4072/19

Beskrivelse:

Behov for nye kronebehandlinger. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 63-årig kvinde, der den 28. januar 2010 fik indledt rodbehandling af tanden +1. Efter flere rodbehandlingsseancer blev tanden +1 rodfyldt den 8. marts 2010, hvor der blev taget røntgenkontrol. Den 11. marts 2010 blev tanden +1 behandlet med en plastfyldning. Den 26. april 2011 blev tanden +2 behandlet med en plastfyldning, mens tanden 2+ blev behandlet med en plastfyldning den 11. november 2011. Den 4. januar 2013 blev tænderne +1,2 behandlet med plastfyldninger, og den 12. februar 2013 blev der konstateret en apical parodontit på tanden +2. På grund af rodens form og den næsten ikke synlig kanal blev det besluttet, at tanden +2 skulle kirurgisk rodbehandles. Der blev derfor foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden +2 den 25. marts 2013 med røntgenkontrol. Den 19. december 2013 blev tanden +2 behandlet med en ny plastfyldning på grund af løs fyldning. Ifølge journalen blev der taget røntgen af tanden 2+, som fandtes at vise apikal opklaring. Der blev derfor efterfølgende indledt rodbehandling af tanden, som blev afsluttet med rod- og plastfyldning den 5. august 2014. Desuden blev der isat en rodstift i tanden. Den 26. november 2014 henvendte patienten sig, da plastopbygning og stift i tanden 2+ var faldet af. Tanden blev derfor igen behandlet med rodstift og plastopbygning. Den 2. december 2015 blev tanden +2 rodbehandlet og forsynet med en rodstift. Efterfølgende blev der taget aftryk til kroner, og den 29. januar 2016 blev der midlertidigt cementeret sammenhængende kroner på tænderne 2,1+1,2. Kronerne blev efterfølgende korrigeret i farven, og den 23. marts 2016 blev kronerne endelig cementeret. Ifølge journalen fra ny tandlæge blev der den 17. november 2017 bl.a. taget bite wings og konstateret dårlig kanttilslutning ved tænderne 2,1+1,2. Desuden blev der konstateret rodfyldningsoverskud ved tanden +2. Den 8. februar 2018 blev patienten anbefalet omlavning af kronerne/broen i overkæben.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte, da det har været et yderst anstrengende forløb.  

1. instans afgørelse:

I brev af 12. marts 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at det fremgår at det indhentede journalmateriale, at tænderne 2,1+1,2 på røntgenbillede af 8. marts 2010 havde større svækkelser efter mange behandlinger af hul og slid. Tandlægen havde efterfølgende rodbehandlet tænderne 2,1+1,2 og dermed svækket tænderne yderligere. Dermed var grundlaget for at få kronebehandlet tænderne velbegrundet.

Tryg fandt dog, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at de sammenhængende kroner på tænderne 2,1+1,2 kan laves om på de samme præmisser som tidligere foretaget. Selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få omgjort behandlingen med kroner på tænderne, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatnings-berettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. marts 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at kronebehandlingerne af tænderne 2,1+1,2 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

I den forbindelse finder nævnet, at forløbet ikke kan have medført smerter i et sådant omfang, at det kan begrunde en sygemelding. Der kan derfor ikke tilkendes godtgørelse for svie og smerte.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.