleopbygning. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny implantatbehandling inkl. knogleopbygning. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig mand, der den 19. april 2011 fik taget røntgen, som viste udtynding af kæbekammen i området for tanden +1 svarende til indkærvning på kæbens yderside ved det tidligere rodleje for tanden +1. Det blev videre noteret, at der var en reduceret bredde af kæbekammen, hvor et slag flere år tidligere havde forårsaget tandtab. Der blev herefter aftalt implantatbehandling i regio 1+ og +2. Den 24. august 2011 blev der derfor foretaget operation med isættelse af abutment i regio 1+. Desuden blev et ikke integreret implantat skruet ud ved regio +2. Den 3. januar 2012 blev det konstateret, at implantat 1+ var løs på grund af manglende heling, hvilket røntgen bekræftede. Implantatet blev derfor fjernet samme dag, og der blev isat et abutment ved regio +1. Den 13. marts 2012 blev trådene fjernet og der sås pæn heling. Der blev taget røntgen den 1. august 2012, som fandtes at vise parallelitetsproblemer for aftrykstoppe. Der blev påsat healingabutment i regio 1+,+1 og +2. Den 8. august 2012 blev der taget aftryk til implantatbro regio 1+1,2 samt røntgen. Den 20. august 2012 blev tandopstilling for bro regio 1+1,2 prøvet og godkendt. I den forbindelse blev der taget kontrolrøntgen. Den 31. august 2012 noterede anden tandlæge, at patienten havde fået isat implantater i området 1+ og +1,+2 for anden gang. Den 11. september 2012 påsatte den behandlende tandlæge broen og røntgen fandtes at vise stor discrepans regio +1 og +2. Broen blev derfor af og genmonteret den 14. september 2012, og røntgen fandtes at vise aftrykstoppe på plads. Den 19. september 2012 blev der taget aftryk til ny bro og abutment regio +2 blev udtaget og healingabutment blev påsat. Den 4. oktober 2012 blev der monteret vinklede mellemstykker ? og broen blev påsat midlertidigt. Den 7. november 2012 blev der taget aftryk til nye mellemstykker til broen og der blev taget kontrol røntgen. Den 14. december 2012 blev ny bro forsøgt påsat, men det blev noteret, at broen ikke synes at passe. Ifølge journalen af 3. januar 2013 fra anden tandlæge blev patienten informeret om fordybede tandkødslommer. Der blev derfor foretaget udvidet tandrensning. Den 10. januar 2013 påsatte den behandlende tandlæge broen og røntgen fandtes at vise, at de indbyrdes relationer mellem implantatet regio 1+ og +2 syntes bedre end den 14. december 2012. Den 5. marts 2013 blev skruerne efterspændt og den 5. august 2012 blev broen af- og påmonteret igen. Den 8. august 2013 blev broen efterspændt. Ved kontrol den 5. september 2013 blev der taget røntgen, som fandtes at vise broen på plads. Skruehullerne blev herefter plomberet. Den 22. december 2013 noterede anden tandlæge obs for periimplantitis ved implantaterne 1+,+1 og +2. Den 6. januar 2015 noterede den behandlende tandlæge, at der var infraktionslinier i broen. Røntgen fandtes at vise uændret knogleniveau ved regio 1+ og +2. Det blev desuden noteret, at patienten havde fået kraftige hjertestarterstød med kramper på grund af blodprop i hjertet. Den 31. juli 2015 noterede anden tandlæge, at tandkødet havde trukket sig tilbage på indersiden af implantaterne. Desuden var der en læsion på ydersiden af implantatet regio +2 halvvejs nede i forhold til længden. Patienten havde dog tid til kontrol hos den behandlende tandlæge. Den 18. august 2015 tog den behandlende tandlæge røntgen af +1, som fandtes at vise uændret knogletegning siden 2013. Der var mistet lidt plast over retentionsskruen, hvorfor der blev ilagt ny plast. Det blev desuden noteret, at egen tandlæge havde bemærket blod fra facialt over broen. Der blev konstateret fordybede tandkødskommer ved tænderne 1+ og +2 men intet pus. Der kom dog lidt blod fra en tynd slimhinde og det blev vurderet, at knoglelamellen her var perforeret af et eller flere implantater. Desuden blev der vurderet, at slimhinden var revet op ved sondering og tandbørstning. Den 4. september 2015 blev der noteret en revne i porcelænet på 1+, som blev repareret med en porcelænsfacade den 9. september 2015. Ifølge journalen af 3. januar 2017 fra anden tandlæge var der dyb parodontitis og periimplantitis og der blev taget røntgen. Den 21. februar 2017 henvendte patienten sig til den behandlende tandlæge med et overslag på implantatbehandling regio 1+1,2 fra en tredje tandlæge. Det blev i den forbindelse noteret, at der var periimplantitis.  

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til vedlagt behandlingsoverslag.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. juli 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at røntgen fra den 19. april 1011 viser en knoglekam i området for tænderne 1+ og +1,+2, der er tandløs og let gennemskinnelig, hvilket stemmer overens med tandlægens vurdering af kammens tynde karakter.

Tryg fandt i den forbindelse, at det er overvejende sandsynligt, at der sker et svind af kæbekammen udefra. Dette skyldes, at kæbens ydre knogleskal går til, dels når tænder beskadiges og dels ved fjernelse af tænderne, fordi denne knogleskal er meget tynd og derfor brækker let. Det betyder, at kæbeknoglen, hvori der blev placeret implantater, som udgangspunkt var meget tynd.

Tryg fandt videre, at de første implantater måtte fjernes, da de ikke satte sig fast. Dette skyldes overvejende sandsynligt, at kæbens struktur og tykkelse var for løs og for tynd.

Tryg fandt endvidere, at røntgen fra den 2. marts 2012 viser området +2 med en tragtformet sort aftegning svarende til den øverste halve længde af implantatet +1. Dette er knoglemangel i området +2.

Tryg fandt videre, at det er overvejende sandsynligt, at der skete implantatisættelse den 2. marts 2012.

Tryg fandt desuden, at røntgen fra den 1. august 2012 viser implantater i området 1+ og +1,+2, der alle ses med mørke aftegninger i deres øverste del af skruegangen mod implantatkraven. Dette er udtryk for, at implantaterne med overvejende sandsynlighed ikke er nedsænket i knogle med den øverste del af skruegangen.

Tryg fandt ligeledes, at røntgen fra den 7. november 2012 viser knoglen med samme defekter i implantaternes top mod kraven.

Tryg fandt endvidere, at røntgen fra den 18. august 2015 viser knoglemangel om implantaternes øverste 25% på 1+ og +2 og lidt mere knogledække på implantatet +1. Alle tre implantater er ikke forsænket i knogle til kraven.

Tryg fandt desuden, at røntgen fra 3. januar 2017 viser samme knogleniveau om de tre implantater, som det var den 1. august 2012, hvor slimhinden blev åbnet for adgang til implantaterne. Knoglen om implantaternes øverste del mod implantatkraven ser mere hvid ud, hvilket er udtryk for en tæt knogle og hermed en stabiliseret knoglestruktur.

Trygs vurdering af denne behandlings- og sygdomshistorik er, at implantaterne 1+ og +1,+2 er placeret i en meget tynd knogle og en knogle med defekter allerede den 2. marts 2012. I den forbindelse er der lagt vægt på, at knoglen synes uændret i de følgende 5 år, idet niveauet af knoglen er nogenlunde ens ved sammenligning på røntgenbilleder fra isættelsen i 2012 og det seneste billede fra 2017.

Tryg fandt derfor, at der ikke er begrundelse for at antage, at implantatisættelsen i 2012 har forvoldt skade på patientens kæbeknogle i området, fordi knoglen var defekt og tynd fra starten.

Tryg fandt videre, at den nu planlagte behandling er behandling af den betændelse, som er beskrevet omkring implantaterne. Det er således behandling af betændelse og dermed behandling af en grundlidelse, der er omkring implantater. Behandling af grundlidelse er ikke omfattet af loven. Isættelse af nye implantater efter fjernelsen kan ske på samme grundlag som tidligere. Hvis det sker uden en knogleopbygning, er udgangspunktet helt identisk. Foretager man en forudgående knogleopbygning, vil det overvejende sandsynligt kunne øge tykkelsen af knoglen i området og dermed skabe en forbedret situation for nyindsættelse af implantatet. Denne behandling var der med overvejende sandsynlighed behov for allerede i 2012, fordi knoglen da var synligt tynd i strukturen og smal. Derfor er en knogleopbygning også en opfyldelse af et gammelt behandlingsbehov af grund-lidelsen, altså knoglemangel som følge af et tandtab efter slag/ traume.

Tryg fandt herefter, at der ikke er sket en skade ifølge loven og behandling af grundlidelse er ikke omfattet af loven. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. juli 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantatbehandlingerne inklusiv knogleopbygning kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade. Desuden var behovet for knogleopbygning allerede tilstede forud for den oprindelige implantatbehandling. Det forhold, at der ikke blev foretaget knogleopbygning oprindeligt, har ikke medført en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.