Skip to content

4080/19

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Behandling med fjernelse af tand og efterfølgende tandreguleringsbehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behandling med fjernelse af tand og efterfølgende tandreguleringsbehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 19-årig kvinde, der den 27. februar 2012 blev visiteret med henblik på en eventuel tandreguleringsbehandling. I den forbindelse blev det noteret, at man ville afvente yderligere tandfrembrud, før man kunne tage endelig stilling til et eventuelt tandreguleringsbehov. Patienten var igen til visitation den 9. oktober 2013, hvor det blev vurderet, at der var grundlag for at tilbyde tandregulerings-behandling, da tanden 3+ var fejlplaceret. Ved en samtale den 22. januar 2014 blev behandlingsmulighederne gennemgået, som enten var en kirurgisk blotlæggelse af tanden 3+ og efterfølgende tandreguleringsbehandling i form af fast apparatur, eller alternativt kunne man forsøge at skabe plads til tanden 3+ ved udtrækning af tanden 4+. Det blev herefter valgt at forsøge med udtrækning af tanden 4+, som derfor blevet trukket ud den 22. februar 2014. Ved visitation den 12. november 2014 blev det noteret, at tanden 3+ var i frembrud, og at fjernelsen af tanden 4+ havde haft en positiv virkning i forhold til fejlplaceringen af 3+. Det blev derfor vurderet, at der ikke var grundlag for yderligere tandregulering. Patienten var igen til visitation den 13. november 2015, hvor det fortsat blev vurderet, at der ikke var grundlag for at tilbyde tandregulerings-behandling. I den forbindelse blev det noteret, at patienten og hendes familie var uforstående overfor dette. De opsøgte derfor tandplejen den 12. januar 2016 og igen den 18. januar 2017 med spørgsmål hertil. Den 20. februar 2017 blev der foretaget en fornyet visitation af tandstilling, hvor det igen blev vurderet, at der ikke var grundlag for at tilbyde tandreguleringsbehandling. Efterfølgende opsøgte patienten en privatpraktiserende tandlæge, hvor der blev indledt en tandreguleringsbehandling. 

1. instans afgørelse:

I brev af 20. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der ved visitation den 9. oktober 2013 blev fundet indikation for at afhjælpe frembrud af 3+ på grund af fejlplacering af denne tand, samt manglende mulighed for frembrud på grund af trangstilling i overkæbetandbuen. Der blev den 22. januar 2014 forelagt to mulige behandlingsmuligheder for at få tanden 3+ frem. Der blev valgt en løsning med tandfjernelse for at skabe plads til tanden 3+. Derefter har der været foretaget regelmæssige vurderinger af tandstillingen frem til 20. marts 2017, og der blev ved ingen af visitationerne fundet grundlag for at tilbyde tandreguleringsbehandling i henhold til Sundhedsstyrelsens kriterier.

Tryg fandt videre, at i den konkrete sag har begrundelsen for behandlingstilbud den 9. oktober 2013 været forbundet med fejlplaceringen af 3+. Dette er afhjulpet med fjernelsen af 4+. Der er ikke mulighed for at få tilbudt tandreguleringsbehandling alene på kosmetisk indikation.

Tryg fandt herefter på baggrund af det modtagne materiale, herunder kliniske fotos, at patientens behov for tandregulering efter fjernelsen af tanden 4+ alene skyldes kosmetiske gener.

Patienten er derfor ikke påført en skade som følge af behandlingen eller mangel på samme hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 20. maj 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen med fjernelse af tanden 4+ har været udført i overensstemmelse med anerkendte faglige principper og har dermed været bedst mulig under de givne omstændigheder. Den efterfølgende udførte tandregulering findes at være alene af kosmetisk betydning og er derfor ikke omfattet af Sundhedsstyrelsens kriterier for at tilbyde yderligere tandregulering.

For en god ordens skyld skal det bemærkes, at det falder uden for nævnets kompetence at forholde sig til eventuelle løfter, da brudte løfter ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.