4026/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries med efterfølgende behov for rodbehandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 77-årig mand, der ifølge journalen fik behandlet tanden 6+ med plastfyldning, den 1. december 2010, den 22. juni 2012 og den 14. juni 2013. Den 26. marts 2015 blev tanden igen behandlet med en plastfyldning og ifølge journalen var der dyb caries. Den 25. april 2016 blev tanden 6+ igen behandlet med en plastfyldning, og den 15. juni 2016 blev der foretaget en fokuseret undersøgelse med optagelse af bite wings. Den 7. juli 2017 blev der taget røntgen, som viste caries i tanden, og tanden blev derfor behandlet med en plastfyldning. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som optog bite wings og i den forbindelse konstateret rodspidsbetændelse ved tanden 6+. Desuden blev der noteret byld ved tanden, som tillige var perkussionsøm. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden den 17. november 2017, som blev afsluttet med en rodfyldning den 5. december 2017. Desuden blev tanden behandlet med plast og patienten blev anbefalet kronebehandling af tanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling hos ny tandlæge inkl. udgiften til krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. marts 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at røntgen optaget den 15. juni 2016 dokumenterer, at der var et behandlingskrævende hul i tanden 6+. Hullet i tanden 6+ blev imidlertid ikke diagnosticeret. Den 7. juli 2017 blev der konstateret et hul forrest på tanden 6+. Røntgen optaget samme dag dokumenterer endvidere, at der var rodspidsbetændelse som følgetilstand til patientens grundlidelse med hul i tanden. Patienten har herudover oplyst, at der allerede på dette tidspunkt var en mærkbar byld ved tanden.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde indebåret, at der var draget omsorg for, at røntgenoptagelsen af 15. juni 2016 var blevet evalueret, hvorved hullet i tanden 6+ med overvejende sandsynlighed kunne være diagnosticeret på dette tidspunkt. Endvidere havde erfaren specialiststandard indebåret, at også røntgenoptagelsen af 7. juli 2017 var blevet evalueret, hvorved det med overvejende sandsynlighed kunne være diagnosticeret, at der tillige var rodspidsbetændelse som følge af huldannelsen i tanden 6+. Herved kunne relevant behandling af tanden 6+ være iværksat i umiddelbar forlængelse af den 15. juni 2016 og senest den 7. juli 2017.

Tryg fandt imidlertid, at det er overvejende sandsynligt, at relevant behandling for hullet i tanden 6+ med heraf følgende rodspidsbetændelse, såvel den 15. juni 2016 som den 7. juli 2017 var rodbehandling og efterfølgende forsyning af tanden med en krone.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på de tidligere journalnotater om et dybt hul i tanden 6+, og at efterfølgende røntgenoptagelse af 30. oktober 2017 dokumenterer, at hele tandens krone var bygget op i plast med tæt relation til tandens nerve. Det betyder, at den nødvendige behandling for patientens grundlidelse i tanden 6+ med hul og heraf følgende rodspidsbetændelse var den samme, som den behandling patienten faktisk fik udført den 5. december 2017, ligesom denne behandling kunne udføres uden negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at den nødvendige behandling for patientens grundlidelse med hul i tanden 6+ og følgetilstande hertil blev udskudt, ikke i sig selv udgør en erstatningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 19. marts 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgen fra 2010 viser, at tanden 6+ allerede på dette tidspunkt var en svækket tand, som på daværende tidspunkt skulle have været forsynet med krone. Bedst mulig behandling havde derfor tilsagt, at tanden var blevet kronebehandlet på daværende tidspunkt i stedet for, at der efterfølgende blev foretaget fyldningsbehandling-er flere gange. I den forbindelse bemærkes det, at det ikke fremgår af journalen, at patienten er blevet anbefalet kronebehandling af tanden.

Nævnet finder videre, at det er overvejende sandsynligt, at den mangelfulde behandling med krone er årsagen til, at fyldningerne revnede gentagne gange og at der derved opstod behov for rodbehandling som følge af caries og efterfølgende rodspidsbetændelse. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til rodbehandling. Regning herfor skal fremsendes til Tryg med henblik på vurdering af erstatningens størrelse.

For så vidt angår kronebehandlingen finder nævnet, at der ikke kan tilkendes erstatning for udgiften hertil, da tanden under alle omstændigheder skulle have været behandlet med krone for at bevares på længere sigt.