Skip to content

3737-17

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens størrelse og omfang inkl. fradrag. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens størrelse og omfang inkl. fradrag. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der i perioden fra 1978 og frem til den 17. januar 2007 har fået lavet diverse fyldningsbehandlinger og rodbehandlinger. Den 17. januar 2007 blev tanden +6 behandlet med en fyldning. Den 15. april 2009 blev tanden 7+ behandlet med en fyldning, mens tanden 6+ blev behandlet med en fyldning den 22. juni 2009 på grund af fraktur. Den 8. december 2010 blev tanden 6- behandlet med en fyldning, og den 16. marts 2011 blev tanden 7+ behandlet med en fyldning. Den 20. januar 2012 blev tanden 7+ igen behandlet med en fyldning, mens tanden 6- blev behandlet med en fyldning den 22. juni 2012. I den forbindelse blev patienten anbefalet kronebehandling af tanden, hvilket patienten ikke ønskede umiddelbart. Den 7. december 2012 blev tanden 7+ igen behandlet med en fyldning, hvilket skete igen den 2. april 2013. Den 3. maj 2013 blev der taget røntgen, hvorefter det blev konstateret, at nerven i tanden 7+ var død. Der blev derfor indledt rodbehandling samme dag, som blev afsluttet den 20. juni 2013 med en rodfyldning af den indre rodkanal. Den 23. juli 2013 blev der igen taget røntgen, da patienten havde gener fra tanden 7+. Patienten blev herefter informeret om, at det ikke var muligt at rodbehandle de to ydre rodkanaler, hvorfor det kunne blive nødvendigt at trække tanden ud. Den 2. september 2013 blev tanden 6- behandlet med en fyldning, mens tanden +6 blev behandlet med en fyldning den 14. november 2013 på grund af fraktur. Den 17. februar 2014 blev tanden -6 behandlet med en fyldning på grund af fraktur og patienten blev anbefalet kronebehandling af tanden. Den 17. marts 2014 blev tanden +7 behandlet med en fyldning på grund af fraktur og den 24. april 2014 blev der ilagt cait som provisorium i tanden +7 på grund af fraktur. Den 28. april 2014 blev det noteret, at patienten var blevet anbefalet kronebehandling af tanden +6. Den 22. september 2014 blev tanden 4+ behandlet med en fyldning grundet fyldningsfraktur. Den 27. oktober 2014 blev rodbehandlingen i tanden 7+ lavet om, da røntgen viste rodspidsbetændelse. Tanden blev herefter rodfyldt den 14. november 2014. Patienten henvendte sig den 23. december 2014 med isninger i overkæben. Der blev taget røntgen af +6, som fandtes at vise intet abnormt. Den 20. august 2015 blev tanden +7 behandlet med en ny fyldning af en ny tandlæge på klinikken, da tanden var knækket. Ifølge journalen blev patienten anbefalet kronebehandling af tanden. Den 3. november 2015 blev der konstateret defekt fyldning i tanden 6+, og der blev ilagt en midlertidig fyldning den 14. december 2015. Desuden blev patienten informeret om, at prognosen for tanden var usikker på grund af et stort tab af tandsubstans. Ved regelmæssig undersøgelse den 14. juni 2016 blev der konstateret caries i tænderne 6,4+7 og 6- samt taget røntgen af tanden 6-. Den 20. juni 2016 blev der konstateret caries i tanden +6. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som ved første konsultation den 10. august 2016 tog røntgen. Den 25. august 2016 blev det noteret i journalen, at der var caries i tænderne 7,6,5,4,3+5,6,7 og 7,6-6. Den 5. september 2016 var tænderne 7+6 knækket og det blev vurderet, at tanden 7+ ikke kunne bevares. Den 26. september 2016 blev tanden +6 behandlet med en fyldning og ifølge journalen var der et stort tab af tandsubstans, samt at defekten i tanden lå meget tæt på røddernes forgreningspunkt. Desuden blev det noteret, at der var en infraktion tæt på nerven i tanden. Efterfølgende blev der lavet diverse behandlinger med fyldninger samt konstateret, at tænderne 6+6 og 6-6 ikke kunne bevares.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte samt eventuelt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. august 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tænderne 7,6+6 og 6-6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten gennem årene har fulgt regelmæssig undersøgelse af tandsættet og har fået foretaget skift af fyldninger i mange af tænderne, herunder at flere af tænderne har fået foretaget skift af fyldninger flere gange, blandt andet fordi fyldningerne eller tænderne er knækket. Desuden dokumenterer røntgen fra 19. januar 1979, at patienten allerede på dette tidspunkt havde fyldninger i flere af tænderne og at røntgen gennem årene dokumenterer, at fyldningerne i tænderne langsomt er blevet større og større og slutter mindre og mindre tæt til den resterende tandsubstans i tænderne. Dette er blandet andet dokumenteret af røntgenbilleder fra 24. april 2008 (6-), 19. november 2012 (7,6+), 3. maj 2013 (7,6+), 27. oktober 2014 (7,6+), 14. november 2014 (7,6+), 23. december 2014 (+6), 17. november 2015 (7,6+) og 13. juni 2016 (7,6+6,6-6).

Tryg fandt videre, at røntgen fra 14. juni 2016 dokumenterer, at rodfyldningerne i tænderne 7,6+ og 6- ikke er tætte, homogene eller ført til rodspidserne og at der er rodspidsbetændelse på tænderne.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at tænderne var blevet renboret og behandlet med fyldninger, der havde sluttet tæt til den resterende tandsubstans. Desuden havde erfaren specialiststandard været at behandle flere af tænderne med kroner og hvis patienten ikke ønskede kroner på tænderne, skulle der have været indhentet et informeret fravalg til kronebehandling. Endvidere havde erfaren specialiststandard været, at der var foretaget rodbehandling af tænderne 7,6+,6-6 med rodfyldninger, der var homogene, tætte og ført til rodspidserne. Herved ville det samlet set med overvejende sandsynlighed have været muligt at bevare tænderne 7,6+6,6-6.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til fjernelse af disse tænder samt erstatning med implantater eller anden restaurering, hvis implantater ikke er en mulighed. Der vil dog være fradrag for sparede udgifter til stiftopbygning og kroner på tænderne, da patienten ville have haft disse udgifter for at kunne bevare tænderne på lang sigt, hvis skaden ikke var sket. Der fratrækkes derfor skønsmæssigt 1.500 kr. pr. stiftopbygning og 5.500 kr. pr. krone, eller i alt 35.000 kr. i erstatningen. Alternativt kan der tilbydes en kompensation på 4.000 kr. for tab af tand.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade ved tænderne 5,4,3+5,7 og -7 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at cariesangrebene og de manglende tætsluttende fyldninger i tænderne 5,4,3+5,7 og -7 ikke har haft negative konsekvenser for tænderne. Tænderne skal behandles med fyldninger som følge af tændernes grundlidelsen, caries. Hvilket er behandlinger, der skulle have været udført under alle omstændigheder. Der er dermed ikke sket en behandlingsskade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for disse tænder som følge af behandlingen hos tandlægen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 25. august 2017, som anført nedenfor.

Nævnet finder på baggrund af det foreliggende journalmateriale og røntgen, at der på nuværende tidspunkt ikke er sket en skade vedrørende tænderne +6 og 6-6, idet disse tænder efter nævnets opfattelse kan bevares, hvis rodbehandlingen laves om og ved fremstilling af kroner med opbygning. Dette svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført som følge af grundlidelsen, caries, og er derfor ikke dækket af forsikringen. Den af Tryg tilkendte erstatning for disse tre tænder bortfalder derfor.

Hvis det senere viser sig, at tænderne +6 og 6-6 mistes som følge af mangelfuld behandling, skal dokumentation herfor fremsendes til Tryg til fornyet vurdering af, om der kan tilkendes erstatning herfor.

For så vidt angår tænderne 5,4,3+5,7 og -7 finder nævnet, at den behandling, der er blevet udført nu, svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført som følge af grundlidelsen, caries.

I øvrigt stadfæstes Trygs afgørelse, også med hensyn til de fradrag som Tryg har bestemt. Fradragene svarer til udgifterne til opfyldelse af det behandlingsbehov, patienten havde inden tandskaden, og disse udgifter er ikke omfattet af en erstatning.