3890-18

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Fradragets størrelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 41-årig kvinde, der regelmæssigt har gået til undersøgelse hos tandlægen i perioden fra 15. juni 1999 og frem til den 19. oktober 2015. I den forbindelse er der udført tandudtrækninger, fyldningsbehandlinger, rodbehandlinger samt en plastbro svarende til tanden -6. Der blev bl.a. udført rodbehandling af tanden +2 den 24. januar 2000, og den 28. august 2000 blev patienten instrueret i anvendelsen af tandtråd. Den 21. februar 2002 blev tanden +7 rodbehandlet og tanden +8 blev trukket ud den 25. juni 2003. Den 3. april 2004 blev der taget røntgenbilleder og den 11. maj 2004 blev tænderne 5,4- rodbehandlet. Tanden -6 blev rodbehandlet den 31. oktober 2007, og den 15. februar 2008 blev det noteret, at der var caries ved tanden 6-, som blev behandlet, samt taget røntgenbilleder. Den 12. juni 2008 blev tanden -4 rodbehandlet på grund af fraktur af tandkronen. Tanden -8 blev trukket ud den 26. januar 2009 og den 23. juni 2011 blev der taget røntgenbillede. Tanden 6- blev herefter rodbehandlet den 30. august 2011, og den 15. maj 2012 blev tanden -7 rodbehandlet. Den 25. maj 2012 blev tanden -6 behandlet med en plastkrone, som blev forankret på nabotænderne. Tanden -5 blev rodbehandlet den 14. januar 2014. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge i 2016, hvor det blev konstateret, at der var behov for behandling af caries i tænderne 7,6,5,4,3,2+1,2,3,4,5,6 og 7,5,4-4,5. Desuden var tænderne 6-6,7 og 8+7 udtrækningsmodne.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

I brev af 8. november 2016 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten i forhold til tænderne -4,5- og 4- ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at selv om den første rodbehandling af tanden -4 ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, kan rodbehandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Efter en konkret vurdering kan rodstiften således afmonteres og rodbehandlingen af tanden -4 kan laves om, hvorefter en ny støbt opbygning også kan laves om. Det forhold, at patienten skal have foretaget behandlingen igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Desuden er kronebehandlingen af tanden -4 udskudt behandling. Endvidere kan behandlingerne med fyldninger til tænderne 5- og 4- laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af tænderne eller forringelse af tandstatus. Desuden bemærkes det, at behovet for kronerestaureringer af tænderne 5- og 4- skyldes grundlidelsen, hul, hvorfor der ikke er tale om en skade i lovens forstand.

For så vidt angår tænderne 7,6,5,4,3+4,5 fandt Tryg, at røntgenbilledet af 16. marts 2016 viser, at der er hul. I den forbindelse fandt Tryg, at fyldningsterapi af disse tænder kan udføres under samme forudsætninger og i samme omfang, som tidligere. Der er dermed ikke tale om negativ påvirkning af tænderne eller forringelse af tandstatus, hvorfor der ikke er tale om en skade i lovens forstand.

Tryg fandt dog, at for så vidt angår tænderne 6-5,6,7 er der ikke i et tilstrækkeligt omfang journaliseret behandlingsalternativer, diagnoser, prognose for tandsættet og de udførte behandlinger og risikoen for komplikationer. Der har heller ikke været journaliseret oplysninger om, at patienten som følge af kost- og drikkeuvaner, medicinindtagelse eller andet, var særligt disponeret for udvikling af hul og tab af tænder. Der er ligeledes ikke journaliseret forhold, som indikerer, at patienten har udvist nedsat samarbejdsvilje, afslået anbefalede behandlinger eller vist manglende evne eller ulyst til at bevare sine tænder.

Tryg fandt derfor, at den erfarne specialist senest ved undersøgelsen den 15. februar 2008 havde udarbejdet en behandlingsplan, instrueret i hjemmetandpleje og oplyst de relevante behandlinger. Tanden 6- skulle have været renboret og adækvat behandlet med rodbehandling, støbt opbygning og krone. Endvidere skulle tanden -6 have været behandlet med en ny rodbehandling eller kirurgisk rodbehandling og efter kontrollerede sunde forhold skulle tanden havde været forsynet med støbt opbygning og kronerestaurering.

Tryg fandt videre, såfremt erfaren specialiststandard var fulgt, havde man med overvejende sandsynlighed kunne bevare tænderne 6-6.

Tryg fandt endvidere, at den erfarne specialist havde sørget for, at tanden -5 ikke var anvendt til fiksering og bevaret tanden -6, så tanden -6 var forsynet med en støbt opbygning og krone. Herved kunne rodbehandling af tanden -5 og yderligere behandling være undgået.

Tryg fandt desuden, at den erfarne specialist havde sørget for, at tanden -6 var behandlet med optimale rodfyldninger, støbt opbygning og kronerestaurering den 15. februar 2008. Kronen på tanden -6 skulle have været udformet med tæt kontakt til nabotanden -7. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået nyt hul i tanden -7 og senere tab af tanden -7.

Tryg fandt også, at den erfarne specialist havde diagnosticeret og renboret det behandlingskrævende hul i tanden 7- efter den 3. april 2004 og samtidig genoprettet tanden 7-. Herved havde man sikret, at tandens behandlingsbehov blev holdt på lavest mulige niveau. Der er derfor ikke foretaget rettidig diagnostik i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, idet rodbehandling af tanden 7-, støbt opbygning og krone er et udtryk for et øget behandlingsbehov.

Tryg fandt herefter, at patienten er berettiget til rimelige udgifter til udtagning af tænderne 6-5,6,7 samt behandling med implantater, abutment og kroner. I forhold til tanden -7 dækkes der, såfremt der er faglig indikation for erstatning.

Tryg bemærkede dog, at der i forhold til tanden -6 vil være fradrag for sparede udgifter til støbt opbygning, svarende til 2.500 kr. og krone, svarende til 5.500 kr., såfremt tanden

-6 erstattes med implantat, da patienten ville have haft disse udgifter for at bevare tanden på langt sigt, hvis skaden ikke var sket. Desuden vil der i forhold til tanden 6- være fradrag for sparede udgifter til rodbehandling, svarende til 3.000 kr., støbt opbygning, svarende til 2.5000 kr. og krone, svarende til 5.500 kr., såfremt tanden 6- erstattes med et implantat.

Tryg fandt videre, at patienten også er berettiget til erstatning for rimelige udgifter til rodbehandling, støbt opbygning og krone til tanden 7-.

Tryg gjorde herefter opmærksom på, at såfremt de mistede tænder ikke ønskes erstattet, kan der ydes en godtgørelse på 4.000 kr. pr. mistet tand. Der kan dog ikke ydes en godtgørelse for visdomstænderne 8+8, -8 samt +7, da de mistes som følge af grundlidelsen.

I brev af 14. februar 2017 traf Tryg afgørelse om, at behandlingsoverslag på i alt 22.531,58 kr. kan godkendes. Desuden godkendes behandlingsoverslag på 40.508,08 kr.

Tryg bemærkede dog, som oplyst i afgørelse af 8. november 2016, at der vil være egenbetaling svarende til skønsmæssigt 8.000 kr., såfremt tanden -6 erstattes med implantat. Der vil ligeledes være egenbetaling svarende til tanden 6- på 11.000 kr., hvis tanden erstattes med implantat.

I brev af 3. juli 2017 traf Tryg afgørelse om, at behandlingsoverslag vedrørende tanden 7- på i alt 14.393,04 kr. kan godkendes.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. april 2018 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatning er opgjort til 7.150,13 kr.

Tryg fandt, at den fremsendte regning på 20,464,88 kr. kan godkendes delvist, idet der ikke dækkes for udgifterne til undersøgelse, tandrensning og individuel forebyggende behandling, da dette er almindelig tandbehandling. Desuden dækkes fyldninger i tænderne 6,5,4,3,2+1,2,3,4,5,6 og 5-5 ikke, da dette har været behandling af grundlidelse. Ligeledes dækkes udtrækning af tanden 8+ ikke, da dette har været behandling af grundlidelse og behandlingen af tanden 4+ har ikke været den skadesudbedrende behandling, hvorfor lokalbedøvelse hertil ikke dækkes. Sluttelig dækkes udgifterne til lokalbedøvelse til tænderne 6+6,5,4,2,1 og 2 ikke, da dette har været behandling af grundlidelse.

Erstatningen udgør herefter 7.004,38 kr. Hertil kommer renter på i alt 145,75 kr. Det betyder, at patienten selv skal sørge for at dække det resterende af regningen til tandlægen.

Tryg fandt videre, at de fremsendte behandlingsoverslag kan godkendes delvist, idet dokumentation i form af journal i forhold til behandling med krone til tanden 2+ skal fremsendes.

Tryg gjorde dog opmærksom på, at der vil blive foretaget fradrag for sparede udgifter til støbte opbygninger ved tænderne 5,4-4 og kroner til tænderne 5,4-4 svarende til i alt 22.500 kr. Da patienten er medlem af Sygeforsikringen Danmark, reduceres fradraget til 15.600 kr. Desuden vil der fortsat foretages fradraget på i alt 19.000 kr. for tænderne 6-6, som oplyst i afgørelsen af 8. november 2016. Da patienten er medlem af Sygeforsikringen Danmark, reduceres fradraget til 14.175 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelser af 8. november 2016 og 26. april 2018, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at erstatningen bør fastsættes med udgangspunkt i den behandling, der er erkendt som nødvendig i forbindelse med tandlægeskift i 2016 med sigte på en genopretning af den tandstatus, som De havde i 1999. Dette indebærer blandt andet,

at erstatningsudmålingen skal ske uden fradrag. Nævnet bemærker, at der ikke kan udmåles erstatning for almindelig fyldningsbehandling.

Med henvisning til det for Tandskadeankenævnet foreliggende oplysningsgrundlag hjemvises sagen herefter til Tryg med henblik på en fornyet vurdering af erstatningens størrelse og omfang.