Skip to content

3946/18

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Kronebehandling og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 71-årig kvinde, der var til undersøgelse den 10. februar 2015, da hun var ked af udseendet af sine fortænder i overkæben. Ifølge journalen manglede patienten tænderne 2+2, og tænderne 3+3 var påsat kroner for at ligne tænderne 2+2. Kronerne var for hvide kroner. Desuden var der mellemrum i mellem tænderne og tænderne 4+4 var udbygget med plast for at ligne 3+3. Den 26. februar 2015 blev der udleveret et behandlingsoverslag på kroner 3,2+2,3 og plast 1+1. Patienten ønskede dog blegning før kronebehandling, og den 12. marts 2015 blev der udleveret blegeskinner og blegemiddel til 10 dage. Den 24. april 2015 blev der præpareret samt taget aftryk til kroner 4,3+3,4, som blev cementeret den 11. maj 2015. Den 21. maj 2015 havde patienten gener ved sidebevægelse af underkæben og der blev slebet på 3+ og 3-. Kronerne på tænderne 4,3+ blev slebet den 29. maj 2015, da patienten fortsat havde gener. Den 11. juni 2015 blev der slebet ved 3,2+, da patienten fortsat ikke kunne tygge med kronerne, og den 19. juni 2016 blev der pålagt plast på 4,3- for at opnå bedre artikulation. Ifølge journalen fra den 1. juli 2015 var der murren ved tanden 3+, som tillige var øm. Der blev taget røntgenbilleder, som fandtes at vise ”ulden apikalt”. Patienten blev derfor informeret om, at tanden 3+ nok skulle rodbehandles. Der blev herefter udskrevet antibiotika til patienten. Patienten blev igen set den 12. august 2015, hvor der fortsat blev noteret ”ulden apikalt” og den 14. september 2015 var forholdene uændret. Den 29. september 2015 blev fyldningen i tanden 6+ skiftet, og den 8. oktober 2015 blev det noteret, at plast i 6+ ikke havde hjulpet på patientens symptomer. Der var fortsat spændinger bagfra og frem mod 3,2+. Der blev slebet en anelse. Den 2. november 2015 blev der udlevet en hård og blød skinne til patienten og det blev noteret, at patienten havde mange måder at tygge sammen på. Ved kontrol den 17. november 2015 havde den bløde skinne ikke hjulpet, men givet flere symptomer. Situationen blev drøftet nærmere, og foreløbig skulle patienten også prøve den hårde skinne af. Den 11. januar 2016 blev der lagt plast på tænderne 4+4 for at prøve at genetablere slidfacetterne. Patienten blev igen set den 4. februar og den 18. februar 2016, hvor tanden 3+ blev slebet begge gange. Den 26. maj 2016 var patienten til kontrol, og det blev noteret, at patienten fortsat havde lidt murren i højre side. Der var uændret spænding bagfra og frem mod 3,2+. Den 21. september 2016 blev patienten scannet i højre side af overkæben og kæbeleddet, hvor man fandt en ujævn overflade på ledhovedet i højre side. Ledskålen og ledspalten var normal og diagnosen slidgigt blev stillet. Efterfølgende blev patienten henvist til anden tandlæge, som den 14. december 2016 sleb tanden 7+ på grund af protrusionskontakt. Patienten blev igen set af anden tandlæge den 31. januar 2017, hvor der blev slebet ved 7,6+. Ifølge journalen fra den behandlende tandlæge fra den 13. juni 2017 havde behandlingen hos anden tandlæge hjulpet noget, men den 20. september 2017 blev det noteret, at patienten ikke syntes, at beslibningerne hos anden tandlæge hjalp.

Patienten søger nu om erstatning/godtgørelse, da hun ikke kan tygge i højre side af munden uden gener.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. oktober 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at selv om der er tidsmæssig sammenhæng mellem kronebehandlingen den 11. maj 2015 og patientens gener, så er det ikke overvejende sandsynligt, at behandlingen er årsag til disse gener. I den forbindelse er der lagt vægt på, at patienten efter scanning af højre side af overkæbe og kæbeleddet fik diagnosen slidgigt, da man fandt en ujævn overflade på ledhovedet i højre side. Slidgigt i kæbeleddet er en kronisk forudbestående lidelse, som udvikles over længere tid med belastning.

Tryg fandt derfor, at kronebehandlingen den 11. maj 2015 med overvejende sandsynlighed ikke er årsag til patientens gener, men mere sandsynligt skyldes slidgigt, som har udviklet sig over længere tid.

Tryg fandt videre, at selv om kronebehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få nye kroner, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. oktober 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet har på grundlag af nye røntgenbilleder af tænderne regio 5,4,3,2+ vurderet, at der ikke kan ses tegn på forandringer, som kan forklare Deres symptomer. Nævnet finder således, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte kronebehandling i overkæben er årsagen til Deres nuværende gener.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.