3965/19

Beskrivelse:

Behov for parodontosebehandling er udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 33-årig kvinde, der den 17. april 2013 fik konstateret pocher på over 5 mm med blødning og pus. Den 30. april 2013 blev diagnosen parodontitis stillet, da der blev fundet pocher på 3-7 mm ved tænderne 3+,1+. Der blev derfor foretaget tandrodsrensning og ifølge journalen blev patienten instrueret i brug af tandstikkere og flaskerenserbørster. Den 17. juli 2017 blev der bl.a. noteret pocher på 2-5 mm. Ved de efterfølgende undersøgelser blev der ikke noteret forhold vedrørende parodontitis og i 2017 skiftede patienten tandlæge, hvor der den 23. februar 2017 blev lavet en diagnostik grundundersøgelse. Det blev noteret, at der var pocher på 4-5 mm. flere steder og diagnosen aggressiv parodontitis blev stillet. Den 27. april 2017 blev der udført en parodontal undersøgelse og diagnostik med registrering af pocher. Desuden blev der foretaget tandrodsrensning og patienten blev informeret om vigtigheden af rygestop og optimering af hjemmetandplejen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter til parodontitis-behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. oktober 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at når man får diagnosticeret sygdommen parodontose, skyldes det forhold hos én selv, og det betegnes som grundlidelse. Patienten fik den 30. april 2013 stillet diagnosen parodontose, og der blev igangsat relevant behandling. Efterfølgende holdt patienten tandlægepause indtil den 17. juli 2015, hvor hun fik en statusundersøgelse. Der blev ikke journaliseret forhold omkring parodontose.

Tryg fandt herefter, at bedst mulig behandling den 17. juli 2015 havde indeholdt opfølgning på den tidligere diagnosticeret parodontose.

Tryg fandt imidlertid, at det behandlingsbehov, patienten har fået konstateret den 23. februar 2017, med overvejende sandsynlighed er tilsvarende omfang, som hvis behandlingen var påbegyndt den 17. juli 2015. I den vurdering er den parodontose-behandling, som allerede er igangsat, indgået, samt ud fra journalen fra den 27. april 2017, hvor der blev udarbejdet en parodontal undersøgelse.

Tryg fandt således, at det med overvejende sandsynlighed ikke har haft negative konsekvenser for patientens grundlidelse, at der ikke blev fulgt op på patientens parodontose ved undersøgelsen den 17. juli 2015. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 9. oktober 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at Deres nuværende behandlingsbehov er en følge af grundlidelsen, marginal parodontitis og ikke en eventuel mangelfuld behandling hos tandlægen. Det vil sige, at den behandling, De nu har fået og får fremadrettet, svarer til den behandling, De under alle omstændigheder skulle have haft som følge af grundlidelsen. Der har således været tale om udskudt behandling, men ikke en forøget behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1.