Skip to content

3861-18

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Rodbehandling med stiftindsættelse og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Rodbehandling med stiftindsættelse og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der henvendte sig med gener ved tanden 5+ den 23. juni 1992. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, som blev afsluttet den 25. juni 1992 med en rodfyldning samt en fyldning. Den 16. juni 1995 blev tanden igen restaureret med en fyldning over to flader. Ifølge journalen fra den 24. marts 2000 havde patienten en underlig fornemmelse ved slimhinden ud for tanden. Patienten henvendte sig akut den 16. august 2010, da tanden var fraktureret. Tanden blev derfor behandlet med en præfabrikeret rodstift og plastkrone den 29. november 2010. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge og igen den 10. april 2015, som den 14. april 2015 konstaterede caries i alle flader af tanden samt fraktur af roden. Røntgen fandtes at vise, at stiften var placeret næsten apikalt med overskud apikalt tæt på sinus. Tanden blev herefter trukket ud samme dag, og rodfyldningsoverskuddet blev efterladt.

Patienten søger nu om erstatning for manglende kindtand.

I brev af 7. marts 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om

1. instans afgørelse:

 

I brev af 7. marts 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden 5+ mistes som følge af betydeligt hul og ikke som følge af rodbehandlingen eller installation af rodstift. Tryg har indhentet journalmateriale og røntgen fra tandlægen, og der er ikke journaliseret tandlægekontakt i perioden fra 2010 til 2015.

Tryg fandt videre, at udateret røntgen viser tanden 5+ med rodspidsbetændelse og rodfyldningsmateriale i vævet ved rodspidsen. Der ses rodstift placeret højt i rodkanalen og potentielle nedbrydninger ved tandens rodspids. Tandkronen er væk på grund af hul og der ses ingen klare tegn på rodfraktur.

Tryg fandt herefter, at det forhold, at en tand mistes som følge af grundlidelsen, ikke er en erstatningsberettigende skade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. marts 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder på baggrund af det foreliggende røntgenmateriale, at tanden 5+ mistes som følge af grundlidelsen caries og ikke som følge den udførte rodbehandling og stiftisættelse.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.