4025/19

Beskrivelse:

Tab af tand er ikke en følge af den udførte behandling eller mangel på samme. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der den 23. oktober 2013 fik recementeret guldindlægget på tanden 6+. Ifølge journalen blev patienten i den forbindelse anbefalet kronebehandling af tanden. Guldindlægget blev igen recementeret den 25. november 2014 og den 21. juli 2015, hvor det blev noteret, at pasformen ikke var optimal. Patienten blev derfor anbefalet, at der blev lavet et nyt indlæg, hvis det ikke holdt. Den 4. august 2015 var indlægget igen mistet og blev recementeret. Patienten blev igen anbefalet et nyt indlæg. Den 17. august 2015 var indlægget igen tabt og patienten blev anbefalet et nyt. Da patienten ikke havde råd, blev det aftalt at forsøge med en plastfyldning, dog uden garanti. Der blev derfor lavet en plastfyldning samme dag. Den 30. maj 2016 blev der konstateret caries ved tanden 6+, som derfor blev behandlet med en plastfyldning. Desuden blev patienten anbefalet kronebehandling af tanden. Patienten henvendte sig med smerter fra 6+ den 2. oktober 2017. Tanden var tydelig perkussionsøm og der blev taget røntgen, som viste fyldning tæt på nerven, men ingen tegn på betændelse. Der blev herefter indledt rodbehandling af tanden samme dag og i den forbindelse blev der noteret knoglesvind distalt. Desuden blev det noteret, at tanden skulle kronebehandles efter en observationsperiode på 6 måneder. Den 18. oktober 2017 blev tanden rodfyldt og behandlet med en plastfyldning. Der blev igen anbefalet kronebehandling af tanden. Den 8. november 2017 henvendte patienten sig telefonisk på grund af smerter fra 6+, hvorfor patienten blev set den 13. november 2017. Der blev taget røntgen og det blev aftalt at foretage rensning omkring tanden samme dag. Ved kontrol den 4. december 2017 gik det lidt bedre, og der blev konstateret en lille fraktur af tanden. Der blev derfor beslebet og foretaget tandrodsrensning ved tanden. Patienten henvendte sig igen den 13. december 2017 på grund af problemer med mellemrummet mellem 6+ og 5+. Røntgen fandtes at vise et lille overskud og begyndende knoglesvind foran tanden. Der blev herefter slebet. Den 29. januar 2018 henvendte patienten sig igen for behandling af 6+ og -8. Der blev konstateret en fordybet tandkødslomme og blødning ved 6+, og at kontaktpunkterne mellem tænderne 7+,6+ og 5+ var dårlige. Patienten blev informeret om, at symptomerne formentlig skyldes betændelse i tandkødet samt begyndende parodontitis. Den 12. februar 2018 blev der taget bite wings og konstateret parodontitis ved 7,6+. Desuden blev patienten anbefalet kronebehandling af tanden 6+, da der var risiko for fraktur af tanden på grund af den tidligere udførte rodbehandling. Ifølge journalen fra den 6. marts 2018 var tanden 6+ fraktureret og der blev herefter slebet på tanden. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 13. marts 2018 konstaterede, at roden var fraktureret på tanden 6+. Der blev taget røntgen og patienten blev anbefalet udtrækning af tanden og erstatning heraf med implantat. Tanden blev herefter fjernet operativt den 14. marts 2018.

Patienten søger nu om erstatning for de afholdte udgifter samt for udgifter til implantat. 

1. instans afgørelse:

I brev af 3. april 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden 6+ blev rodbehandlet den 2. oktober 2017 på grund af smerter. Røntgenbillede af 2. oktober 2017 dokumenterer, at fyldningen i tanden var knækket, og at der var tæt kontakt mellem fyldningen i tanden og nerven i tanden. Røntgenbillede af samme dato dokumenterer videre, at tanden var tabt, da der ses betydeligt tab af tandsubstans i tanden samt tab af tandbærende knogle (parodontitis) særligt bagved tanden, men også foran tanden.

Tryg fandt videre, at det den 13. marts 2018 blev konstateret, at roden på tanden var knækket. Røntgenbillede af 13. marts 2018 dokumenterer, at tanden ikke kan bevares. Der var tab af tandbærende knogle foran tanden, der var betydeligt tab af tandsubstans og fyldning i tanden var knækket.

Tryg fandt derfor, at tanden 6+ med overvejende sandsynlighed mistes med årsag i grundlidelserne hul (caries) og parodontitis (parodontose) og følgetilstande heraf. Tanden mistes derfor ikke på grund af tandlægens behandling, men derimod på grund af forhold ved tanden selv. Tanden var således svækket allerede på grund af grundlidelserne. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for rodbehandlingen foretaget den 2. oktober 2017 er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Det bemærkes, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede handling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. april 2019, men med en ændret begrundelse herfor.

Nævnet finder, at tanden 6+ allerede i 2013 skulle have været behandlet med en krone for at kunne være bevaret på længere sigt. Denne behandling blev gentagne gange anbefalet, hvilket patienten fravalgte. Tanden 6+ mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge af fravalg af relevant behandling af tanden i form af en krone.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.