Skip to content

3860-18

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Behov for ny rodbehandling samt behov for fyldnings- og kronebehandlinger. Omgørelse og en følge af grundlidelserne. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny rodbehandling samt behov for fyldnings- og kronebehandlinger. Omgørelse og en følge af grundlidelserne. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig mand, der den 23. november 2011 fik rodbehandlet tanden +2 på grund af henfald af tandens nerve. Efterfølgende blev tanden bygget op i plast. Den 22. maj 2012 blev tanden +6 behandlet på grund af rodspidsbetændelse, og den 2. juni 2012 blev tanden rodfyldt. Ifølge journalen fra den 3. oktober 2014 havde patienten været ude for et traume, hvor tænderne +2 og +3 var blevet beskadiget. Tanden +2 blev derfor byttet op med en plastfyldning den 5. oktober 2014, hvor der tillige blev indledt rodbehandling af tanden +3. Den 20. oktober 2014 blev tanden +3 rodfyldt, hvorefter den blev bygget op i plast den 22. oktober 2014. Efterfølgende skiftes patienten tandlæge, som den 6. november 2017 konstateret caries i tænderne 5+ og 2+, defekte fyldninger i tænderne 7+2,3 og 7,5- samt behov for rodbehandling af tanden +6 på grund af rodspidsbetændelse.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling til dårligt udført arbejde.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. marts 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at rodbehandlingen af tanden +6 foretaget den 22. maj 2012 kan omgøres på samme forudsætninger som den oprindelige behandling, uden at det vil medføre negative konsekvenser for tanden.

Tryg fandt i den forbindelse, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny rodbehandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af hans tænder eller forringelse af tandstatus. Det forhold, at patientens skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Tryg fandt videre, at det forhold, at patienten nu har behov for kronebehandling af tænderne +2 og +3 med overvejende sandsynlighed ikke har relation til behandling eller manglende diagnostik. Det er således vurderingen, at det skyldes patientens grundlidelse, altså det faktum, at tænderne er svækket i form af tidligere rodbehandling og genopbygning med plast. For at kunne bevare tænderne på længere sigt, er det derfor nødvendigt med kronebehandling. Behandling af grundlidelse betragtes ikke som en skade i lovens forstand.

Tryg fandt endvidere, at det behandlingsbehov, patienten har i form af plastfyldninger på tænderne 7,5,2+6 og 7,5-, med overvejende sandsynlighed er en følge af, at de nuværende fyldninger er nedslidte og/eller i forbindelse med behandling af huller. Det er dermed vurderingen, at det er behandling af grundlidelsen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. marts 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden +6 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige rodbehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

 

Nævnet finder videre, at kronebehandlingen af tænderne +2,3 er en følge af grundlidelserne i form af svækkede tænder som følge af rodbehandling og plastfyldning og ikke en følge af mangelfuld diagnostik og behandling.

 

For så vidt angår behovet for fyldningsbehandling af de resterende tænder finder nævnet, at dette er en følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.