Skip to content

4024/19

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries og parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af caries og parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig kvinde, der har konsulteret tandlægen i perioden fra august 2004 til 13. juni 2017. Den 5. februar 2010 var tanden +6 knækket og det blev noteret, at tanden måtte holde så længe som muligt. Desuden blev implantatbehandling drøftet. Der blev igen noteret fraktur af tanden +6 den 13. august 2010, hvor der tillige blev drøftet muligheden for implantat, bro eller stiftkrone. Den 21. september 2010 blev der foretaget kirurgisk parodontalbehandling ved +6, som tillige blev opbygget med en plastisk opbygning. Den 27. september 2010 blev tanden +6 præpareret til krone og der blev taget aftryk hertil. Kronen og stift blev herefter cementeret på tanden +6 den 18. oktober 2010. Ifølge journalen fra den 23. april 2013 blev kronen på tanden +6 recementeret. Den 14. november 2014 blev der taget bite wings og i den forbindelse konstateret caries ved 6+. Ifølge journalen fra den 19. november 2015 blev der igen konstateret caries i tanden 6+. Den 8. januar 2016 var kronen på tanden +6 tabt og blev recementeret. Det blev noteret, at roden var fraktureret og at patienten blev informeret om, at tanden skulle ud og erstattes med implantat. Den 22. februar 2016 blev der taget røntgen af tanden +6, som fandtes at vise rodspids-betændelse og betændelse ved røddernes forgreningspunkt. Der blev aftalt henholdende behandling med penicillin og der blev drøftet udtrækning af tanden og erstatning heraf med delprotese. Patienten henvendte sig den 8. august 2016 på grund af smerter ved +6, og der blev derfor ordineret penicillin. Ifølge journalen fra den 6. januar 2017 blev patienten informeret om fistel i ganen ved +6, og patienten blev informeret om muligt behov for rodrevision. Patienten henvendte sig med tabt fyldning i 6+ den 28. februar 2017. Tanden blev derfor renboret til tæt på tandnerven og der blev lagt en midlertidig fyldning med eugenol. Det blev desuden noteret, at der risiko for betændelse ved 6+ og at patienten fortsat ønskede at afvente behandling af +6. Fistlen var der dog stadig. Den 22. marts 2017 blev tanden 6+ behandlet med en sølvfyldning og patienten blev informeret om risiko for betændelse i tandnerven. Patienten henvendte sig telefonisk den 18. april 2017 og oplyste, at hun ikke længere havde ondt i tanden +6, men ønskede dog, at der blev taget et røntgenbillede af tanden. Der blev derfor taget røntgenbillede den 19. april 2017, som fandtes at vise opklaring ved tanden, men patienten ønskede at vente med behandling. Patienten henvendte sig igen den 15. maj 2017 med hævelse ved 6+ og ønskede penicillin og ikke anden behandling. Patienten blev dog informeret om behov for behandling. Der blev derfor taget røntgen af 6+ den 17. maj 2017, som fandtes at vise en dyb fyldning, men ingen tegn på sygdom. Patienten henvendte sig igen telefonisk den 23. maj 2017, da der igen var hævelse ved 6+. Der blev aftalt en tid til nærmere undersøgelse af tanden og der blev ordineret penicillin. Den 30. maj 2017 blev tanden 6+ testet for vitalitet, hvilket var negativ. Behandlingsmulighederne blev drøftet og patienten ønskede at overveje mulighederne. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 26. juni 2017 foretage en diagnostisk grundundersøgelse. I den forbindelse blev der konstateret parodontitis samt caries ved tænderne 6+,+1,+5 og 8-,7-,6-,-5,-6,-7. Desuden fandtes røntgenbillederne at vise mulig rodspidsbetændelse ved -6 og rodspidsbetændelse ved 6+. Desuden viste røntgenbillede rodspidsbetændelse ved +6 samt en rodfyldning til ca. 5 mm. fra rodspidsen. Den 15. august 2017 blev tandkødslommerne mål og der blev konstateret op til 5 mm. ved tænderne 7+,6+,5+,1+,+6 og 5-,3-,1- og -3. Desuden var der tandkødslommer på op til 6 mm. ved tænderne 8-,7-,6-,-6,-7. Efterfølgende blev der udført rodbehandling af tænderne 6+ og -6, rod- og kronebehandling af +6, mens tænderne 5+1,2,5 og -5 blev behandlet for caries med plastfyldninger.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. marts 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tandsubstans og betændelse i tandnerven med dertil følgende behov for rodbehandling af tanden 6+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at journal og røntgenbilleder dateret den 14. november 2014 og 19. november 2015 dokumenterer, at der rettidigt blev diagnosticeret hul i tanden 6+, men at der ikke blev iværksat yderligere behandling af dette.

Tryg fandt i den forbindelse, at erfaren specialiststandard havde været at behandle hullet i tanden 6+, da dette blev diagnosticeret den 14. november 2014. Såfremt hullet i tanden var blevet behandlet på dette tidspunkt, ville udvikling af betændelse i tandnerven med overvejende sandsynlighed være undgået og dermed også den nu ekstra nødvendige rodbehandling af tanden.

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet for manglende behandling af tanden 6+ og det yderligere behandlingsbehov, det medfører.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tanden +6 hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at der er sket et brud af roden, som ikke har årsag i tandlægens behandling. Rodbehandlede tænder er mere følsomme og sprøde og har derfor tendens til at knække end ikke-rodbehandlede tænder.

Tryg fandt videre, at udboring til rodbehandling og udboring til rodkanalforankret stift har svækket tanden +6 yderligere. Bruddet af tanden kan dermed henføres til tandens i forvejen svækkede tilstand. Det forhold, at der er utilstrækkelig fyldning i tanden, som derfor har behov for udskiftning, udgør i sig selv ikke en skade.

Tryg fandt dermed, at behandlingen ikke er blevet mere omfattende nu, end hvis den var udført tidligere i forløbet. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen for manglende behandling af tanden +6.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke er påført en skade vedrørende manglende diagnosticering af parodontitis som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af journalen, at der løbende er foretaget måling af patientens tandkødslommer, og at disse ikke har været dybere end 4 mm.

Tryg var opmærksom på, at der ved ny tandlæge er registreret, at der er opstået tandkødslommer dybere end 4 mm. på flere at tænderne. Det ændrer dog ikke ved, at der igennem løbende periode ved tandlægen er foretaget løbende måling af patientens tandkødslommer på mindre end 4 mm.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at der nu er behov for parodontalbehandling, ikke skyldes manglende diagnostik, og behandlingen svarer dermed til den behandling, som skulle have været udført under alle omstændigheder.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen for manglende diagnosticering af parodontitis.

Tryg fandt endvidere, at patienten ikke er påført en skade vedrørende huller i tænderne +1,+5,8-,7-,6-,-5,-6 og -7 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der ifølge journalen var den 26. juni 2017 blev diagnosticeret huller i tænderne +1,+5,8-,7-,6-,-5,-6 og -7. Det forhold, at tænderne nu skal behandles med fyldninger eller få omlavet fyldninger til behandling af huller, skyldes tændernes grundlidelse og ikke som følge af behandlingen hos tandlægen. Der er dermed ikke sket en behandlingsskade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen for huller på tænderne +1,+5,8-,7-,6-,-5,-6 og -7.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 5. marts 2019.

Nævnet finder ud fra det foreliggende materiale, at tanden +6 allerede var udtrækningsmoden forud for behandlingen i 2010. Tanden mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge af forudbestående forhold og ikke som følge af behandlingen udført efter 2010.

Nævnet finder videre, at behovet for behandling med fyldninger enten er udskudt behandling, eller at behandlingen skal laves om. Det forhold, at en behandling er udskudt eller skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

For så vidt angår mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis finder nævnet, at behandlingen ikke har været bedst muligt under de givne omstændigheder, da der ikke er foretaget systematiske registreringer og behandling af parodontitis. Imidlertid svarer den behandling, der nu er blevet udført, til den behandling, der under alle omstændigheder skulle være udført. Der er således alene tale om udskudt behandling, hvilket - som nævnt ovenfor - ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder herefter Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden 6+ i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Hvis der senere opstår behov for rodbehandling af tanden +5, kan dokumentation herfor fremsendes til Tryg, som herefter vil tage stilling til, om der kan tilkendes erstatning herfor.