Skip to content

4016/19

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Parietal perforation har ikke medført en skade i lovens forstand. Fordyrelse af en behandling er ikke en skade. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Parietal perforation har ikke medført en skade i lovens forstand. Fordyrelse af en behandling er ikke en skade. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig kvinde, der ved undersøgelse den 15. maj 2018 havde haft en hævelse facialt de sidste 20 dage. Det blev konstateret, at der var en fistel ved tanden -4 og der blev taget røntgen af tanden, som fandtes at vise caries i forbindelse med fyldningen samt rodspidsbetændelse. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden den 31. maj 2018, hvor der igen blev taget røntgen til støtte for behandlingen. Efter gentagne forsøg blev patienten informeret om, at tanden var tilkalket og ikke kunne lukkes op. Det blev igen forsøgt at rodbehandle tanden den 12. juni 2018 og i den forbindelse skete der en parietal perforation facialt på tanden. Patienten blev derfor anbefalet udtrækning af tanden og erstatning heraf med implantat. Patienten henvendte sig efterfølgende til en anden tandlæge den 21. juni 2018, hvor der blev konstateret rodspidsbetændelse og parietal perforation. Det blev herefter aftalt at forsøge at bevare tanden, hvorfor rodbehandling blev indledt samme dag. Det blev desuden noteret, at der muligvis skulle foretages et kirurgisk indgreb for at lukke gennembrydningen. Tanden blev herefter rodfyldt den 3. juli 2018, hvor det blev noteret, at gennembrydningen var lukket. I den forbindelse blev der taget røntgen, som fandtes at vise en tilsyneladende lidt kort rodfyldning, men rodmålet var korrekt. Den 5. juli 2018 blev tanden behandlet med en plastfyldning.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte for tre dage. 

1. instans afgørelse:

I brev af 28. februar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at påbegynde rodbehandling af tanden -4 den 15. maj 2018, da det blev konstateret, at der var en betændelsesudgang (fistel). Røntgenbilledet af denne dato viser videre, at der var hul (caries) i forbindelse med tandens fyldning. Desuden skete der en gennembrydning på den forreste del af tanden i forbindelse med rodbehandlingen.

Tryg fandt herefter, at gennembrydningen skete i et område på tanden, hvor det er muligt med heling, efter at tanden er blevet rodbehandlet. Det vil sige, at gennem-brydning af tanden ikke har medført negative konsekvenser for tandens status og prognose, da gennembrydningen er opstået et sted på tanden med stor sandsynlighed for en god helingsproces.

Tryg fandt dermed, at selv om rodbehandlingen ikke har været i overensstemmelse med patientens forventninger, da der er opstået en gennembrydning, har dette ikke medført en forringelse af patientens tandstatus. Der er derfor ikke sket en skade i lovens forstand, og patienten er ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 28. februar 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den parietale perforation ved -4 blev lukket i forbindelse med, at rodbehandlingen blev lavet færdig ved anden tandlæge. Den parietale perforation har derfor ikke forringet tandens prognose. Det forhold, at behandlingen er blevet dyrere end oprindeligt planlagt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. 

I øvrigt finder nævnet det ikke overvejende sandsynligt, at den parietale perforation i sig selv har medført sygdom, der berettiger til godtgørelse for svie og smerte.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.