3778-17

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen i perioden fra oktober 1991 til 2009. Ved henvendelse i 1991 blev det konstateret, at tanden +5 var kraftig svækket og i december 1991 var tanden løs som følge af infektion. Tanden +5 blev derfor trukket ud den 19. februar 1992. Efterfølgende mistes tanden +1 som følge af en rodfraktur efter et ældre traume og i 1995 blev der fremstillet en aftagelig delprotese. I 2005 ønskede patienten et implantat i regio +1 og behandlingen blev afsluttet med cementering af en implantatbåret krone i regio +1 i august 2006. I perioden frem til 2009 blev der med intervaller foretaget almindelig parodontal behandlinger, enkelte gange suppleret med lokal dosering af Elysol gel. I 2009 var tanden -7 mistet og ifølge pochemålingen var der pocher mellem 2 til 5 mm. I februar 2010 påbegyndte patienten behandling af parodontosen på tandlægeskolen. I den forbindelse viste pochemålinger sygelige pocher på 20 tænder og med dybder på op til 10 mm. Desuden skulle tænderne 6,4+4,6 og 7-4,6 trækkes ud. Diagnosen hurtig udviklende aggressiv parodontose blev stillet og der blev iværksat en parodontal behandling med bakteriedyrkning, antibiotika og tandrodsrensninger. Desuden blev de manglende tænder erstattet med en aftagelig delprotese.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. september 2017 traf Codan afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til erstatning for de behandlingsudgifter, der fremgår af det indsendte behandlingsoverslag på 27.282,11 kr.

Codan fandt, at det fremgår af journal og pochemålinger, at patienten regelmæssigt har fået behandlet sin parodontose, men fordi den type af parodontose, patienten har fra start, har været en hurtigt udviklende, skyldes tabet af tænderne 6,5,2,1-1,4,5 patientens grundlidelse parodontose og ikke den manglende behandling af parodontosen ved tandlægen.

Patienten kan derfor ikke få erstattet de behandlingsudgifter, der er planlagt jf. det indsendte behandlingsoverslag.

I brev af 2. november 2017 traf Codan afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til erstatning for de indsendte regninger.

Codan fandt på baggrund af røntgen og journalen, at det er patientens grundlidelse parodontose, som er årsagen til den fortsatte nedbrydning af knoglestøttevævet, uanset at patientens parodontose bliver behandlet.

Codan fandt videre, at det fremgår af journalen og de indsendte regninger, at der er tale om almindelig vedligeholdende parodontosebehandling, som skyldes patientens grundlidelse parodontose.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelser af 13. september og 2. november 2017, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tænderne 2,1-1 og -4 mistes som følge af den anerkendte skade i form af mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitits. Der kan derfor tilkendes erstatning for tab af disse tænder.

Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på en fornyet vurdering af erstatningens størrelse.