Skip to content

3966/19

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Udtrækning af tand og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Udtrækning af tand og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig mand, der den 25. maj 2016 fik konstateret caries i tanden +6. Det blev desuden noteret, at patienten klagede over ”træthed” i kæbemusklerne i forbindelse med almindelig tandrensning. Den 10. januar 2017 blev der påbegyndt udtagning af tanden. Ifølge journalen var patienten forud herfor blevet informeret om, at tanden kunne være meget sprød, hvorfor tanden blev delt i 3 dele. Desuden blev der taget røntgen til støtte under behandlingen. På trods af 3-delingen var tanden stadig meget svær at fjerne, da den knækkede ved mindste pres med tandudtagnings-instrumentet. Behandlingen blev derfor afbrudt, og patienten blev henvist til en specialist for udtrækning af tanden. Tanden blev herefter udtaget af anden tandlæge den 20. januar 2017, som tillige tog røntgenbilleder. Ifølge journalen fra den 30. januar 2017 havde patienten haft ondt den første dag efter tandudtrækningen, men herefter var der hurtigt sket bedring. Stingene blev herefter fjernet og der blev konstateret pæn heling. Patienten henvendte sig til anden tandlæge den 8. februar 2017, da han havde en jagende fornemmelse fra højre side med udstråling til øret. Der blev konstateret ømhed ved tryk i kæbeledsregionen, primært ved sammenbid, men ellers ingen unormale fund. Der var mistanke om en forbigående hævelse på grund af overbelastning af kæbeleddet på baggrund af patientens beskrivelse af nylig tandbehandling ad flere omgange. Den 22. august 2017 henvendte patienten sig igen, da der var tiltagende smerter fra venstre side, som var værst om morgenen og under spisning. Patienten mente, at det skyldes fjernelsen af tanden 6+. Ved undersøgelse blev der konstateret pænt helende forhold i regio 6+, men slid i biddet og manglende støttezoner. Patienten blev derfor anbefalet aflastning med en såkaldt RFS-skinne til brug om natten. Desuden blev patienten informeret om, at der kunne overvejes behandling med bidhævning og erstatning af tabte støttezoner. Den 26. januar 2018 henvendte patienten sig til en tredje tandlæge på grund af konstante smerter fra kæbeleddet i venstre side. Ifølge journalen oplyste patienten, at smerterne var opstået for et år siden i forbindelse med fjernelse af tænderne +6 og +7. Det blev videre noteret, at patienten havde været hos en tandlæge på sygehuset, som havde anbefalet en bidskinne. Det blev vurderet, at de manglende tænder i venstre side af overkæben forårsagede, at de øvrige tænder blev overbelastet. Desuden blev der konstateret betydeligt slid på flere tænder. Den 15. marts 2018 henvendte patienten sig til anden tandlæge igen på grund af vedvarende symptomer fra kæbeled. Patienten oplyste, at han ikke havde fået bidskinne eller anden behandling for generne.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de fremtidige tandbehandlinger samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. december 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at fjerne tanden +6 den 10. januar 2017, da der den 25. maj 2017 var konstateret caries i tanden. Desuden blev tanden fjernet helt uden komplikationer ved efterfølgende behandling hos specialtandlægen den 20. januar 2017.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen den 10. januar 2017 ikke opfyldte patientens forventninger til resultatet, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag færdiggøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Således fik patienten tanden fjernet, uden at det medførte en negativ påvirkning af hans tænder eller forringede hans tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten var nødt til at få fjernet tanden +6 ad to omgange, ikke i sig selv udgør en erstatningsberettigende skade i lovens forstand. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed om dette spørgsmål, kan denne del af sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tryg fandt videre, at patientens vedvarende venstresidige kæbeledssmerter ikke med overvejende sandsynlighed skyldes tandudtrækningsforsøget den 10. januar 2017.

Tryg fandt i den forbindelse, at en tidsmæssig sammenhæng ikke er tilstrækkelig til, at årsagssammenhæng kan lægges til grund. Der skal tillige være en lægelig/ fysiologisk sandsynlighed for, at behandlingen kan fremkalde de opståede gener, og der ikke foreligger en anden mere oplagt årsag hertil.

Tryg fandt herefter, at journalnotat af 16. juli 2014 dokumenterer, at der allerede på dette tidspunkt var tab af støttezoner i siderne med heraf følgende påvirkning af biddet. Desuden fremgår det af journalen, at patienten selv ved almindelig tandrensning den 25. maj 2016 fik gener fra kæbemuskulaturen i form af udtrætning.

Tryg fandt derfor, at patienten allerede inden tandudtrækningsforsøget den 10. januar 2017 havde symptomer forenelig med belastningslidelse i kæbeleddet. Da patienten som en del af den nødvendige og optimale behandling for grundlidelsen med caries i tanden +6 også fik fjernet denne tand, blev patientens resttandsæt yderligere reduceret. Et reduceret tandsæt med tab af støttezoner i begge sider er egnet til at forårsage bidfunktionelle problemer med heraf følgende ubehag og gener fra kæbeleddet. Patienten beskriver således også symptomer i overensstemmelse hermed. Endvidere fremgår det af journalen, at der ikke alene har været gener fra det venstre kæbeled, men også periodevis fra det højre.

Tryg fandt således, at det er muligt, at der opstod ubehag og gener i forbindelse med udtagning af tanden +6 og det heraf nødvendige gab. Patientens vedvarende kæbeledsgener skyldes imidlertid ikke selve behandlingen, men er derimod en følge af patientens grundlidelse med belastningslidelse i kæbeled og generne kunne lige såvel være opstået i relation til et hvilket som helst langvarigt gab. Patientens kæbeledsgener er således også, i overensstemmelse hermed, taget til efterfølgende på grund af det yderligere reducerede tandsæt med tab af støttezoner i begge sider.

Tryg fandt dermed, at patientens nuværende gener med smerter i kæbe, hoved og på tyggefladerne ikke med overvejende sandsynlighed skyldes tandudtrækningen den 10. januar 2017, men er derimod en følge af patientens grundlidelse med manglende tænder og heraf følgende tab af støttezoner i begge sider.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 18. december 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at fjernelsen af tanden +6 har udløst Deres symptomer fra venstre kæbeled, selv om udtrækningen har været hård og langvarig.

Nævnet finder det derimod overvejende sandsynligt, at Deres symptomer er en følge af tab af støttezoner som følge af manglende tænder samt slid af resttandsættet.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.