Skip to content

4044/19

Skadetype: Skade på anden anatomisk struktur end tand/nerver - Tab af knogle
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Rodbehandling med efterfølgende tab af tandbærende knogle til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse, da skaden var tilstrækkelig sjælden og alvorlig.

Rodbehandling med efterfølgende tab af tandbærende knogle til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse, da skaden var tilstrækkelig sjælden og alvorlig.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 39-årig kvinde, der ved undersøgelse den 13. marts 2018 fik udført tandrensning samt pensling med Duraphatlak på tænderne 7,6+5 og 6-7,8. Ifølge journalen henvendte patienten sig igen med ømhed fra tanden -6 den 22. maj 2018. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på tanden og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, som først blev lokalbedøvet ved en såkaldt ledningsanalgesi. Der blev efter åbning og udvidelse af tandrødderne skyllet med NaOCl samt ilagt Ultracal. Den 4. og 12. juni 2018 blev rodbehandlingen fortsat med skylning samt ilæggelse af desinficerende materiale. Ifølge journalen fra den 18. juni 2018 var tandkødet mellem tænderne -5 og -6 irriteret og ømt. Der blev taget røntgen og tanden blev desinficeret med 0,1% Klorhexidin på grund af mulig påvirkning af NaOCl-væsken. Ved den efterfølgende kontrol den 21. juni 2018 var tilstanden forværret, hvorfor der blev ordineret antibiotika i form af Primcillin og Metronidazol. Det blev i den forbindelse noteret, at patienten først ønskede en kontroltid efter sin ferie. Ved kontrol den 4. juli 2018 blev der taget røntgen, som fandtes at vise betændelse ved begge rødder på tanden samt opklaring svarende til knoglen mellem tænderne -5 og -6. Patienten blev derfor henvist til vurdering på kæbekirurgisk afdeling, hvor patienten blev undersøgt den 27. juli 2018. Her blev det vurderet, at der var sket henfald af knoglen mellem tænderne -5 og -6 som følge af udsivning af NaOCl-væske i forbindelse med rodbehandling af tanden  -6. Dette fandtes at være sket på grund af en gennembrydning af tandrodens overflade, hvorfor tanden ikke var bevaringsværdig. Patienten blev derfor afsluttet uden yderligere behandling. Den 8. august 2018 blev patienten igen undersøgt af tandlægen for at be- eller afkræfte den mistænkte gennembrydning af roden på tanden -6. Det blev noteret, at det ikke kunne bekræftes, og der blev herefter foretaget en operativ fjernelse af sekvester mellem tænderne -5 og -6. Rodbehandlingen af tanden -6 blev fortsat den 4. oktober 2018, hvor der blev noteret rimelig ro i det opererede område. Patienten blev informeret om, at der trods behandlingen stadig var risiko for, at tænderne -5 og -6 ikke kunne bevares som følge af knogletabet mellem tænderne. Den 10. oktober 2018 blev tanden rodfyldt og der blev taget røntgen af regionen.

Patienten søger nu om erstatning for følgerne heraf, da det i høj grad har svækket hendes krop at gå rundt med betændelse i så mange måneder. Patienten har i den forbindelse været syg i 10 dage. 

1. instans afgørelse:

I brev af 24. april 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.

Tryg fandt, at patienten ikke ud fra de foreliggende oplysninger er blevet påført en skade, som berettiger til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der den 22. maj 2018 var grundlag for at påbegynde rodbehandling af tanden -6, da der ved røntgenoptagelse blev påvist rodspidsbetændelse på tanden.

Tryg fandt videre, at rodbehandlingen af tanden -6 blev udført i overensstemmelse med de gældende retningslinjer og tandlægefaglige standarder på området, herunder med anvendelse af relevante og godkendte materialer til desinfektion af tandens rødder og lokalbedøvelse.

Tryg fandt endvidere, at efterfølgende røntgenoptagelser og journalnotater dokumenterer, at der i forløbet efter rodbehandlingen skete henfald af knoglevæv mellem tænderne -6 og -5. Denne diagnose blev stillet på kæbekirurgisk afdeling den 27. juli 2018.

Tryg fandt herefter, at det påviste knoglehenfald enten kan være forårsaget af en lokal påvirkning af vævet mellem tandens rødder ved en påvirkning udefra eller ved en udsivning i vævet gennem tandens rodkanaler. Hvis der var sket en påvirkning udefra, ville tandkødets overflade have været påvirket. Patientens journal dokumenterer, at dette ikke var tilfældet. Journalnotatet fra den 8. august 2018 dokumenterer endvidere, at der heller ikke med overvejende sandsynlighed var sket en gennembrydning af rodvæggen på tanden -6.

Tryg fandt derfor, at det i patientens tilfælde må anses for overvejende sandsynligt, at påvirkning af vævet mellem tænderne -5 og -6 med heraf følgende knoglehenfald var forårsaget af udsivning af NaOCl-væske gennem bikanaler i tanden -6. Det vil sige som følge af en hændelig komplikation til den i øvrigt nødvendige og korrekte udførte rodbehandling for patientens grundlidelse med rodspidsbetændelse.

I den forlængelse oplyste Tryg, at de var opmærksomme på, at patienten mener, at hun allerede den 13. marts 2018 præsenterede symptomer fra tanden -6, selv om dette ikke fremgår af journalen. Imidlertid ville det ikke med overvejende sandsynlighed have ændret patientens komplikationsforløb, selv om rodbehandlingen var udført i marts i stedet for maj 2018; komplikationen til den nødvendige rodbehandling ville i så fald blot være indtrådt 2 måneder tidligere end aktuelt. Betingelserne for at yde erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1 er på baggrund af ovenstående ikke opfyldte.

Tryg fandt herefter, at patientens skade i form af tab af knogle mellem tænderne -5 og -6 er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. I den forbindelse er der lagt vægt på, at knoglehenfald som følge af udsivning af NaOCl-væske gennem bikanaler i den pågældende tand, opstår i langt under 2% af tilfældene, hvor det er nødvendigt at rodbehandle en tand.

Tryg fandt derimod, at patientens skade ikke på det foreliggende kan ses at være tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten er blevet behandlet for. I den forbindelse er der lagt vægt på, at det efter fjernelse af det henfaldne knoglestykke ved indgreb den 8. august 2018 var muligt at rodbehandle tanden -6 færdigt som oprindeligt planlagt. Det fremgår videre af de foreliggende oplysninger i sagen, at knoglehenfaldet ikke har været af større omfang, end at tænderne -5 og -6 fortsat kan bevares. Hvis patientens grundlidelse med rodspidsbetændelse derimod ikke var blevet behandlet ved hjælp af rodbehandling, havde denne grundlidelse i sig selv kunne udvikle sig med heraf følgende omfattende infektionstilstand, betydelige smerter og tab af tandbærende knogle. Tryg fandt derfor, at komplikationen på de foreliggende oplysninger ikke går ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle i tilknytning til en behandling for rodspidsbetændelse. Betingelserne for at yde erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4, er derfor ikke opfyldte.

Tryg fandt dog, at hvis det senere viser sig, at knogletabet mellem tænderne -5 og -6 har været så omfattende, at én eller begge tænder mistes, bedes patienten vende tilbage, hvorefter Tryg vil genoptage sagen til fornyet behandling og vurdering. Patienten kan inden for en periode på 10 år fra skadesdato’en, den 22. maj 2018, anmode om at få sagen genoptaget jf. KEL § 59, stk. 2.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 24. april 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder ligesom Tryg, at skaden i form af tab af tandbærende knogle ved rodbehandling er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed.

Nævnet finder videre, at skaden ligeledes er tilstrækkelig alvorlig, idet røntgen dokumenterer, at der er mistet mere end halvdelen af den tandbærende knogle mellem -5 og -6. Tænderne har således en væsentlig forringet prognose efter behandlingen end forud for behandlingen. Skaden findes dermed at være både tilstrækkelig sjælden og alvorlig set i forhold til grundlidelsen rodspidsbetændelse og det nødvendige behov for behandling heraf.

Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til regenerativ parodontalkirurgi i regio -5,6. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Tryg med henblik på godkendelse, inden behandlingen påbegyndes. Tryg vil i den forbindelse tage stilling til eventuelle øvrige erstatningsposter.