3918-18

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende åbent bid og hovedpine til følge. Erstatningens omfang samt godtgørelse for varigt mén. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 31-årig kvinde, der den 13. november 2012 ønskede normal stilling af tanden +2. Patienten blev derfor informeret om tandregulerings-behandling og der blev taget aftryk til aftagelig tandreguleringsskinne. Selve behandlingen med tandregulering blev påbegyndt den 11. december 2012, og ved kontrol den 6. marts 2013 var tanden +2 rettet ind i tandrækken. Imidlertid blev der konstateret en begyndende uhensigtsmæssig ændring i sammenbiddet i form af åbent bid ved fortænder og manglende evne til at kunne lukke overmunden ned over undermunden. Den 24. marts 2013 blev tandreguleringsbehandlingen afsluttet, selv om den ikke var færdiggjort på grund af de uhensigtsmæssige bidændringer. Det blev noteret, at patienten oplevede hovedpinegener som følge af biddet og det blev aftalt at beslibe tænderne for at normalisere biddet igen. Den 6. april 2013 var patienten til kontrol, hvor der blev noteret let normalisering af biddet. Desuden oplevede patienten ikke hovedpine eller muskelsmerter. Ifølge journalen fra den 24. april 2013 opgav man den planlagte behandling med beslibning af tænderne, da sammenbidsforholdene var normaliseret. Patienten henvendte sig igen telefonisk den 2. oktober 2013, da hun siden maj 2013 havde oplevet tiltagende hovedpine Ved konsultation den 11. oktober 2013 beskrev patienten sine gener, og der blev foretaget en indledende bidfunktionel undersøgelse. Ifølge journalen fra den 7. maj 2014 var hovedpinen blevet konstant, men patienten oplevede en kraftig forværring ved stress. Patienten havde ikke før tandregulerings-behandlingen lidt af hovedpine, hvorfor patienten blev henvist til en specialtandlæge i ortodonti. Patienten var herefter til undersøgelse hos specialtandlægen den 20. maj 2014, hvor der blev noteret potentielle mindre forandringer i sammenbiddet, når man sammenlignede modeller fra før behandlingen med den aktuelle status. Desuden blev det noteret, at hovedpinen var en underliggende stresskomponent og at det ikke kunne udelukkes at være opstået i forbindelse med tandreguleringsbehandlingen. Patienten blev i den forbindelse anbefalet en skinne behandling samt informeret om, at et nyt tandreguleringsforløb ville være for omfattende sammenlignet med den usikre prognose for behandlingsresultatet. Ifølge journalen fra den 13. juni 2014 oplyste patienten telefonisk, at hun var symptomfri og uden stress. Den 13. oktober 2014 var patienten til en bidfunktionel undersøgelse hos anden tandlæge, hvor der blev lavet en omfattende undersøgelse samt iværksat behandling med muskeltræning, trancutan nervestimulation og fremstilling af blød skinne til natbrug. Den 14. november 2014 blev der derfor udleveret en blød underkæbeskinne og den 25. november 2014 oplyste patienten, at hun ikke længere oplevede hovedpine og at skinnen fungerede upåklageligt. Ifølge journalen fra den 21. januar 2015 fungerede skinnen fint, og hovedpinen var væk. Ved kontrol den 8. oktober 2015 blev det noteret, at skinnen fungerede efter hensigten, og at der var uændret sammenbidsforhold. Den 30. juni 2017 noterede specialtandlægen, at der var sket en forandring i bredden af sammenbiddet efter tandreguleringsbehandlingen, hvilket kunne være årsagen til ansigtssymptomerne. Den fremtidige behandlingsstrategi var derfor, at patienten anvendte en blød skinne.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til bidskinner resten af livet samt for godtgørelse for varigt mén og svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. juni 2018 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 1.510,50 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at patienten skønsmæssigt er berettiget til 1.500 kr. i erstatning for afholdte transportudgifter. Hertil kommer renter på 10.50 kr.

Tryg fandt videre, at udgiften til fysioterapibehandlinger ikke kan betales, da der er tale om smertelindrende behandlinger. Der anerkendes alene behandlingsudgifter, som har en helbredende effekt i forhold til den anerkendte behandlingsskade.

Vedrørende bidskinne har patienten oplyst, at hun ikke har haft nogle udgifter til bidskinne, da disse udgifter er blevet dækket af tandlægen.

Tryg fandt endvidere, at patienten ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at årsagen til sygemeldingen på 30 dage har årsag i den anerkendte behandlingsskade. Der kan derfor ikke betales godtgørelse for svie og smerte.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke har væsentlige gener efter behandlingsskaden, som modsvarer et varigt mén på 5% eller derover.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke var berettiget til anden erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 22. juni 2018, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der kan tilkendes erstatning for fremtidige udgifter til bidskinne og hermed forbundne bidfunktionsundersøgelser, da denne stabiliserer biddet. Beløbet skal kapitaliseres jf. erstatningsansvarslovens § 1a, hvorfor sagen hjemvises til Tryg med henblik på fastsættelse af beløbet størrelse.

Nævnet finder videre, at patientens nuværende gener med hovedpine med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte tandreguleringsbehandling. Der kan derfor tilkendes en godtgørelse for varigt mén på 5% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.4.1.1. For endelig opgørelse af beløbets størrelse hjemvises dette punkt tillige til Tryg.