Skip to content

3827-18

Skadetype: Manglende diagnostik
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries og parodontitis. Fradragets størrelse samt yderligere forhold. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries og parodontitis. Fradragets størrelse samt yderligere forhold. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 70-årig kvinde, der i 2001 fik trukket tanden 6- ud, mens tanden 5- blev behandlet med en plastfyldning og tænderne 3+ og +5 med kroner. I maj 2002 blev den inderste rod på tanden +6 fjernet og efterfølgende kronebehandlet. Desuden er der i perioden foretaget undersøgelse og tandrensning med 8-12 måneders interval. Den 4. maj 2005 blev tænderne 5,4+ præpareret til bro og den 18. maj 2005 blev broen cementeret. Den 26. oktober 2005 blev tænderne 3,2,1-1,1,2,3 behandlet med en plastfiksation, og den 24. november 2005 blev det konstateret, at kronen på tanden +6 var knækket af. Tænderne +5,7 blev derfor præpareret til bro i december 2005 med cementering af broen den 22. januar 2006. Ifølge journalen fra den 18. april 2006 havde patienten smerter i venstre side og ømhed ved tanden +7 og der blev slebet. I juni 2006 blev muligheden for behandling med bro i regio 6,5,4- drøftet og efterfølgende blev brobehandling indledt med cementering i august 2006. I november 2006 var tanden +4 knækket og blev trukket ud den 7. februar 2007. Ifølge journalen fra den 3. november 2007 havde patienten fået lavet en bro i regio 2,1+1,2,3,4 i Polen. Herefter var patienten ifølge journalen ikke til undersøgelse fra december 2007 til maj 2010. Den 7. juni 2010 blev tanden 4- kirurgisk rodbehandlet. Den 12. august 2011 blev der udført tandrensning samt taget røntgen og den 11. november 2011 blev der igen udført tandrensning. Den 21. november 2011 blev der recementeret ved tanden 4-. Den 18. juni 2012 blev der præpareret til bro i regio 3,2-2,3 og broen blev udleveret den 29. juni 2012. Ved undersøgelse den 14. januar 2013 blev der diagnosticeret opklaring på rod ved tanden 4-, som derfor blev kirurgisk rodbehandlet den 18. januar 2013. Den 22. maj 2014 blev der konstateret rodspidsbetændelse på tanden -4 og der blev derfor ordineret penicillin frem til den kirurgiske rodbehandling den 24. juni 2014. Den 13. maj 2015 var patienten til undersøgelse, hvor der blev udført tandrensning og igen den 19. november 2015. Den 16. februar 2016 var tænderne 5,4+ knækket og ifølge journalen blev der planlagt implantatbehandling i regio 5+ med bro regio 5,4,3+. Den 1. april 2016 blev der taget røntgen og den 5. maj 2016 blev tænderne 6,5,4+ trukket ud. Ved undersøgelse den 3. juni 2016 blev der taget røntgen og udført en tandrensning. Ifølge journalen fra den 8. juli 2016 var der fin heling i regio 6,5,4+, og der blev derfor fjernet ophelingsskrue og abutment blev monteret. Desuden blev der taget aftryk til bro. Broen blev herefter cementeret den 29. juli 2016. Ved kontrol af implantatet den 7. oktober 2016 blev det noteret, at alt så fint ud. Den 19. december 2016 blev der igen udført tandrensning og et fire måneders interval blev aftalt. Patienten skiftede herefter tandlæge og ved undersøgelse hos ny tandlæge den 20. april 2017 blev der konstateret caries i +5 og -4,5. Der blev taget røntgen og konstateret tab af knogle ved implantatet 5+ i halv længde. Desuden var der knoglesvind i en tredjedel rodlængde på 3+, halv rodlængde på 2+, kvart rodlængde på 5- samt totalt knogletab ved +7 og lodret knogledefekt ved -7. Det blev endvidere noteret, at tænderne +5 og -4,5 var fuldstændig opløst af caries og patienten blev anbefalet udtrækning af tænderne +5,7 og -4,5,7.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantat samt reparation af skader i højre side af over- og undermunden.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. februar 2018 traf Tryg afgørelse om, at behandlingsoverslaget af 24. oktober 2017 vedrørende udtrækning, implantat, bro og krone ved +4,5,6,7 og -4,5,7 på i alt 77.879,81 kr. kan godkendes.

Tryg fandt dog, at der skal sket fradrag for udgifter til fornyelse af to broer, rodfyldning og behandling af parodontose, da patienten ville have haft disse udgifter under alle omstændigheder. Der vil derfor sket et fratræk på i alt 46.300 kr. og der dækkes herefter med i alt 31.579,81 kr. 
For så vidt angik patientens spørgsmål til en uddybende argumentation omkring fradrag oplyste Tryg følgende: broen +5 til +7 er cementeret den 22. januar 2006. Denne bro har altså en funktionstid på 11 år, og er ligesom alle andre tænder udsat for grundlidelse i form af tidsmæssigt og funktionsmæssigt slid og behandlingskrævende tilstande. Tænders grundlidelse er hul og parodontitis, der rammer personer individuelt. Årsagen er bakterier på tandoverfladen, som ved tilførsel af sukker danner syre, der ætser huller i tænderne. Mundhygiejnen er afgørende, ligeledes kost, spisevaner, levevis, spytmængde og tændernes form og indbyrdes placering. Variationer fra individ til individ gør, at en holdbarhed af en bro er variabel. Broen -4,5 til -7 kender Tryg ikke holdbarheden af, fordi dette tandlægearbejde ikke er noteret i journalen. Det kan i princippet være udført hos en anden tandlæge eller i udlandet, som det er nævnt om implantater installeret i Polen. Uagtet behandlingens tidspunkt eller sted, er der tale om, at behandlingen af et hul i en tand, som er restaureret med en krone eller en bro, er renboring af hullet og fornyelse af den pågældende restaurering. Denne behandling skulle være iværksat ved broerne og ville have medført fornyelse af broerne.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 2. februar 2018, som anført nedenfor.

Fradraget for udgifter til fornyelse af to broer, rodfyldning og behandling af parodontitis er begrundet i det behov for behandling, som patienten ville have haft, selv om der ikke var sket en erstatningsberettigende skade. Der ydes alene erstatning for udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Det forhold, at patienten eventuelt ikke var informeret om behandlingsbehovet, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder dog, at fradraget skønsmæssigt skal nedsættes med 7.000 kr. ved fornyelse af de to broer, da nævnet sætter fradraget pr. broled til 6.000 kr.

Nævnet finder videre, at det ikke ses godtgjort, at patienten er berettiget til godtgørelse for varigt mén som følge af den anerkendte skade.

Nævnet finder videre, at sagen skal hjemvises til 1. instans med henblik på stillingtagen til anmeldelsen af 29. november 2017 vedrørende tænderne i højre side, idet der ikke ses at være taget stilling hertil.