3807-18

Beskrivelse:

Behov for kronebehandling på grund af caries og infraktioner. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der den 20. december 2016 blev undersøgt og fik taget røntgen. I den forbindelse blev der konstateret en defekt fyldning i tanden +7. Det blev derfor vurderet, at fyldningen skulle skiftes. Fyldningen blev derfor skiftet den 21. december 2016 og ifølge journalen fandt man under fjernelsen af fyldningen caries i tanden, revnedannelse og at tanden var knækket på ydersiden. Tanden blev herefter behandlet med en plastisk opbygning forankret med en stift. Det blev noteret, at patienten blev orienteret om, at en kronebehandling kunne blive nødvendig. Den 25. august 2017 var patienten til undersøgelse hos en anden tandlæge, som ikke journaliseret fund eller diagnostiske/ terapeutiske overvejelser vedrørende tanden +7.

Patienten søger nu om erstatning for ødelagt kindtand, da tandlægen uden patientens viden har klargjort tanden til krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. januar 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at røntgen fra januar 2013 og den 20. december 2016 viser tanden +7 med en stor fyldning som behandling af et stort hul i tanden +7. Ved behandling den 21. december 2016 fandt man igen hul i tanden, revnedannelse og at tanden var knækket ved ydersiden.

Tryg fandt videre, at det forhold, at en tand får hul skyldes påvirkninger i form af kosten, mundhygiejne, evnen til at danne spyt m.m. Et hul i en tand er således ikke behandlerpåført, men derimod forhold ved selve tanden. Behandlingen i form af fyldning og opbygning er derfor behandling af tandens grundlidelse.

Tryg fandt endvidere, at revnedannelse opstår som følge af slid på tænderne og almen svækkelse. En tand med en stor plastfyldning fremstår derfor svækket og med større risiko for revnedannelse og for at knække. Patientens tand +7 havde i 2013 et stort hul, som blev behandlet og igen i december 2016 et hul med et efterfølgende behov for stiftopbygning. Det forhold, at der opstod revnedannelse i tanden, skyldes derfor med overvejende sandsynlighed forhold ved selve tanden og ikke behandlingen hos tandlægen.

For så vidt angår det forhold, at patienten mener, at tanden er blevet klargjort til krone uden hendes viden, fremgår det af materialet, at hun den 21. december 2016 blev anbefalet kronebehandling. En tand, som flere gange er blevet behandlet for hul, har revner og er knækket, skal som udgangspunkt kronebehandles for at være bevaringsværdig på sigt. Det er derfor Trygs vurdering, at patientens tandstatus ikke er blevet forringet som følge af behandlingen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. januar 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder. I den forbindelse har nævnet fundet, at journal og røntgen fra januar 2013 og december 2016 viser, at +7 er en svækket tand som følge af grundlidelserne caries og infraktioner. Den nødvendige behandling af +7 er derfor en krone for at bevare tanden på længere sigt.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.