Skip to content

3786-17

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Behandling af tand med rodbehandling, stiftopbygning og krone og efterfølgende fraktur af rod. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behandling af tand med rodbehandling, stiftopbygning og krone og efterfølgende fraktur af rod. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 71-årig kvinde, der henvendte sig den 28. juni 2016, da kronen på tanden +1 var knækket af. Kronen var dog blevet sat på igen af tandlægevagten. Der blev taget røntgen, og der blev aftalt rodbehandling, stiftopbygning og ny krone på tanden. Tanden blev derfor rodbehandlet den 7. juli 2016, hvor der tillige blev udboret til stift med isættelse af en stiftopbygning og cementering af en midlertidig krone. Der blev desuden taget røntgen. Den 27. juli 2016 henvendte patienten sig, da hun følte, at tanden var for høj. Der blev derfor aflastet let, hvorefter patienten følte øjeblikkelig bedring. Patienten henvendte sig igen den 5. august 2016, da hun stadig følte, at tanden var for høj. Der blev aflastet igen, hvorefter patienten mærkede en bedring. Desuden blev der taget røntgen som viste intet abnormt. Den 6. oktober 2016 blev det noteret, at der stadig var let ømhed, og der blev aflastet let. Der blev igen taget røntgen, som fandtes at vise intet abnormt. Den 3. januar 2017 var tanden stadig øm, men røntgen fandtes at vise pæn heling efter endo og stift. Patienten henvendte sig hos en ny tandlæge den 9. februar 2017 på grund af fortsatte problemer med tanden. Der blev taget røntgen, som ikke fandtes at vise behandlingskrævende tilstande. Den 17. februar 2017 var der fortsat ømhed fra tanden. Den 27. februar 2017 henvendte patienten sig med tabt krone på tanden +1, som var øm og kronen blev recementeret midlertidigt. Patienten henvendte sig igen den 1. marts 2017 med tabt krone. Tanden var fortsat øm og kronen blev recementeret. Den 3. marts 2017 blev der indledt kronebehandling af tanden og den 24. marts 2017 var patienten fortsat øm ved tanden. Patienten blev derfor henvist til en scanning af tanden hos en specialtandlæge, hvorfor patienten den 30. marts 2017 fik foretaget en CBCT-scanning af tanden. Scanningen fandtes at vise, at roden var knækket og tanden kunne derfor ikke bevares. Patienten blev derfor informeret om, at tanden burde trækkes ud og erstattet med et implantat.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. oktober 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at kronen på tanden +1 var knækket af den 28. juni 2016, og at der derefter er foretaget rodbehandling af tanden, behandling med stiftopbygning samt en midlertidig krone. Desuden dokumenterer røntgen fra 7. juli 2016, at rodstiften er isat centralt i rodkanalen, samt at røntgen optaget den 5. august 2016, 6. oktober 2016 og 3. januar 2017 ikke viser tegn på betændelse omkring roden på tanden +1. Endvidere har der i efterforløbet været smerter fra tanden, og det er den 30. marts 2017 efter scanning konstateret, at roden på tanden +1 er knækket, og at tanden +1 ikke kan bevares.

Tryg fandt videre, at det ikke kan dokumenteres, hvornår roden på tanden +1 er knækket. Roden kan være knækket i forbindelse med, at kronen på tanden +1 knækkede af (før den 28. juni 2016), eller roden kan være knækket i forbindelse med isættelse af rodstiften, eller roden kan være knækket, efter rodstiften er sat i.

Tryg fandt herefter, at en sund tand kan tåle, at der bliver isat en rodstift, uden roden knækker af den grund. Der er derfor med overvejende sandsynlighed tandens svage tilstand, der er årsag til, at tanden +1 ikke kan bevares. Det er således tandens grundlidelse, der er årsag til tabet af tanden +1 og der er derfor ikke sket en behandlingsskade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. oktober 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgen af 7. juli og 28. juni 2016 viser, at tanden +1 allerede forud for behandlingen ikke var bevaringsværdig. Tanden mistes derfor som følge af grundlidelsen, en stærk svækket tand og ikke som følge af den udførte behandling. Det forhold, at der alligevel blev foretaget behandling af tanden, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.