4007/19

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge. Godtgørelse for varigt mén. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig mand, der var henvist til fjernelse af tanden 8-, idet røntgen viste, at tanden var delvist frembrudt, men lå drejet i kæben. Der var tæt kontakt til underkæbens nervekanal. Tanden blev derfor fjernet den 21. september 2017 under anvendelse af lokalbedøvelse. Ifølge journalen blev der anvendt et instrument som beskyttelse af tungenerven og tanden blev udtaget uden komplikationer. Patienten henvendte sig igen den 26. september 2017, da han var hævet ved højre kind og havde smerter. Det blev konstateret, at patienten havde bidt sig i kinden og patienten blev instrueret i, hvordan kindbidning kunne undgås med henblik på en optimal sårheling. Desuden blev der udleveret smertestillende medicin. Den 28. september 2017 blev operationssåret skyllet og der blev ordineret penicillin. Ifølge journalen havde patienten fået føleforstyrrelser i højre side af tungen, og diagnosen ”alveolitis sicca” blev stillet. Den 26. oktober 2017 havde patienten stadig føleforstyrrelse i venstre side af tungen og hulrummet efter fjernelse af tanden blev igen skyllet Den 30. november 2017 blev det noteret, at der stadig var betændelse. Desuden var der en fistel ved tanden 6- og det blev vurderet, at der var rodspidsbetændelse ved denne tand. Den 10. oktober 2018 var patienten til en neurosensorisk undersøgelse.   

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén på grund af nedsat følelse i tunge og kæbe.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. februar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialist-standard på det pågældende område.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af journalmaterialet, at tandens anatomiske placering var belyst på forudgående røntgen. Af operationsbeskrivelsen fremgår det, at der blev foretaget beskyttelse af tungenerven, og det fremgår, at tandudtagen foregik komplikationsfrit.

Tryg fandt derfor, at den opståede komplikation i form af tungenerveskade er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb. Komplikationen ville også kunne opstå for selv den erfarne specialist. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt herefter, at patientens skade i form af tungenerveskade efter fjernelse af visdomstand er en sjælden komplikation (under 2%). Desuden er behandlingsskaden i form af tungenerveskade, som har medført nuværende gener i form af snurren, prikken og summen i tungen, relativt alvorlig i forhold til den grundsygdom, som patienten blev behandlet for. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at der var tale om et ukompliceret indgreb, som ikke medfører sygemelding eller varige gener.

Tryg fandt dermed, at patientens nuværende gener som følge af behandlingsskaden er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle set i forhold til patientens grundsygdom. Patienten er derfor berettiget til erstatning.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er berettiget til erstatning for udgifterne til penicillin, smertestillende og Klorhexidin, da disse udgifter skyldes den betændelsestilstand, som opstod efter fjernelse af tanden. Betændelse skyldes forhold ved selve tanden og var formentlig en af årsagerne til, at tanden skulle fjernes. Behandling som følge af grundsygdom kan ikke erstattes.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke er berettiget til erstatning for udgifterne til fjernelse af tanden, da denne behandling var en behandling af grundlidelsen.

Tryg fandt endvidere, at det ikke ses at være dokumenteret, at patienten har lidt et egentligt indkomsttab som følge af skaden. Den fremsendte lønseddel dækker for en periode, hvor patienten fik fjernet tanden. Fjernelse af en tand vil altid uden en påført skade medføre en forventet sygeperiode på en uge. Desuden er en skade i form af tungenerveskade sjældent i sig selv årsagen til et egentligt indkomsttab. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Tryg fandt videre, at da betændelsestilstanden opstod som følge af forhold ved selve tanden, og da en tungenerveskade ikke i sig selv er egnet til at medføre en betændelse, er patienten ikke berettiget til godtgørelse for svie og smerte.

Tryg fandt herefter, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 8%.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på oplysningerne i den indhentede neurosensoriske erklæring, hvor der fremgår subjektive gener i form af ændret føleevne svarende til tungens følenerve i højre side og med en konstant snurren og summen i tungen. Der er total følelsesløshed. Objektivt er der konstateret påvirket smagsevne, ændret føleevne og følelsesløshed svarende til højre side af tungenerven. Godtgørelsen for varig mén udgør herefter 71.880 kr. Hertil kommer renter på 1.607,25 kr.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning/ godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 20. februar 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.1. vurderes væsentlige føleforstyrrelser ved nerveskader som den foreliggende til 5-10% mén. Med udgangspunkt i den neurosensoriske undersøgelse, der viser en meget betydelig følenedsættelse, er nævnet enig med Tryg i, at méngraden skal fastsættes til 8%. De øvrige ubehagssymptomer er ikke af en sådan karakter eller omfang, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.