4028/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af periimplantitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 38-årig mand, der den 17. oktober 2006 havde fået isat et implantat i regio -5 af anden tandlæge på grund af manglende tandanlæg. I den forbindelse blev der taget røntgenkontrol. Den 20. marts 2007 blev der cementeret en krone på implantatet, som blev recementeret den 21. marts 2007. Efterfølgende har patienten regelmæssigt konsulteret den behandlende tandlæge i perioden fra 7. november 2008 til den 13. juni 2017. I den forbindelse er der blevet taget bite wings til diagnostik den 5. februar 2010, den 4. februar 2013 og den 5. januar 2017. Patienten henvendte sig til en ny tandlæge den 17. april 2018, da han følte, at implantatet var løst. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise tegn på cementoverskud, som formentlig havde bidraget til vandret knogledefekt i området. Desuden blev der konstateret patologiske lommer med blødning, og at der formentlig var tale om løsning af kronen. Patienten blev derfor anbefalet at henvende sig hos den tandlæge, der havde indsat implantatet. Patienten henvendte sig derfor til anden tandlæge den 19. april 2018, som tog røntgen af implantatet -5. Det blev vurderet, at det ikke var selve implantatet, der var løs, men at det var kronen. Desuden blev der konstateret pocher på 8 mm ved implantatet samt periimplantitis. Der blev derfor aftalt laserbehandling mod periimplantitis samt efterfølgende forsøg på genopbygning af knoglen ved implantatet. Der blev derfor foretaget knogleopbygning ved implantatet den 8. juni 2018, hvor der tillige blev taget kontrolrøntgen.

Patienten søger nu om fuld erstatning til dækning af skaden som følge af, at tandlægen ikke har taget regelmæssig røntgen.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. februar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen i perioden fra den 7. november 2008 til den 13. juni 2017.

Tryg fandt i den forbindelse, at sammenbidsrøntgen fra den 5. februar 2010 og den 4. januar 2013 dokumenterer, at der på tidspunktet for disse undersøgelser var et normalt forløbende knogleniveau på implantatet -5.

Tryg fandt herefter, at sammenbidsrøntgen fra den 6. januar 2017 derimod dokumenterer, at der nu var indtrådt omfattende knogletab. Det omfattende knogletab har årsag i betændelsestilstand ved implantatet, såkaldt periimplantitis. Det betyder, at patientens tilstand med periimplantitis var udviklet i perioden fra den 4. januar 2013 til den 6. januar 2017; der var således også tale om en aggressiv type af periimplantitis.

Tryg fandt videre, at patientens grundlidelse med periimplantitis imidlertid ikke blev diagnosticeret den 6. januar 2017 men først den 19. april 2018. Ved sammenligning af røntgenoptagelsen fra den 6. januar 2017 og røntgenoptagelse fra den 19. april 2018 er der dog ikke sket et tab af knogle, der ændrer på omfanget eller typen af den behandling, som allerede var nødvendig til behandling af patientens grundlidelse med periimplantitis.

Det betyder, at den nødvendige behandling og patientens prognose for helbredelse ikke er blevet forringet af, at diagnosticeringen af patientens grundlidelse med betændelse ved implantatet blev forsinket fra den 6. januar 2017 til den 19. april 2018.

Tryg fandt videre, at selv om behandlingen med implantat svarende til tanden -5 muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet og en længere holdbarhedsperiode, ville behandlingen med nyt implantat og krone -5 på det foreliggende grundlag kunne laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Tryg fandt i den forbindelse, at den forudgående behandling med knogleopbygning rundt om implantatet, som blev udført den 8. juni 2018, har årsag i patientens grundlidelse periimplantitis. Det betyder, at patienten kan få et nyt implantat og krone svarende til tanden -5, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling, udgør ikke en erstatnings-berettigende skade. Patienten er derfor heller ikke af den årsag berettiget til erstatning efter KEL som følge af den anmeldte behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Samlet fandt Tryg derfor, at der ikke er mulighed for at yde erstatning efter KEL § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1, for patientens forløb hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 22. februar 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at diagnostik og behandling af periimplantitis ved implantatet -5 har været mangelfuld, idet røntgenbilleder dateret i januar 2017 og i april 2018 viser skader på kæbeknoglen, som det almindeligvis tager flere år at udvikle.

Nævnet finder videre, at såfremt periimplantitis var blevet diagnosticeret rettidigt, ville tilstanden kunne have været behandlet forebyggende og non-invasivt. Det finder derfor overvejende sandsynligt, at den mangelfulde diagnostik og behandling har medført behov for fjernelse af implantatet, knogleopbygning og efter heling et nyt implantat. Behandlingsoverslag på ovenstående behandling skal fremsendes til Tryg med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

For så vidt angår Deres krav om eventuel tilbagebetaling af honorar for den allerede udførte behandling med knogleopbygning skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres krav gældende over for den tandlæge, der udførte denne behandling, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.